{"id":10473,"date":"2023-04-20T09:17:07","date_gmt":"2023-04-20T07:17:07","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10473"},"modified":"2023-04-21T14:22:41","modified_gmt":"2023-04-21T12:22:41","slug":"barnsommens-landevej","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/04\/20\/barnsommens-landevej\/","title":{"rendered":"Barnsommens landevej"},"content":{"rendered":"<div class=\"wp-block-image is-style-default\">\n<figure class=\"aligncenter size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"161\" height=\"215\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a1.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-5281\"\/><\/figure>\n<\/div>\n\n\n<p> <strong>V<strong>elkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>P\u00c5 landevejen, der i lige linje f\u00f8rer fra fiskerbyen til skoven ved Bannerslund, kan man denne morgen se to farvede pletter i bev\u00e6gelse. De er for sm\u00e5 til at v\u00e6re biler og for store til at v\u00e6re biller. Det er to b\u00f8rn. De snegler sig af sted over den nylagte asfalt \u2013 langsomt og sejt, men m\u00e5lbevist. For de har en plan. De skal ud i den store verden. Lige nu er de p\u00e5 vej. Hvis Den store Verden er skoven, s\u00e5 ved jeg i dag, at b\u00f8rnene skulle tilbagel\u00e6gge en kilometer. Men for dem er vejen noget n\u00e6r endel\u00f8s. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Slej og Marianne. Vi er fire \u00e5r og p\u00e5 vej ud i verden. Vi vil l\u00e6re den at kende og se, om den nu ogs\u00e5 er s\u00e5 stor og farlig, som de siger i eventyrene. Om der er trolde og hekse, eller om vi bare vil m\u00f8de en gammel kone? Vi er k\u00f8rende, for det er n\u00f8dvendigt, vi har ikke styr p\u00e5 distancen, for det er f\u00f8rste gang, vi forlader det kendte og giver os verden i vold.<\/p>\n\n\n\n<p>Slej sidder solidt p\u00e5 sin bl\u00e5 trehjuler og tr\u00e6der af fuld kraft i pedalerne, der hviner slemt, for hans far fisker p\u00e5 England og har aldrig tid til at reparere noget. Hos Slej ligger der \u00f8delagt leget\u00f8j overalt. Min far har nylig smurt mine pedaler, s\u00e5 jeg hjuler lydl\u00f8st ved siden af min ven. Der er god plads p\u00e5 landevejen, men alligevel k\u00f8rer Slej med vilje ind i mig, s\u00e5 jeg er n\u00e6r ved at v\u00e6lte, og p\u00e5 et tidspunkt kommer vi i slagsm\u00e5l, men s\u00e5 holder vi op igen og griner og hjuler videre. Vi skal jo langt. Helst skal vi n\u00e5 til verdens ende. Det bestemte vi, da vi forleden sad i hulen, som er et tidligere h\u00f8nsehus og stadig fuldt af vellugtende lort.<\/p>\n\n\n\n<p>Egentlig er vi vokset fra cyklerne, og jeg har f\u00e5et en lilles\u00f8ster, som skal arve. Det er derfor, vore for\u00e6ldre bliver ved med at f\u00e5 sm\u00e5, siger Bedstemor, s\u00e5 tingene kan g\u00e5 i arv, siger hun. Det er s\u00e5 viseligt indrettet af Herren. Og det er ikke min far, hun t\u00e6nker p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi kan se skoven komme n\u00e6rmere og er alts\u00e5 ikke langt fra m\u00e5let. Vi bilder os endda ind, at vi er halvvejs. Vi har fors\u00f8gt at lokke Anders med, men han grinede bare og kaldte os patteb\u00f8rn. Vi klarer os uden ham. Faktisk har han v\u00e6ret lige ved at tage modet fra os. \u201dVerden er uendelig\u201d, sagde han, \u201ds\u00e5 det er I alt for sm\u00e5 til\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>Selv om jeg ikke helt forst\u00e5r uendeligt, s\u00e5 lyder det ikke rart. Men pyt: nu n\u00e6rmer vi os Bannerslund, og vi har allerede cyklet benene tr\u00e6tte, s\u00e5 vi bliver enige om, at lige her holder vi en pause. Vi skal spise vores mad. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Vi parkerer k\u00f8rert\u00f8jerne smukt side om side, og vi smider os i det gr\u00f8nne gr\u00e6s i vejkanten. Vi ligger og ruller os velbehageligt, mens k\u00f8erne p\u00e5 den anden side af gr\u00e6sset stimler sammen for at se p\u00e5 os. \u201dHar I f\u00e5et glosuppe,\u201d r\u00e5ber Slej.  <\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5 finder han maden frem. Mad er hans afdeling. Hjemme er hos os maden skjult. Hos Ven\u00f8s ligger den frit fremme, blot skal man altid lige unders\u00f8ge, om br\u00f8det er gammelt eller om det er smurt samme dag, for smagens skyld. Hvis det har ligget i flere dage, kan vi n\u00e6rmest ikke bruge det. Jeg har fyldt vandkanden fra legehuset med vand og sat en prop i. S\u00e5 nu kan vi overleve, indtil vi ankommer til verden og m\u00e5ske endda finder det land, der hedder Slaraffenland, hvor der ikke som hos Ven\u00f8s flyder med gamle madrester, men med slik og frugt og alle de gode sager, man kan k\u00f8be hos Nepper, hvis man da ikke har v\u00e6ret s\u00e5 dum at give alle pengene til s\u00f8ndagsskolen.<\/p>\n\n\n\n<p>Fortr\u00f8stningsfuldt dumper vi ned i gr\u00e6sset, og vi er da ogs\u00e5 pokkers sultne, siger vi til hinanden, og Slej tilf\u00f8jer, at vi om lidt kan supplere vandet med rigtig fed m\u00e6lk fra de store junger, der st\u00e5r ved indk\u00f8rslen til Bannersslundg\u00e5rden. Ja, hvis mejeribilen ikke allerede har hentet dem, siger jeg. Og hvis vi kan f\u00e5 lirket l\u00e5get af. Det kan vi nemlig ikke altid, n\u00e5r vi er p\u00e5 m\u00e6lkejagt. \u201dDu er s\u00e5 fuld af hvis\u2019er,\u201d siger Slej og tager en stort bid af sin mad, og jeg bider ogs\u00e5 i min og synes, at den smager lidt af fnuller, men tygger alligevel f\u00e6rdig og glemmer fnulleret, for nu f\u00e5r jeg \u00f8je p\u00e5 kr\u00f8blingen. Han kommer k\u00f8rende hen imod de to r\u00f8de og bl\u00e5 pletter, som han ser stikke af mod det gr\u00f8nne gr\u00e6s og som er os. Han er ingen trold, kun en stakkel uden ben, men vi er alligevel bange for ham. Han k\u00f8rer i en stol.<\/p>\n\n\n\n<p>Allerede p\u00e5 afstand r\u00e5ber han os op. <\/p>\n\n\n\n<p>\u201dHall\u00f8jse sm\u00e5 b\u00f8rn!\u201d <\/p>\n\n\n\n<p>Vi gnaver videre. Kr\u00f8blingen er lige s\u00e5 gammel som Metusalem, der blev over 900 \u00e5r. Jeg synker den sidste rest br\u00f8d og ser p\u00e5 Slej, der ryster p\u00e5 hovedet og hvisker: \u201ddu siger ingenting.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dVed far og mor, at I er k\u00f8rt helt her op?\u201d<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dFar fisker,\u201d siger Slej, \u201dhan ved aldrig noget.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dOg min er ligeglad,\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg husker ikke, om samtalen sluttede der, men vi n\u00e5ede aldrig ud i den store vide verden. Da vi kom n\u00e6rmere de mange tr\u00e6er, syntes vi, at det hele eksperiment virkede temmelig voveligt. Tr\u00e6erne havde noget dystert over sig, syntes vi, og der var s\u00e5 mange, at vi ikke kunne se en ende p\u00e5 dem. Vi var vant til at kunne se langt, men her blev blikket fanget og holdt fast. M\u00e5ske ville vi finde alt andet end Slaraffenland i det virvar af svirpende grene og truende m\u00f8rke, der t\u00e5rnede sig op foran os. Pludselig var verden farlig.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi vendte trehjulerne og tr\u00e5dte h\u00e5rdt i pedalerne for at komme i sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n<p>F\u00e5 \u00e5r senere blev Bannerslund et yndet tilholdssted for alle unger i Strandby, og vi var ikke mere bange for skoven. Den stod der totalt &#8211; af-fortryllet i sin materielle substans. Al magi var borte nu, og sagligheden tr\u00e5dt i stedet. Nu gjaldt det noget helt andet: rekorder og pr\u00e6station. <\/p>\n\n\n\n<p>Men skoven var og blev forbudt omr\u00e5de for os b\u00f8rn, for midt gennem den skar hovedvejen sig. Vejen fra Frederikshavn til Skagen. Og den var bef\u00e6rdet. Og ikke et sted for b\u00f8rn. Men  det var netop f\u00e6rdslen, der fik os til at trodse forbuddet og cykle derop. Og nu var cyklen tohjulet. <\/p>\n\n\n\n<p>Og vi smed cyklerne i rabatten og satte os tilrette med notesblokken. Og s\u00e5 gjaldt om at v\u00e6re den bedste og hurtigste til at skrive numrene op p\u00e5 de biler, der passerede forbi. Om aftenen, eller henne i skolen, sammenlignede vi resultaterne. <\/p>\n\n\n\n<p>&#8220;Har du P 26?&#8221; &#8220;Nej, men jeg fik P 307&#8221; &#8211; den er ogs\u00e5 sj\u00e6lden. P 408 havde alle. Med l\u00e6ngsel ventede alle p\u00e5 P1 &#8211; t\u00e6nk, om man var der, n\u00e5r den susede forbi. Ingen fuglekiggere kunne v\u00e6re mere entusiastiske end os.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi havde forladt barnetroen p\u00e5 et slaraffenland, eventyret var forvist til barnekammeret, og nu gjaldt det den moderne tidsalders tekniske frembringelser: bilerne. Og de t\u00f8rre tal havde erstattet fantasibillederne. <\/p>\n\n\n\n<p>Bilosen trak mere end dr\u00f8mmene. Ak ja! S\u00e5dan kan det g\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>P\u00c5 landevejen, der i lige linje f\u00f8rer fra fiskerbyen til skoven ved Bannerslund, kan man denne morgen se to farvede pletter i bev\u00e6gelse. De er for sm\u00e5 til at v\u00e6re biler og for store til at v\u00e6re biller. Det er &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/04\/20\/barnsommens-landevej\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-10473","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10473","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10473"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10473\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10481,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10473\/revisions\/10481"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10473"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10473"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10473"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}