{"id":10656,"date":"2023-10-25T15:44:01","date_gmt":"2023-10-25T13:44:01","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10656"},"modified":"2023-10-25T15:54:46","modified_gmt":"2023-10-25T13:54:46","slug":"mellemoesten-krig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/10\/25\/mellemoesten-krig\/","title":{"rendered":"Mellem\u00f8sten – krig"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

I mit forfatterskab har jeg flere gange hentet stof fra Mellem\u00f8sten. “Det tabte Paradis” om den allerf\u00f8rste konflikt: Kain der dr\u00e6ber sin bror Abel. Og i “Tobias og Englen” – en fort\u00e6lling fra de apokryfe skrifter, som udspiller sig for et par tusinde \u00e5r siden, men konflikten er lige s\u00e5 blodig som altid i den del af verden. Og i mine noveller: “Mellemlandet” – en r\u00e6kke noveller, der har emnet: at blive voksen. Her lader jeg en af novellerne udspille sig i den pal\u00e6stinensiske Vestbredden. Handlingen kan forekomme usandsynlig og opdigtet, og det er jo ogs\u00e5 fiktion, men jeg har f\u00e5et fortalt historien af en n\u00f8dhj\u00e6lpsarbejder, som virkede p\u00e5 Vestbredden og som oplevede, at en j\u00f8disk familie reddede en arabisk dreng under en konflikt. Den handler jo f\u00f8rst og fremmest om det, som jeg tror p\u00e5: at der findes en drift mod fred, som er st\u00e6rkere end driften mod krig. Og som kan overvinde hadet. Men det er en tro, som i disse dage udfordres af den blodige konflikt, der nu igen er blusset op. <\/p>\n\n\n\n

Jeg vil dog ikke slippe h\u00e5bet om, at medmenneskelighed kan overvinde grusomhed i den her verden.<\/p>\n\n\n\n

Jeg genoptrykker herunder novellen fra samlingen: Mellemlandet, fordi den igen er aktuel, men ogs\u00e5 fordi den \u00e5bner en spr\u00e6kke af h\u00e5b. Og som sagt: fort\u00e6llingen er sand. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Stilhed i Ramallah<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Der er stille i Ramallah. Torve og gader ligger \u00f8de hen, og de hvide mure st\u00e5r flimrende i sollyset. Der bl\u00e6ste r\u00f8dt sand ind fra \u00f8rkenen sidste nat, og det ligger nu som et riflet sl\u00f8r bredt ud over gadens sten.<\/p>\n\n\n\n

Ramallah ligner en d\u00f8d by.<\/p>\n\n\n\n

Alt liv er for en tid stillet p\u00e5 v\u00e5geblus, og ingen vover at trodse forbuddet og bev\u00e6ge sig uden for murene, for sk\u00f8nt de er usynlige, s\u00e5 ved enhver, at de er der, de kolde \u00f8jne, der fra fjerne udkigst\u00e5rne spejder ind over de tavse, mennesketomme gader.<\/p>\n\n\n\n

Der er alt for stille i Ramallah.<\/p>\n\n\n\n

Hassan er den f\u00f8rste, der v\u00e5gner. Han er 14 \u00e5r og ikke mere et barn. Sidste uge blev hans storebror dr\u00e6bt i den krig, der har varet s\u00e5 l\u00e6nge, Hassan kan huske og l\u00e6nge f\u00f8r, og som stadig mere gr\u00e5digt h\u00f8ster lig. Nu er han den \u00e6ldste s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

\u201dNu er det din tur,\u201d sagde mor til ham forleden, mens hun holdt ham i sine arme og kyssede og krammede ham, som var hun allerede i f\u00e6rd med at sende ham i krig.<\/p>\n\n\n\n

Men far trak ham fri af hendes favntag og holdt ham ud for sig i strakte arme og s\u00e5 k\u00e6rligt p\u00e5 ham. Han rystede p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dNej,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n

Hassan kunne h\u00f8re mor gr\u00e6de og far sk\u00e6lde ud og r\u00e5be til langt ind i natten.<\/p>\n\n\n\n

Mor beh\u00f8ver ikke gr\u00e6de, og far beh\u00f8ver ikke r\u00e5be. Hassan ved, hvad han skal. Han synes ikke, han har noget valg.<\/p>\n\n\n\n

Selv om det er strengt forbudt og han risikerer at blive skudt, lister han ud p\u00e5 altanen for at kigge ned over byen.<\/p>\n\n\n\n

Stilheden sniger sig som en slange ind i hans \u00f8rer og sender frygtens b\u00f8lger gennem ham. Men han m\u00e5 ikke v\u00e6re bange. Modig. Hadefuld. Vred. Vild af raseri. Det m\u00e5 han v\u00e6re. Men ikke bange.<\/p>\n\n\n\n

Han lader \u00f8jnene glide hen over de r\u00f8de hustage. I det fjerne skimtes den gr\u00e5 betonmur, der str\u00e6kker sig milevidt. De klodsede vagtt\u00e5rne. Og der ligger hans kuede by, forsvarsl\u00f8s og omringet af fjender. Og han er ikke i tvivl. Det er ham, der skal h\u00e6vne dens sk\u00e6ndsel.<\/p>\n\n\n\n

Et andet sted p\u00e5 Vestbredden v\u00e5gner en anden dreng. Ogs\u00e5 han er 14 \u00e5r, og han bor i en by, der ikke er nogen rigtig by, men en samling smukke, nye huse, opf\u00f8rt side om side langt inde p\u00e5 Vestbredden. En bos\u00e6ttelse. S\u00e5dan hedder det, og den lever de i. Omgivet af fjender lever de. Det ved han alt om. Han h\u00f8rer det gentaget i synagogen hver uge og i skolen hver dag. Han ser soldaterne, der sk\u00e6rmer ham og hans. Men nu er man i f\u00e6rd med at for\u00e6re hans land bort. Man vil give jorden til dem, der \u00f8nsker alle j\u00f8der dr\u00e6bt. S\u00e5dan som mennesker siden tidernes morgen har forfulgt og fordrevet og dr\u00e6bt hans folk. S\u00e5dan som det \u00e5benbart vil forts\u00e6tte med at ske. Og Det forj\u00e6ttede Land, Israel, som Gud Herren gav dem tilbage, efter at de havde levet i eksil og undertrykkelse \u00e5rhundrede efter \u00e5rhundrede, det skal nu \u00f8del\u00e6gges af fjenden. Langsomt bid for bid. Kan det passe?<\/p>\n\n\n\n

Isak g\u00e5r udenfor og ser hen over det solsvedne landskab. Hans familie skal tvangsflyttes og deres hus j\u00e6vnes med jorden. Han knytter n\u00e6verne og ved, at han vil k\u00e6mpe for sit folk, for det er Guds udvalgte, og sk\u00f8nt Herren aldrig har oph\u00f8rt med at pr\u00f8ve det og hans h\u00e5rde dom har ramt det endnu en gang, s\u00e5 er det vel ikke hans mening, at det ganske skal udslettes? Kastes i havet, som fjenderne siger?<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi giver ikke op,\u201d siger hans far. \u201dOs kan de ikke fordrive. Vi bliver. Indtil hver eneste fjende er d\u00f8d.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Isak fryser pludselig. Frygten jager sin dolk gennem ham, og han krummer sig sammen i smerte. S\u00e5 retter han sig op og knytter igen n\u00e6verne.<\/p>\n\n\n\n

Han m\u00e5 ikke v\u00e6re bange. Modig, hadefuld og vred. Ja rasende. Det m\u00e5 han v\u00e6re. Men ikke bange. Det er ham, der skal h\u00e6vne sit folks sk\u00e6ndsel.<\/p>\n\n\n\n

Det var g\u00e5et som en l\u00f8beild fra hus til hus. Alle drenge. Og samtidig. De skulle m\u00f8de op p\u00e5 byens store torv. Og l\u00f8be ud i gaderne og storme frem mod soldaterne og dynge dem til med sten. Ja, stene dem, det var det, de skulle. Som man stener sk\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst kom de l\u00f8bende i spredt f\u00e6gtning. Men nu har de samlet sig i \u00e9n stor gruppe, og t\u00e6tpakkede bev\u00e6ger de sig fremad mod de v\u00e6bnede m\u00e6nd, der har forladt tjekpunktet for at sp\u00e6rre vejen for de uregerlige kn\u00e6gte og genne dem tilbage til husene. Og hjem til familierne.<\/p>\n\n\n\n

Soldaterne glor. Hvad bilder de satans hvalpe sig ind? Har de rent glemt, hvor farligt det er at trodse udgangsforbuddet.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 ser de, at det ikke mere er drenge, men en levende mur, der v\u00e6lter frem. En k\u00e6mpekolos af k\u00f8d og blod. En enkelt dreng kan sagtens plaffes ned, og spredte flokke kan spredes og mejes til jorden. Men denne mur, der st\u00f8t buldrer frem, forekommer us\u00e5rlig. Hver eneste dreng er sluttet inde i en ring af andre drenge, og deres h\u00e6se r\u00e5b flyder sammen til \u00e9t f\u00e6lles skrig, deres bev\u00e6gelser afstemmes i samme rytme, og deres blod dunker i samme takt. De er et monster, ingen kan stille noget op imod.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8ler de selv, og i deres ansigter lyner vreden. Soldaterne kan bare komme an.<\/p>\n\n\n\n

Den lille flok soldater danner k\u00e6de. Deres skarpladte gev\u00e6rer rettes mod drengene, der hele tiden n\u00e6rmer sig. Rykvis som et stykke mekanisk leget\u00f8j. Ser de, at det er b\u00f8rn? M\u00e5ske ser de ingenting. M\u00e5ske lytter de blot. Lytter efter den ordre, der skal befri dem for ansvar.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor kommer den ikke?<\/p>\n\n\n\n

De standser op. Nu er drengene allerede for langt fremme. S\u00e5 h\u00e6ver de gev\u00e6rerne og sigter hen over hovederne p\u00e5 den sammenpakkede flok.<\/p>\n\n\n\n

Og de skyder.<\/p>\n\n\n\n

Pludselig skifter scenariet. Gaden forvandles til et inferno af vildskab. Bet\u00e6ndt og blodigt. Skud og skrig fl\u00e6nger luften. En byge af store skarpe sten slynges af drengearme, og de flyver gennem luften som ulykkesfugle og brager ind i soldaternes skjolde og hj\u00e6lme. Nu s\u00e6nkes gev\u00e6rerne, og en salve sendes af sted.<\/p>\n\n\n\n

Ramallah bl\u00f8der lig.<\/p>\n\n\n\n

Hassan m\u00e6rker smertens skarpe rids i huden, da kuglen rammer, og han segner til jorden. Lydl\u00f8st. Gruppen af drenge spredes hurtigt, og der bliver luft omkring ham. Nogle vender om og sp\u00e6ner tilbage til torvet, andre siver gesvindt ned ad sidegader og sm\u00f8ger og forsvinder i spr\u00e6kker og smuthuller, som kun de kender. Han kan h\u00f8re nogen jamre et sted i n\u00e6rheden. Selv bider han smerten i sig. Han vil ikke gr\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

Lidt efter fors\u00f8ger han at rejse sig, men benene n\u00e6gter at lystre, det bl\u00f8der fra et s\u00e5r i tindingen, og han kan ingenting se. Er han blevet blind? Han krabber sidel\u00e6ns, ormer sig det sidste stykke hen til det, der m\u00e5 v\u00e6re en husmur. M\u00e5 finde en d\u00f8r. Nogen m\u00e5 forbarme sig og lukke ham ind.<\/p>\n\n\n\n

Men hvad er det? Han m\u00e6rker noget varmt og bl\u00f8dt mod h\u00e5ndfladen. Gl\u00f8dende gummi? Og nu st\u00e5l? En bil? Holder der en bil i gaden? Den s\u00e5 han ikke f\u00f8r. Er den en f\u00e6lde eller et v\u00e6rn? Soldaterne m\u00e5 have trukket sig tilbage. Der er s\u00e5 stille. De kommer igen. Og de m\u00e5 ikke se ham.<\/p>\n\n\n\n

Han kan ikke t\u00e6nke klart, indspundet som han er i et net af r\u00f8dt blod og sort smerte. Han hager sig fast i noget, der m\u00e5 v\u00e6re et h\u00e5ndtag, f\u00e5r mirakul\u00f8st halet kroppen op fra brostenene, \u00e5bner d\u00f8ren og skubber sig ind. D\u00f8ren falder i, og han n\u00e5r at t\u00e6nke, at det her er rivende galt. Her m\u00e5 han ikke v\u00e6re. S\u00e5 giver han slip og synker ned i et dulmende m\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n

Isak spejder ind mod Ramallah. Da skuddene l\u00f8d for lidt siden, f\u00f8lte han det, som nogen sigtede p\u00e5 ham, og hvert skud ramte ham i hjertet.<\/p>\n\n\n\n

Broren er derinde. Aron blev nylig udkommanderet sammen med sin deling. Nu er der igen ballade med de satans pal\u00e6stinenserkn\u00e6gte, sagde far. Bare de nu f\u00e5r en lektion denne gang, de kan l\u00e6re af!<\/p>\n\n\n\n

Og i dag blev der skudt, og det var nok ikke med l\u00f8st krudt. Isak fnyser af foragt. De folk vil styre deres egen stat! Ha! De kan ikke engang styre deres egne b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

Aron m\u00e5 ikke d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5dan har man ikke lov at t\u00e6nke, siger far. Israel er v\u00e6rd at d\u00f8 for, og alle b\u00f8r v\u00e6re beredte.<\/p>\n\n\n\n

Nu kan han se en r\u00f8gsky, og snart \u00f8jner han den lange r\u00e6kke af biler. De snor sig opad mod kasernen, og Aron vil som s\u00e6dvanlig svinge fra og k\u00f8re den korte vej til huset for at tilbringe nogle minutter sammen med dem. Og de vil v\u00e6re stille og omfavne hinanden. S\u00e5 vil han hurtigt forlade dem, og hver gang f\u00f8les det, som var det for evigt.<\/p>\n\n\n\n

Nu svinger en bil ud fra kolonnen og tager retning mod bos\u00e6ttelsen. Isak l\u00f8ber ud ad indk\u00f8rslen og styrter broderen i m\u00f8de. Lige ud for ham standser bilen med et ryk, og Aron fl\u00e5r d\u00f8ren op og tumler ud p\u00e5 den st\u00f8vede vej.<\/p>\n\n\n\n

Isak stivner ved synet af ham. Han er bleg som et lagen, og han ryster. Aron, der er blevet s\u00e5 cool, at det somme tider ligefrem g\u00f8r ondt at se. Som var hans ansigt mejslet i sten. Nu er der s\u00e6re tr\u00e6kninger ved \u00f8jnene, og sveddr\u00e5ber pibler frem p\u00e5 hans magre kinder.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er der sket?<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 ser han det. I bunden af bilen. En d\u00f8d dreng.<\/p>\n\n\n\n

Og Aron, der bliver ved med at st\u00e5 der og ryste.<\/p>\n\n\n\n

Isak rusker hans arm.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad fanden g\u00e5r der af dig, Aron? Det er jo en pal\u00e6stinenser for helvede. Smid ham ud! Lad hundene fl\u00e5 ham!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Stemmen knitrer af ophidselse. Og han m\u00e6rker vreden skylle gennem sig. Forundret ser han broren ryste p\u00e5 hovedet, s\u00e5 river han sig l\u00f8s og springer igen ind bilen. Isak h\u00f8rer d\u00f8ren sm\u00e6kke og d\u00e6kkenes hyl i det h\u00e5rde grus. Bilen k\u00f8rer larmende det sidste stykke op til huset.<\/p>\n\n\n\n

Isak halser bagefter.<\/p>\n\n\n\n

Allerede p\u00e5 afstand kan han h\u00f8re sin mors skingre stemme. Hun st\u00e5r og r\u00e5ber og gestikulerer vildt med begge arme, mens hun stirrer ind i bilen.<\/p>\n\n\n\n

Aron l\u00e6gger en h\u00e5nd p\u00e5 hendes arm, men hun ryster sig fri af hans greb og r\u00e5ber endnu h\u00f8jere.<\/p>\n\n\n\n

Nu kommer far til syne bag hende, han str\u00e6kker hals og siger noget, som Isak ikke kan h\u00f8re. Og pludselig bliver mor stille og vender sig mod ham.<\/p>\n\n\n\n

Da Isak n\u00e5r op til huset, st\u00e5r far b\u00f8jet over drengen, og nu siger han ligesom forundret.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHan lever.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og mor: \u201dS\u00e5 dr\u00e6b ham!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Men far tager et lommet\u00f8rkl\u00e6de frem og t\u00f8rrer forsigtigt den s\u00e5redes pande, s\u00e5 beder han roligt de andre hj\u00e6lpe ham med at b\u00e6re drengen ind.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI kan jo se, at han m\u00e5 forbindes med det samme. Han har tabt for meget blod.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Et sekund st\u00e5r de alle fire som stivnede og ser p\u00e5 hinanden.  S\u00e5 nikker Aron.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n

Og sammen med far l\u00f8fter han varsomt den s\u00e5rede dreng ud af bilen og b\u00e6rer ham op mod huset.<\/p>\n\n\n\n

Mor siger ingenting. Men det h\u00e5rde er gledet af hendes ansigt. Isak t\u00f8ver, ved ikke, hvad han skal t\u00e6nke.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I mit forfatterskab har jeg flere gange hentet stof fra Mellem\u00f8sten. “Det tabte Paradis” om den allerf\u00f8rste konflikt: Kain der dr\u00e6ber sin bror Abel. Og i “Tobias og Englen” – en fort\u00e6lling fra de apokryfe skrifter, som udspiller sig for … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,24],"tags":[],"class_list":["post-10656","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10656","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10656"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10656\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10661,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10656\/revisions\/10661"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10656"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10656"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10656"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}