{"id":10534,"date":"2023-06-14T16:48:48","date_gmt":"2023-06-14T14:48:48","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10534"},"modified":"2023-06-14T17:15:47","modified_gmt":"2023-06-14T15:15:47","slug":"forbilleder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/06\/14\/forbilleder\/","title":{"rendered":"FORBILLEDER"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Forbilleder \u2013 mine.<\/p>\n\n\n\n

Det er l\u00e6nge siden, jeg har skrevet p\u00e5 min blog, og har man en blog, s\u00e5 skal man vedligeholde den, siger man. Men man siger jo s\u00e5 meget. Og min blog er mere min<\/strong> end den er blog<\/strong>. S\u00e5 derfor. Men nu kommer der alligevel et lille pip. For jeg fik lyst til at kvidre glad forleden, da jeg sad og sm\u00e5l\u00e6ste et af Montaignes essays \u2013 det er ham, der mere eller mindre opfandt genren essay, siger man, men igen: man siger s\u00e5 meget, og jeg synes jo nok, at mange af de klassiske, romerske forfattere : Plinius den yngre og \u00e6ldre, Tacitus, Cicero, Thykodid og mange flere ogs\u00e5 kastede sig ud i skriverier, der ejer den knappe og pr\u00e6cise prosaform som kendetegner essayet. Men m\u00e5ske fik s\u00e5 Montaigne \u00e6ren af at have opfundet genren, fordi han pointerer, at hans skriverier er FORS\u00d8G \u2013 sandheden og kun sandheden har v\u00e6rdi, siger Montaigne, men man kan kun fors\u00f8ge sig p\u00e5 den vej. At finde den fulde sandhed er ikke mulig.<\/p>\n\n\n\n

Det er for \u00f8vrigt ogs\u00e5 Montaigne, der har sagt f\u00f8lgende s\u00e6tning, som jeg holder meget af og ofte minder mig selv om: FASTE OVERBEVISNINGER ER DET SIKRESTE BEVIS P\u00c5 DUMHED.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, men Montaigne finpudser i al fald genren \u2013 og kalder den fors\u00f8g – ligesom han altid finpudser sine s\u00e6tninger og er s\u00e5 skarp og pr\u00e6cis i sine formuleringer, at man undertiden synes, at teksten godt kunne v\u00e6re skrevet i dag og ikke for mere end 400 \u00e5r siden. Ja, men s\u00e5dan er det med de helt store: ingenting kan f\u00e5 dem til at krympe, ikke engang tiden, der ellers slider voldsomt p\u00e5 alting og ofte kun efterlader sig ar af det, der var engang.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan godt lide tanken om forbilleder, og jeg har ranet mig et par stykker fra historien, ogs\u00e5 fra den yngre, Mandela f.eks. og Martin Luther King og Gandhi selvf\u00f8lgelig. Men af de helt gamle skiller to sig ud: den ene er Erasmus af Rotterdam, samtidig med Luther, med p\u00e5 mange omr\u00e5der hans mods\u00e6tning, og Montaigne. De to sidste levede begge i det samme \u00e5rhundrede, 1500tallet,  og begge midt i borger- og religionskrige \u2013 de var s\u00e5 at sige omgivet af vold i hele deres liv og ganske t\u00e6t p\u00e5, hvor de boede.<\/p>\n\n\n\n

Erasmus havde meget p\u00e5 hjertet og var engageret i sin tid, og han skrev sig flittigt ind i tiden, bogtrykkerkunsten var en ret ny opfindelse, og han forstod at udnytte den nye teknologi til fulde, s\u00e5 hans skrifter mangfoldiggjordes og fl\u00f8j ud i hele Europa p\u00e5 kort tid, og ogs\u00e5 Montaigne fik spredt sine budskaber takket v\u00e6re den nye epokeg\u00f8rende teknik.<\/p>\n\n\n\n

Montaigne er kendt for at sidde i sit elfenbenst\u00e5rn fjernt fra verden og betragte den lidt fra oven \u2013 men s\u00e5dan var det langt fra i virkeligheden \u2013 det er snarere et image, han koketterer med, for selv om det er sandt nok, at han inderligt gerne isolerede sig for at skrive, hvilken forfatter kender ikke den trang, s\u00e5 var han hele sit liv 100 % engageret i sin samtid. Han tog del i det politiske liv, var en overgang borgmester \u2013 og han var i en lang periode forhandler mellem k\u00e6mpende grupper af katolikker og protestanter, og takket v\u00e6re sit geni som m\u00e6gler og takket v\u00e6re sit had og afsky for vold, blev det muligt for ham at afv\u00e6rge en del voldelige sammenst\u00f8d. Han var som Gandhi som Luther King som Mandela som Erasmus en stor tilh\u00e6nger af fredelige l\u00f8sninger frem for krigeriske tiltag. Modsat tidens tendenser forf\u00e6gtede han den tanke, at m\u00e5let aldrig<\/strong> retf\u00e6rdigg\u00f8r midlerne.<\/p>\n\n\n\n

Det kunne vi l\u00e6re noget af i dag. Men mine forbilleder har ingen gang p\u00e5 jorden i dag. De blegner i den almindelig opfattelse, som er, at man snarere skal bek\u00e6mpe og sejre end at m\u00e6gle og nedd\u00e6mpe og skabe grundlag for fred og k\u00e6rlighed mellem mennesker. Vi optrapper volden. Det er noget, alle \u00e5benbart er blevet enige om. Vi skal have den satans fjende dr\u00e6bt, og s\u00e5 m\u00e5 det koste s\u00e5 mange mennesker livet, som det vil. Bare vi vinder. Man ryster ikke p\u00e5 stemmen, n\u00e5r man i TV-Avisen meddeler, at nu (hurra n\u00e6sten) sk\u00e6nker vi endnu flere dr\u00e6bermaskiner til en krig, der koster menneskeliv hver eneste dag.<\/p>\n\n\n\n

Jamen, h\u00f8r nu her: jeg ved godt, at Rusland er skurken, ligesom Tyskland var skurken i min barndom.<\/p>\n\n\n\n

Russerne er slet ikke mennesker mere: de er orker.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 det er OK at dr\u00e6be dem. Det har jeg h\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n

Det kan jeg bare ikke l\u00e6re at indse. Det tror jeg ikke p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

I mine \u00f8jne er hver eneste russer liges\u00e5 meget v\u00e6rd som hver eneste ukrainer.<\/p>\n\n\n\n

Og Putin og Zelenski er lige store skurke – ligesom alle andre magtmennesker. For det drejer sig jo ikke om demokratiske idealer, men om magt. <\/p>\n\n\n\n

Idealerne f\u00e5r vi serveret, for at vi bedre skal kunne sluge volden. Ellers kunne selv de barskeste af os vel ikke f\u00e5 den ned. Vi m\u00e5 bruge alle midler, for m\u00e5let er godt og helliger dem. Nej nej nej!<\/p>\n\n\n\n

Nu har vi nogle helte, der sl\u00e5s for demokratiet og nogle skurke, der sl\u00e5s for \u2026 hvad? Hvad? Hvad sl\u00e5s de for??? <\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Et par anbefalinger fra min boghylde, hvis man skulle f\u00e5 den tanke at kaste sig over mine forbilleder i nogle letl\u00e6selige og f\u00e6ngslende b\u00f8ger:<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Desuden fra hylden: Stefan Zweig: Erasmus af Rotterdams triumf og tragedie<\/p>\n\n\n\n

Antoine Compagnon: En sommer med Montaigne<\/p>\n\n\n\n

Det essay, jeg l\u00e6ste forleden er fra samlingen af Gougenheim: Trois essais de Montaigne ( den er s\u00e5 kun letl\u00e6selig, hvis man l\u00e6ser fransk. Men det er et henrivende fransk.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forbilleder \u2013 mine. Det er l\u00e6nge siden, jeg har skrevet p\u00e5 min blog, og har man en blog, s\u00e5 skal man vedligeholde den, siger man. Men man siger jo s\u00e5 meget. Og min blog er mere min end den er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[],"class_list":["post-10534","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10534","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10534"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10534\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10542,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10534\/revisions\/10542"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10534"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10534"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10534"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}