{"id":10494,"date":"2023-05-11T16:38:20","date_gmt":"2023-05-11T14:38:20","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10494"},"modified":"2023-05-19T22:09:31","modified_gmt":"2023-05-19T20:09:31","slug":"boernene","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/05\/11\/boernene\/","title":{"rendered":"B\u00f8rnene"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Vi l\u00f8ber. Jens og mig og lille Knud. Vi er syv \u00e5r, og vi skal begynde i skolen til april. S\u00e5 tager du hul p\u00e5 et nyt kapitel, lille Janne, siger Bedstemor og ser alvorlig ud, som om det er et af de uhyggeligste kapitler i en bog, hvor man ikke kan tr\u00e6kke vejret af skr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Men vi har september nu, og der er l\u00e6nge til april. Millioner af sekunder og minutter, og mange dage og d\u00f8gn og uger og m\u00e5neder og \u00e5r. Nej, siger Jens, ikke \u00e5r. Kun m\u00e5neder. Vi kender begge to ugedagene og m\u00e5nederne ved navn. Jens kan endda remserne udenad, og han holder ingen pauser, n\u00e5r han lirer dem af, han er klogere end mig, jeg m\u00e5 g\u00f8re ophold, n\u00e5r m\u00e5nedernes forvirrende navne skal hales frem, af sig selv dukker de ikke op. Jens kan ogs\u00e5 l\u00e6se, flydende endda. Det kan jeg ikke. Hvorfor er jeg s\u00e5 dum?<\/p>\n\n\n\n

Men b\u00e5de Jens\u2019 far og mor er l\u00e6rere, og i deres stue er der b\u00f8ger fra gulv til loft. De l\u00e6ser altid. Hr. Bj\u00f8rn Hansen er den klogeste i verden, og Fru Bj\u00f8rn Hansen ved ogs\u00e5 meget mere end min mor, og Jens er godt p\u00e5 vej. Jeg halter bagefter. Min far hakker sig gennem ordene. Vi kan ikke l\u00e6se i vores familie, siger han, men det g\u00f8r ingenting, for vi kan s\u00e5 meget andet. Og vi kan blive til noget alligevel. Husk det! Far er blevet til noget. Han er auktionsmester i Strandby.<\/p>\n\n\n\n

Men lige nu halter jeg ikke bagefter, vi l\u00f8ber side om side. Nu krydser vi sportspladsen bag skolen. Jens og Marianne og Knud. Og gummiskoene slipper gr\u00e6sset, mens vi flyver tv\u00e6rs over den gr\u00f8nne mark med retning mod skoven, som vi skal n\u00e5, inden fjenden f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 os, for s\u00e5 er vi d\u00f8dsens. Vi m\u00e6rker allerede hans \u00e5nde i nakken.<\/p>\n\n\n\n

Nu dukker skoven op. Det vil sige, en rigtig skov er det jo ikke, for vores by har kun forbl\u00e6ste frugttr\u00e6er og sm\u00e5 buske og gr\u00f8nne enge og masser af sand og klitter og hav. Men det skal der laves om p\u00e5, ja det er faktisk ved at ske lige nu, og det er fars skyld. For selv om han ikke l\u00e6ser s\u00e5 godt som Bj\u00f8rn Hansen, s\u00e5 er han klog, og derfor sidder han i noget meget fint, som kloge m\u00e6nd kan sidde i, mens de ser hinanden i \u00f8jnene og bestemmer over verden. Det hedder Sogner\u00e5det. Og nu har det bestemt, at Strandby skal have en skov, og derfor er alle engene bag skolen plantet til med bitte sm\u00e5 n\u00e5letr\u00e6er. De st\u00f8rste n\u00e5r akkurat Knud til navlen, og han er ikke ret stor. Men for os r\u00e6kker det. For os er det selveste Nyskoven, og uden den var vi fortabte, for vi er forfulgte b\u00f8rn. Cromwells m\u00e6nd. De er overalt. <\/p>\n\n\n\n

Vi smider os p\u00e5 jorden mellem de sm\u00e5 fyr, og Jens s\u00e6tter sig straks op igen og peger p\u00e5 mig. Hvad nu, siger han, vi er jo kun tre. Ja, siger jeg, men Anders har f\u00e5et en dampmaskine, han gider ikke lege med os. Og han er en dreng, vi mangler en pige. Vi har da dig, siger Jens. Du kan sagtens g\u00e5 for to. og Knud kan v\u00e6re Humphrey, og jeg er selvf\u00f8lgelig Edward.<\/p>\n\n\n\n

Mig \u2013 en pige. Jeg er ikke en pige. Nej, to piger, retter Jens, og du hedder Edith og Kate. Jeg kan m\u00e6rke, at jeg bliver rasende, og inden jeg ved af det, er jeg over ham, og vi tumler rundt mellem de sm\u00e5 t\u00e6er, og Jens er st\u00e6rkere end mig, men jeg er vredere end ham, og s\u00e5 sidder jeg overskr\u00e6vs p\u00e5 ham og hyler, at jeg vil v\u00e6re Edward, og Knud kan v\u00e6re pigerne, og s\u00e5 kan Jens v\u00e6re den \u00e5ndssvage bondeknold til Humphrey.<\/p>\n\n\n\n

Knud begynder at gr\u00e6de, og jeg rejser mig fra Jens for at tr\u00f8ste ham, men Jens siger rask, at det er fint nok, for piger gr\u00e6der altid, s\u00e5 Knud er alle tiders pige. Og s\u00e5 gr\u00e6der Knud endnu h\u00f8jere, men han holder snart op, for legen er jo lige begyndt, og han vil alligevel hellere v\u00e6re to piger end slet ikke v\u00e6re med. \u00a0<\/p>\n\n\n\n

Fra nu af er vi b\u00f8rnene i Nyskoven, og bag os br\u00e6nder Arnwood, vort elskede hjem. Vi ser p\u00e5 hinanden, og Jens g\u00f8r et kast med hovedet, s\u00e5 r\u00e6kker han mig sit sv\u00e6rd, som godt nok ikke er s\u00e5 lige s\u00e5 smukt som det i bogen, men i min h\u00e5nd forvandler det sig til st\u00e5l, der lyner i solen. Og vi tager hinanden i h\u00e6nderne og sv\u00e6rger, at vi vil h\u00e6vne den ud\u00e5d, der er \u00f8vet mod os. Nu er vi b\u00e5de hjeml\u00f8se og for\u00e6ldrel\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n

Vi har forladt Danmark, og 1950 er langt borte. Vi er i et andet land og i en anden tid. Det med tiden har vi ikke styr p\u00e5, men vi ved, at landet hedder England, og at den onde Cromwell har br\u00e6ndt vort hjem ned til grunden og at alle tror, at vi fire stakkels b\u00f8rn br\u00e6ndte inde og ligger d\u00f8de i asken.<\/p>\n\n\n\n

Men vi er i live, og nu skal vi blot finde en hytte, hvor vi kan bo, indtil det hele l\u00f8ser sig. Og det ved vi, at det g\u00f8r. Vi bliver endda gift til sidst, men det kommer ikke med i legen. Og allerf\u00f8rst skal vi sl\u00e5s mod de onde. Det gl\u00e6der vi os til. \u00c6rgerligt, at Anders ikke ville lege med, han ville v\u00e6re rigtig god som ond. Nu m\u00e5 vi forestille os det hele, men det er vi heldigvis gode til, og lidt efter k\u00e6mper vi tappert med de \u00e5ndssvage rundhoveder, der usynlige for alle andre end os, kaster sig over os. <\/p>\n\n\n\n

Fru Bj\u00f8rn Hansen l\u00e6ser tit h\u00f8jt for os, og min mor l\u00e6ser h\u00f8jt for mig og Anders og Annelise og Hanne, men det er ikke de samme b\u00f8ger, de l\u00e6ser. Heldigvis. Mors b\u00f8ger handler mest om livet p\u00e5 landet i gamle dage, og om unge, som ikke m\u00e5 f\u00e5 hinanden, men som heldigvis altid bliver gift til sidst. En dag tog far og mor os med i biografen i Frederikshavn og vi s\u00e5 en af b\u00f8gerne p\u00e5 Film \u201dDe r\u00f8de Heste\u201d. Men \u201dB\u00f8rnene i Nyskoven\u201d kan man ikke se p\u00e5 film, s\u00e5 vi er n\u00f8dt til selv at lege den frem nu, hvor Fru Bj\u00f8rn Hansen har l\u00e6st det sidste kapitel og vi endnu ikke kan slippe den.  <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi l\u00f8ber. Jens og mig og lille Knud. Vi er syv \u00e5r, og vi skal begynde i skolen til april. S\u00e5 tager du hul p\u00e5 et nyt kapitel, lille Janne, siger Bedstemor og ser alvorlig ud, som om det er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-10494","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10494","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10494"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10494\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10513,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10494\/revisions\/10513"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10494"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10494"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10494"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}