{"id":10635,"date":"2023-09-26T22:39:46","date_gmt":"2023-09-26T20:39:46","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10635"},"modified":"2023-09-26T22:47:33","modified_gmt":"2023-09-26T20:47:33","slug":"noget-om-vaerdier","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/09\/26\/noget-om-vaerdier\/","title":{"rendered":"Noget om v\u00e6rdier"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Noget om v\u00e6rdier<\/p>\n\n\n\n

Til hverdag sp\u00f8rger vi ikke os selv om, hvad der har v\u00e6rdi og hvad der ikke har. Det er noget, vi tager for givet. Og s\u00e5dan er det vel ogs\u00e5: vi har f\u00e5et det alt sammen givet.  <\/p>\n\n\n\n

Nu er jeg blevet 80 \u00e5r, og jeg t\u00e6nker mere end nogensinde p\u00e5, hvordan det, der er os mest dyrebart, ogs\u00e5 er det mest skr\u00f8belige. Og at vi mister det. At vi ikke kan fastholde.<\/p>\n\n\n\n

Tabstallet vokser.  <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er det med de mennesker, vi holder af, og s\u00e5dan er det med de steder, vi f\u00f8ler os knyttet til. Vores gamle hus, som rummer et helt livs minder. Nu er det rigeligt stort til os to. Alle de trapper. Alle de rum. Men vi h\u00e6nger ved hver eneste af de gamle sten. Og middelalderkirken uden for vinduet, og engdragene og himlen, der lyser ind gennem alle vinduer.<\/p>\n\n\n\n

Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 det i dag, da jeg cyklede ned i dalen fra Vestervellingbakkerne. Dernede l\u00e5 landsbyen og lignede sig selv. Nede p\u00e5 engen det hus, vi boede i, da vi kom hertil i 1967 \u2013 og ikke mange meter derfra det hus, vi har boet i siden 1971. T\u00e6nk, at vi er s\u00e5 station\u00e6re! Samme by, samme hus, samme alting. At vi ikke har flyttet os en tomme!<\/p>\n\n\n\n

Men vore b\u00f8rn. S\u00f8nnerne har fjernet sig s\u00e5 langt fra den lille landsby, som man kan. Og fra os. De bor p\u00e5 den anden side af kloden, i andre verdensdele. Og i storbyer. Og deres verden er en anden. Og s\u00e5dan t\u00e6nker jeg, at det m\u00e5 v\u00e6re, fordi det er der, deres lyst og lidenskab bedst og smukkest folder sig ud.<\/p>\n\n\n\n

De m\u00e5 vel synes, at vores verden er lillebitte. At vi befinder os i et miniatureunivers, hvor alt st\u00e5r stille, mens de selv f\u00e6rdes i den store vide verden, hvor tingene sker. Men jeg sidder her og t\u00e6nker, at vore verdner er lige store. At det ikke er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om geografi, men om noget helt andet. Vi er i naturen, og den er uendelig. Vi er stjernest\u00f8v som alt v\u00e6rende, og s\u00e5 er det lige meget, om man befinder sig i New Zealand eller i \u00c5lum. Og s\u00e5 er der den indre verden, bevidsthedens uendelige univers, som ikke kan fattes af nogen videnskab, men som \u00e5bner verden efter verden i det indre, hvor man kan bev\u00e6ge sig uendeligt langt uden at v\u00e6re n\u00f8dt til at tage et fly eller en m\u00e5neraket, for at komme derhen.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg ville skrive om steder.<\/p>\n\n\n\n

\u00c5lum. Her bliver jeg.<\/p>\n\n\n\n

Tr\u00e5en. Det andet sted.<\/p>\n\n\n\n

De to steder, der bor i mit hjerte. Det gik f\u00f8rst forleden op for mig, at jeg har den plet i Tranestederne deroppe ved Skagen s\u00e5 k\u00e6r. Og det var m\u00e5ske en indsigt, som jeg havde fortr\u00e6ngt, fordi jeg har v\u00e6ret afsk\u00e5ret fra at opholde mig der i s\u00e5 lang tid og en smule f\u00f8lte, at jeg m\u00e5tte frig\u00f8re mig fra det. Kaste det bort, for var det f\u00f8rst v\u00e6k, kunne ingen tage det fra mig: evigt ejes kun det tabte.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var alts\u00e5 n\u00e6r ved at tabe det af skr\u00e6k for ikke mere at eje det. Jeg ejer stedet sammen med min svoger, og det var ham, der ligesom v\u00e6kkede min person til live fra tornerosed\u00f8sen. Tak for det! Nu v\u00e6kkede han de f\u00f8lelser, jeg havde fors\u00f8gt at fortr\u00e6nge af skr\u00e6k for at miste. Han tilb\u00f8d mig at overtage min part i stedet. Da han sagde det, gik det op for mig, at jeg elsker den plet p\u00e5 jorden, akkurat som jeg elsker den plet, jeg ejer her.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var i 1961 sammen med mine s\u00f8skende og min far og mor med til at j\u00e6vne klitten der, hvor huset skulle ligge. Og det blev bygget. Og det blev rammen om de lykkeligste timer i familien. Og for mig er det et sted og et hus s\u00e5 fuld af minder, at far og mor og Dorte og Anders og Hanne er mig n\u00e6rmere der end alle andre steder.<\/p>\n\n\n\n

Det vil jeg aldrig miste. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

\u00a0<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Noget om v\u00e6rdier Til hverdag sp\u00f8rger vi ikke os selv om, hvad der har v\u00e6rdi og hvad der ikke har. Det er noget, vi tager for givet. Og s\u00e5dan er det vel ogs\u00e5: vi har f\u00e5et det alt sammen givet. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,24],"tags":[],"class_list":["post-10635","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10635","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10635"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10635\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10639,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10635\/revisions\/10639"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10635"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10635"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10635"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}