{"id":10594,"date":"2023-08-19T18:49:38","date_gmt":"2023-08-19T16:49:38","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10594"},"modified":"2023-08-23T21:34:55","modified_gmt":"2023-08-23T19:34:55","slug":"rusland-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/08\/19\/rusland-3\/","title":{"rendered":"Rusland"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Jeg vender tilbage til Rusland. Havde jo tidligere annonceret, at der ville komme et indl\u00e6g om totalitarismens ansigt. Det bliver ikke med det f\u00f8rste, for det kr\u00e6ver mere dybtg\u00e5ende studier end tiden tillader p.t. Men senere.<\/p>\n\n\n\n

Dette her bliver alts\u00e5 ikke en analyse af f\u00e6nomenet totalitarisme, men et lille kig ind i “den russiske folkesj\u00e6l” – et f\u00e6nomen som selvf\u00f8lgelig kan diskuteres – kan man tale om en “folkesj\u00e6l” – ja, Grundtvig mente det, og Dostojevskij mente det, og jeg er en lille smule i tvivl, men n\u00e5r jeg l\u00e6ser de store, b\u00e5de nulevende og afd\u00f8de, russiske forfattere, s\u00e5 fornemmer jeg, at der er noget om snakken.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan i den forbindelse lige n\u00e6vne de to, som jeg har l\u00e6st b\u00f8ger af for nylig: Svetlana Aleksijevitj og Jevgenija Ginzburg. <\/p>\n\n\n\n

Sidstn\u00e6vnte var offer for stalintidens terror og tilbragte 18 \u00e5r som fange i Gulag-lejrene, som vi kender fra Solsjenitsyns b\u00f8ger ( “Gulag \u00d8-havet,” “En dag i Ivan Denisovitj’s Liv”). Hun har beskrevet sin lidelseshistorie i det store erindringsv\u00e6rk: “Min tunge Vandring.” <\/p>\n\n\n\n

Ginzburg blev f\u00f8dt i 1904 og d\u00f8de i 1977 og det f\u00f8lgende vil v\u00e6re en lang r\u00e6kke af citater fra v\u00e6rket om hendes liv. Hun var kommunist hele sit liv og satte ikke Sovjetstaten til diskussion. Kun Stalin. Og stalinismen. Og det er underligt. Men patriotismen ( en \u00e6gte sovjetborger = en \u00e6gte russer) er en integreret del af hendes liv og anf\u00e6gtes ikke af forf\u00f8lgelserne og torturen. Aldrig giver hun systemet skylden. Og det samme g\u00e6lder for hendes medfanger.<\/p>\n\n\n\n

Det er tankev\u00e6kkende. Men det er vel den samme blinde patriotisme, der f\u00e5r unge drenge og m\u00e6nd til at g\u00e5 i krig for Rusland i dag. Og selvf\u00f8lgelig er det ikke et nedarvet DNA – det er en lang – flere \u00e5rhundreder lang – socialiseringsproces. En russer bliver opdraget som patriot. Det kan vi l\u00e6se i alle store russiske b\u00f8ger – selv i Krig og Fred – hvor Tolstoj skildrer krigens absurditet, aner man en stor k\u00e6rlighed til et \u00e5ndeligt f\u00e6llesskab – med folket – med Rusland. Det samme hos Dostojevskij. Det vil jeg p\u00e5st\u00e5, men kan ikke her og nu bevise det. <\/p>\n\n\n\n

Ginzburg blev som utallige andre arresteret under Stalins forf\u00f8lgelse af intellektuelle i 1937 og levede i 18 \u00e5r i forskellige fangelejre i Sibirien. Et af hendes hovedv\u00e6rker er bogen: “Min tunge vandring.” Her skildrer hun tiden i fangelejrene. Hun var kommunist og mistede s\u00e5 vidt jeg ved aldrig sin tro p\u00e5 regimet. Det er alts\u00e5 ikke et opr\u00f8rsk skrift, vi skal h\u00f8re om. Og dog. En afsl\u00f8ring af Stalintidens umenneskelighed bliver det jo. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har valgt her blot at skrive en r\u00e6kke citater fra bogen, som giver en fornemmelse af russernes sindelag og v\u00e6sen, hvori der afspejles en forbl\u00f8ffende sindsro og evne til at t\u00e5le og udholde (og n\u00e6sten acceptere) de uhyrligste overgreb. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Citaterne fra “Min tunge Vandring,” er fra Gyldendals e-bogsudgave 2022. Jeg vil kommentere nogle af dem, men de taler i \u00f8vrigt for sig selv, synes jeg. <\/p>\n\n\n\n

Fra det meget berygtede Ljubjankaf\u00e6ngsel, hvor J. G. sad i den f\u00f8rste tid: (s.220):<\/p>\n\n\n\n

“Jeg har ofte t\u00e6nkt p\u00e5 de menneskers tragedie, under hvis h\u00e6nder akterne i<\/em> 1937 blev til. Hvor m\u00e5 det have v\u00e6ret frygteligt for dem. De m\u00e5 alle sammen have v\u00e6ret sadister. Kun enkelte havde mod til at beg\u00e5 selvmord. Ved stadig at udf\u00f8re nye direktiver, der afl\u00f8ste andre, steg de skridt for skridt ned ad trinene fra menneske til dyr.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Fra fangetiden i Sibirien. Her i en kreaturvogn under ulidelige forhold. Og man f\u00e5r en af forklaringerne p\u00e5 fangernes overlevelsesstrategi: Kunsten<\/p>\n\n\n\n

(side 959) “Men poesien forener alle. I Jaroslavl mente jeg ofte, at jeg var den eneste, der s\u00f8gte og fandt tr\u00f8st i poesien. Det var kun mig Aleksander Blok bes\u00f8gte. Jeg var den eneste, der under g\u00e5rdturen i takt til mine skridt gentog: en gift vil jeg altid drikke – digte, intet uden digte – det var alts\u00e5 en stor vildfarelse, t\u00e6nkte jeg nu, mens jeg lyttede til denne str\u00f8m af digte. Egne og andres. Velskrevne og naive. Lyriske og sarkastiske.” <\/em>A. Blok er en russisk lyriker) <\/p>\n\n\n\n

Her fort\u00e6ller G., at en af fangerne i lejren ikke blot skriver digte, men skriver dem til selveste Stalin. Og efter at hun har siddet i isolationsf\u00e6ngsel i Jaroslavl:<\/p>\n\n\n\n

( s.962)”Stalin, min gyldne sol!\/ selv om d\u00f8den skulle v\u00e6re mig vis,\/ \u00f8nsker jeg blot\/ lig en blomst i st\u00f8vet\/ at d\u00f8 p\u00e5 mit f\u00e6drelands vej.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Her er vi i en af arbejdslejrene blandt fanger, og Rusland er netop g\u00e5et ind i verdenskrigen:<\/p>\n\n\n\n

(s.1510) “Nej, vi er ikke l\u00e6ngere skovarbejdere, kuske fra hestebasen, plejepersonale fra b\u00f8rnekombinatet. Med us\u00e6dvanlig klarhed husker vi pludselig “hvem der er hvem”. Vi diskuterer, til vi er h\u00e6se. Pr\u00f8ver at forst\u00e5 fremtidsperspektiverne. Ikke vore egne, men de f\u00e6lles. Vi, der har v\u00e6ret ydmyget og pint af lidelser gennem fire \u00e5r, opfatter pludselig os selv som vort lands borgere. Det er for vort f\u00e6dreland, at vi, dets forst\u00f8dte b\u00f8rn, nu sk\u00e6lver.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

F\u00e6drelandsk\u00e6rlighed. Ja, og det har altid v\u00e6ret et f\u00e6llestr\u00e6k. I et senere afsnit h\u00f8rer vi om, at disse forpinte fanger anmoder om at blive sendt til frontens farligste afsnit.<\/p>\n\n\n\n

Her er Ginzburg p\u00e5 vej til en ny fangelejr. Og hun skal g\u00e5 hele vejen – 76 kilometer over tajgaen i hullede sko og med f\u00f8dder, der bl\u00f8der fra \u00e5bne s\u00e5r. Hun er p\u00e5 vej til et arbejde i kalkgruberne – det v\u00e6rste sted, man kan arbejde, hvor alle, der arbejder der mere end nogle m\u00e5neder, d\u00f8r. Og s\u00e5 fort\u00e6ller hun f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

(side 1817)) “I denne gangart kan man endda fremsige vers for sig selv. Og det g\u00f8r jeg. … Engang i 60’erne spurgte en forfatter mig skeptisk, om det virkelig kunne passe, at fangerne under s\u00e5danne betingelser var i stand til at fremsige vers og finde psykisk lindring i poesien? Han var godt klar over, at jeg ikke var ene om at bevidne det, men han troede alligevel, at der her var tale om en efterrationalisering. Denne forfatter havde i det store hele haft en udm\u00e6rket tilv\u00e6relse, havde uden problemer kunnet udsende b\u00f8ger og havde deltaget i paneldiskussioner. Men selv om han kun var fire \u00e5r yngre end jeg, havde han alligevel d\u00e5rligt begreb om vores generation. Vi var produkter af vor tid. Vi rykkede ikke frem mod kommunismen “ad skakternes, seglenes og forkenes vej” Nej, vi styrtede os ud i kommunismen fra digtningens h\u00f8jder. I virkeligheden var vi rendyrkede idealister trods al vor ungdommelige hang til den dialektiske materialismes kolde konstruktioner. Under de umenneskehedens slag, der haglede ned over os, blegnede mange af de “sandheder”, der var l\u00e6rt udenad i ungdommen. Men ingen snestorme kunne slukke det flakkende lys i vinden, den \u00e5ndelige dimension hos russiske intellektuelle, som min generation havde modtaget som en hemmelig gave fra de af os selv s\u00e5 heftigt kritiserede t\u00e6nkere og digtere i begyndelsen af \u00e5rhundredet …<\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt bliver Ginzburg “forfremmet” til l\u00e6rer for fangernes b\u00f8rn. Her skriver hun om den p\u00e6dagogik, der hersker:<\/p>\n\n\n\n

(s.2230) Min begejstring i anledning af den h\u00f8je udn\u00e6vnelse svandt kraftigt ind, efter at jeg havde stiftet bekendtskab med b\u00f8rnehavernes p\u00e6dagogiske program … jeg m\u00e5tte s\u00e5ledes l\u00e6se og repetere det temmelig omfattende program for opdragelsen af landets sm\u00e5 borgere. … p\u00e6dagogen skulle ikke blot fremelske en k\u00e6rlighed til f\u00e6drelandet men ogs\u00e5 en f\u00f8lelse af had mod dets fjender. For at udvikle talef\u00e6rdigheden skulle b\u00f8rnene l\u00e6re digtet: “Jeg er en lille pige\/ som leger og som ler\/ jeg elsker fader Stalin\/ om end jeg ej ham ser.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Fra et foredrag af Sjilnikova h\u00f8rer hun fort\u00e6lle, hvad b\u00f8rnene har r\u00e5bt:<\/p>\n\n\n\n

(2234) “Vi elsker kammerat Stalin h\u00f8jere end far og mor. Gid kammerat Stalin m\u00e5 leve i 100 \u00e5r, ne j i 200 \u00e5r! I 300 \u00e5r. En lille kn\u00e6gt, Vovar, viste sig s\u00e5 politisk udviklet, at han r\u00e5bte: “Gid kammerat Stalin m\u00e5 leve evigt!!”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og videre:<\/p>\n\n\n\n

“P\u00e5 dette sted gjorde Sjilnikova en pause og s\u00e5 triumferende og samtidig r\u00f8rt ud over auditoriet. L\u00e6rerinderne skrev lydigt og t\u00e5lmodigt alt, hvad hun sagde i p\u00e6ne kladdehefter. Den slags uforudsete sider b\u00f8d arbejdet med b\u00f8rnene p\u00e5, det arbejde, jeg havde str\u00e6bt for at f\u00e5. I l\u00f8bet af mit ti\u00e5rige frav\u00e6r fra det normale hverdagsliv havde visse ting taget et voldsomt opsving: b\u00e5de tilbedelsen af Folkeslagenes ud\u00f8delige Fader og Hans indtr\u00e6ngen i hver eneste spr\u00e6kke, hvor det levende liv endnu tittede frem. Det var f\u00f8rst og fremmest meddelagtigheden i hans store gerninger, der blev et uoverskueligt problem for mig. Selv i noget s\u00e5 uskyldigt som opdragelsen af sm\u00e5 b\u00f8rn. Hvad skulle jeg g\u00f8re? I de f\u00f8rste dage i mit nye arbejde var jeg ofte helt opgivende.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 videre …<\/p>\n\n\n\n

Jeg har ikke flere citater fra v\u00e6rket, men konklusionen er, at selv om Ginzburg og hendes medfanger lider utroligt i s\u00e5 mange \u00e5r, s\u00e5 mister hun ikke et \u00f8jeblik troen p\u00e5 Rusland og k\u00e6rligheden til sit land.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst under Krustjovs rehabilitering af Gulag-fangerne frigives hun – og lever som en tro sovjetborger resten af sit liv. Ja, det er ubegribeligt – for mig i al fald. Hun synes ikke at fatte, at et totalit\u00e6rt styre altid vil kunne give spillerum for tyranner som Stalin.<\/p>\n\n\n\n

Nu hedder han Putin. Og styret er stadig totalit\u00e6rt – oligarki er ikke en form for demokrati.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg vender tilbage til Rusland. Havde jo tidligere annonceret, at der ville komme et indl\u00e6g om totalitarismens ansigt. Det bliver ikke med det f\u00f8rste, for det kr\u00e6ver mere dybtg\u00e5ende studier end tiden tillader p.t. Men senere. Dette her bliver alts\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,24],"tags":[],"class_list":["post-10594","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10594","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10594"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10594\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10618,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10594\/revisions\/10618"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10594"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10594"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10594"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}