{"id":10515,"date":"2023-05-22T17:09:25","date_gmt":"2023-05-22T15:09:25","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10515"},"modified":"2023-06-25T08:55:20","modified_gmt":"2023-06-25T06:55:20","slug":"50erne-havnen-en-legeplads","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/05\/22\/50erne-havnen-en-legeplads\/","title":{"rendered":"50erne – havnen – en legeplads"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Havnen er vores legeplads. Og samtidig er havnen det forbudte sted. Det eneste, tror jeg, hvor vi ikke m\u00e5 f\u00e6rdes. Men det er alligevel der, vi m\u00f8des med de andre, det er der, vi leger, da vi bliver lidt st\u00f8rre end sm\u00e5unger. \u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n

I m\u00e5 ikke lege p\u00e5 havnen. Nej, nej. Men det g\u00f8r vi. For barndommens dr\u00f8mme folder sig friest ud mellem molerne, der r\u00e6kker armene ud mod det vilde hav. Og vi springer om p\u00e5 broerne, p\u00e5 molerne, p\u00e5 hyttefadene og i b\u00e5dene. Og far og mor skulle bare vide. <\/p>\n\n\n\n

Navnlig molerne tiltr\u00e6kker os, for her under k\u00e6mpestenene kan man forsvinde helt. Man kan kravle ned mellem de st\u00f8rste, og dernede, hvor havet sl\u00e5r ind mod benene, mens f\u00f8dderne hviler p\u00e5 de flade bundsten, der befinder sig et godt stykke under havets overflade, f\u00f8les livet farligt og fint.<\/p>\n\n\n\n

Og vi sejler. Vi har vores egen fladbundede jolle. Det er vores fars, selvf\u00f8lgelig, men vi sejler i den. Og uden sejl. Fra vi er ret sm\u00e5, forst\u00e5r vi den kunst at h\u00e5ndtere et par \u00e5rer, der er s\u00e5 store, at de f\u00e5r vores arme til at ligne tynde pinde, og som vi tumler med, lige indtil vi kan klare opgaven og ro uden at dejse bagover. Somme tider mister vi en \u00e5re \u2013 og s\u00e5 best\u00e5r kunsten i at vrikke sig hen til det tabte klenodie med den anden \u00e5re og f\u00e5 den hevet indenbords. Ogs\u00e5 den kunst l\u00e6rer vi. \u00a0<\/p>\n\n\n\n

Vi sejler i havnen og uden for havnen. Vi sejler ud p\u00e5 havet. Det er vores havn, det er vores hav, det er vores b\u00e5d. Vi behersker verden.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved ikke, hvor stor havnen er. Hen under aften ligger der b\u00e5d ved b\u00e5d langs alle broer. Der er tr\u00e6ngsel, for pladsen er knap. Om morgenen virker havnebassinet gabende tomt, det har b\u00e5dene ud p\u00e5 havet og er en glinsende flade, n\u00e5r vi b\u00f8rn kommer vrimlende for at tage det i besiddelse. <\/p>\n\n\n\n

Vi kan h\u00f8re b\u00e5dene i den tidlige morgenstund, l\u00e6nge f\u00f8r vi selv v\u00e5gner, lydene fra de mange b\u00e5de sniger sig ind i vore dr\u00f8mme. Dunk dunk dunk lyder det, og lydene snor sig ud og ind mellem s\u00f8vnens mange billeder og fylder de sovende b\u00f8rn med en kappe af tryghed og ro. Dunk dunk dunk. \u00a0<\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af dagen vender b\u00e5dene tilbage og l\u00e6sser fangst af i de store hyttefade. <\/p>\n\n\n\n

Hvor mange b\u00e5de der er, n\u00e5r alle er i havn, har jeg ikke tal p\u00e5. Jeg er ikke ret sikker i det med tal, men jeg kan godt lide tanken om, at der er over 100. Ja, det er der mindst, og fl\u00e5den vokser, mens jeg vokser, og det er far, der s\u00e6tter gang i voksev\u00e6rket, ligesom det er mor, der styrer vores v\u00e6kst. Kalk og levertran. De store b\u00f8rn har endda voksev\u00e6rk og jamrer, for det g\u00f8r ondt at blive stor. \u00a0<\/p>\n\n\n\n

Og havnen har sandelig voksev\u00e6rk i de \u00e5r. Og n\u00e5r den truer med at g\u00e5 i st\u00e5, for det koster mange penge at bygge nye moler, s\u00e5 rejser far til K\u00f8benhavn, og her afl\u00e6gger han visit i Snaptinget, som er m\u00e6gtigere end Sogner\u00e5det og desuden styrtende fuld af penge, som man kan f\u00e5 del i, hvis man arbejder p\u00e5 sagen. Far arbejder p\u00e5 sagen. Og han sidder i timevis i Snapstinget og taler med fiskeriministeren, og sammen finder de en l\u00f8sning, s\u00e5 havnen kan udvides, selv om fiskerne ikke har penge nok.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 bliver der ekstra travlhed. Fremmede b\u00e5de st\u00e6vner ind og l\u00e6gger til kaj med de andre. De er lange og sorte har store kraner og ligner ikke noget, vi kender. Det er ganske vist fiskerb\u00e5de lige som vores egne, men de fisker d\u00f8de sten, som de finder p\u00e5 havbunden og som de stabler op i en stadig voksende rundkreds, der lidt efter lidt danner et nyt og st\u00f8rre bassin udenfor det gamle.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan vokser havnen. S\u00e5dan vokser vores legeplads.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 b\u00e5dene bor hele familier, og det vrimler med b\u00f8rn i alle aldre, og deres m\u00f8dre h\u00e6nger t\u00f8j til t\u00f8rre p\u00e5 d\u00e6kket, og vi fors\u00f8ger at lokke b\u00f8rnene med i vore lege. Vi vil gerne h\u00f8re om deres frie liv p\u00e5 havet og i havnene. Jeg f\u00f8ler et stik af misundelse. Dr\u00f8mmer om at slutte mig til dem og leve p\u00e5 det store brusende hav og ikke i et tavst hus af mursten, der st\u00e5r bumstille.<\/p>\n\n\n\n

Undertiden kommer b\u00f8rnene i skole hos os, s\u00e5 er der stenfiskerb\u00f8rn i skoleg\u00e5rden, b\u00f8rn med vildt h\u00e5r og vilde \u00f8jne og ru stemmer og som er farligt gode til at sl\u00e5s. Det har de ogs\u00e5 brug for. Jeg bliver n\u00e6sten venner med en dreng, der hedder Briand. S\u00e5dan et navn har jeg aldrig h\u00f8rt f\u00f8r. Det er der ingen Strandbyb\u00f8rn, der hedder. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Havnen er vores legeplads. Og samtidig er havnen det forbudte sted. Det eneste, tror jeg, hvor vi ikke m\u00e5 f\u00e6rdes. Men det er alligevel der, vi m\u00f8des med de andre, det er der, vi leger, da vi bliver lidt st\u00f8rre … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-10515","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10515","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10515"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10515\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10548,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10515\/revisions\/10548"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10515"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10515"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10515"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}