{"id":10423,"date":"2023-04-15T23:04:20","date_gmt":"2023-04-15T21:04:20","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10423"},"modified":"2023-04-19T13:48:51","modified_gmt":"2023-04-19T11:48:51","slug":"1953-som-jeg-husker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/04\/15\/1953-som-jeg-husker\/","title":{"rendered":"1953 – som jeg husker"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Vi skriver 1953, jeg er ni \u00e5r, sommeren g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, og p\u00e5 telefontr\u00e5dene samles tr\u00e6kfuglene. De planter sig side om side i lange brogede b\u00e5nd, og det er trist at t\u00e6nke p\u00e5, at himlen snart bliver fejet fri for sangfugle. At alt bliver stille i himmel og p\u00e5 jord. Det er nu mest st\u00e6rene, siger Anders, og de synger alligevel ikke. G\u00f8r de ikke?<\/p>\n\n\n\n

Selv om meget forsvinder, s\u00e5 begynder noget nyt, og jeg er alligevel mest glad for forandringen. Fra nu af tager jeg hver morgen Skagenstoget fra stationen i Strandby og lader mig transportere til Frederikshavn, hvor jeg er begyndt som elev i 4. under p\u00e5 Freys Private Realskole. Jeg er det fjerde barn, far sender til Frey. Det har han r\u00e5d til, og s\u00e5 g\u00f8r han det.<\/p>\n\n\n\n

I forsendelsen, eller rettere i udbringningen af barnet, sker der imidlertid en fejl, som f\u00f8rst bliver registreret mange uger senere, eller m\u00e5ske g\u00e5r der endda flere m\u00e5neder, inden Gamle Hr. Frey f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 skaden. Sagen er den, at Strandby Skole hvert \u00e5r afholder \u201deksamen\u201d i april, en slags overh\u00f8ring i n\u00e6rv\u00e6relse af Skolekommissionen. Herefter begynder de nye f\u00f8rsteklasser deres skolegang, og alle de andre b\u00f8rn rykkes en klasse op, hvis de ellers er dygtige nok og ikke skal g\u00e5 om. Jeg oprykkes fra 2. klasse til 3. klasse i april 1953. P\u00e5 Frey Skole r\u00f8g jeg lige ind i 4. underklasse, og der blev jeg siddende.<\/p>\n\n\n\n

Vi er tre s\u00f8skende, der f\u00f8lges ad, og den f\u00f8rste skoledag trasker jeg forventningsfuld af sted flankeret af Anders og Annelise. Vi standser ved automaten hos k\u00f8bmanden p\u00e5 hj\u00f8rnet af Danmarksgade og Havnegade, for her er der noget, de store vil vise mig. Et mirakel. Nemlig hvordan man kan fremtrylle slik ved at putte en ti\u00f8re i en spr\u00e6kke og tr\u00e6kke i et h\u00e5ndtag. Og vups, s\u00e5 f\u00e5r man fingre i en salmiakstang. Slikkende p\u00e5 hver sin stump af stangen n\u00e6rmer vi os skolen i Lodsgade og muligvis er det med sorte mundvige, vi stiller vi op i g\u00e5rden sammen med de andre b\u00f8rn, der alle kigger i samme retning. Mod talerstolen. Her h\u00f8jt h\u00e6vet over os st\u00e5r Hr. Frey, og nu taler han til os og byder os velkommen til et nyt skole\u00e5r, jeg har glemt alle ordene bortset fra de sidste, hvor han siger, at nu skal vi synge en morgensang, alle kender. I \u00f8sten stiger solen op. Ikke sandt, b\u00f8rn, den kan I alle. Ja vist kan vi det. Selvf\u00f8lgelig da. Og vi nikker ivrigt alle tre. Vi har sunget den i s\u00f8ndagsskolen og hos bedstemor og i kirken, og vi har ikke det mindste besv\u00e6r med at finde ordene.<\/p>\n\n\n\n

Da sangen er slut, afl\u00f8ser Fru Frey sin mand p\u00e5 talerstolen, hun er en stor og imposant kvinde og jeg husker hvert ord. Hun skingrer dem ud over b\u00f8rneflokken. Og hun er vred. \u201dDet var ynkeligt! Ynkeligt! Ingen af jer sang jo med. Kun Hesselholterne sang. Og de KAN jo ikke.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og de kan jo ikke. De ord skar sig ind i mig. Siden har jeg kun nynnet lavm\u00e6lt, n\u00e5r der skulle synges.  <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 en dag bliver jeg kaldt ind p\u00e5 rektors kontor. Og den rare gamle mand forklarer mig, at jeg ikke h\u00f8rer hjemme i 4. under. En fejlanbringelse. Og jeg kan ikke f\u00f8lge med, det kan han jo tydeligt l\u00e6se i papiret her. Og han h\u00e6ver det fra bordet og vifter med det som for at understrege sagens alvor. S\u00e5 l\u00e6gger han arket fra sig og kigger hen p\u00e5 pigebarnet. Og ser, at hun gr\u00e6der. T\u00e5rerne triller, og den gamle mand bliver selv r\u00f8rt. Han r\u00f8mmer sig forlegent og rejser sig. N\u00e5, er du faldet S\u00c5 godt til? mumler han og g\u00e5r hen mod mig. Ja, nikker jeg. Ja, ja, ja. Det er jeg. Og miraklet sker. Jeg f\u00e5r lov at forts\u00e6tte, selv om jeg ikke kan f\u00f8lge med. For det kan jeg vitterligt ikke.<\/p>\n\n\n\n

Og det er<\/em> en god klasse. Der er drenge og piger. Og de fleste kommer fra g\u00e5rdene og fra landsbyerne i oplandet. De tre dygtigste er drenge, eller ogs\u00e5 er de bare de modigste, for de snakker hele tiden og h\u00f8jt og selvsikkert, og de ved en masse. De kommer alle tre med det samme tog som os. Skagenstoget. Og den ene af dem er jeg i familie med. Han hedder Asger, og hans far er k\u00f8bmand i \u00c5lb\u00e6k, og han er den p\u00e6neste dreng i klasser, n\u00e6st efter Bruno, som ikke bare hedder s\u00e5dan, men ogs\u00e5 er meget brun i huden og har brune \u00f8jne og brunt h\u00e5r, og jeg t\u00e6nker p\u00e5 Slej, da jeg ser ham f\u00f8rste gang, og jeg kan lide ham med det samme. Han er ikke lige s\u00e5 klog som Asger og de to andre, der hedder Uffe og Anker. Uffe kalder vi professoren, for han er som en hel bog proppet med alverdens viden, og som den eneste i klassen kan han altid lektien udenad, ord for ord. Anker er fra Hulsig, og han er ogs\u00e5 v\u00e6ldig p\u00e6n og dygtig. Der er to flinke drenge mere. De hedder J\u00f8nke og S\u00f8ren. Og langt senere bliver jeg misundelig p\u00e5 dem. Ikke fordi de er flinke, men fordi danskl\u00e6reren l\u00e5ner dem b\u00f8ger, som ikke er skoleb\u00f8ger. Hvorfor sp\u00f8rger han ikke mig? Tror han m\u00e5ske ikke jeg kan l\u00e6se? N\u00e5, ja, p\u00e5 en m\u00e5de har han jo ret. Det kniber b\u00e5de med at regne og at l\u00e6se. <\/p>\n\n\n\n

Om pigerne er der ikke s\u00e5 meget at berette fra den f\u00f8rste tid. De er s\u00f8de nok, men stille. Faktisk er vi alle sammen stille piger, s\u00e5dan som piger var det dengang i 50\u2019erne, og det varer ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi affinder os med, at det er drengene, der f\u00f8rer ordet, og at vores rolle er at lytte og beundre. I vores stilleverden bytter vi glansbilleder eller filmstjerner, som vi har klippet ud af ugebladene, for vi er samlere. Det er drengene ikke.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende billede ses nogle af Freysskolepigerne s\u00e5dan ca. 70 \u00e5r senere. Men engang var vi sm\u00e5 og hj\u00e6lpel\u00f8se. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt bliver det alvor. Nu skal de uduelige og umulige sorteres fra, s\u00e5 de st\u00e6rke kan sejle videre uden de dummes d\u00f8dv\u00e6gt. Jeg vil forts\u00e6tte i Mellemskolen. Det siger jeg til far og mor, og de nikker. Selvf\u00f8lgelig skal du forts\u00e6tte. Ligesom Hanne og Annelise og Anders. Hanne har endda realeksamen. Ja. Og det vil jeg ogs\u00e5 have. Men f\u00f8rst skal jeg i Mellemskolen.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 kommer den store pr\u00f8velsernes dag. Vi skal stave til 100 ord, som l\u00e6ses op for os, vi skal skrive hurtigt, og s\u00e5 snart det sidste ord er skrevet, skal vi aflevere. Og der m\u00e5 h\u00f8jst v\u00e6re 10 forkert stavede ord.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 mit ark er der 80 forkert stavede ord.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er dum.<\/p>\n\n\n\n

Rare Frey tr\u00f8ster mig. “Der bliver taget h\u00e5nd om piger som dig,” siger han. “Du bliver overf\u00f8rt til \u00d8rnevejen Skole – der har man hj\u00e6lpeklasser. Og ja, de hj\u00e6lper s\u00e5dan nogle som dig.”<\/p>\n\n\n\n

“S\u00e5dan en som mig” g\u00e5r ikke til toget efter skoletid, men til ned havnen og s\u00e5 forts\u00e6tter hun mod stranden. <\/p>\n\n\n\n

Det er en lang vej at g\u00e5, men jeg kender den, og det haster jo ikke, og jeg skal bare over \u00e5en. Der er ingen bro, og \u00e5en er dyb og str\u00f8mmen st\u00e6rk, og man drukner, hvis man fors\u00f8ger at vade over, t\u00e6nker jeg, mens jeg som en anden Kain med s\u00e6nket hoved og sm\u00e5 skridt trasker forbi “R\u00f8nnerne” og forts\u00e6tter nordp\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Skulle jeg ogs\u00e5 komme til at drukne en lille smule, s\u00e5 pyt. En, der er s\u00e5 dum. Hvad skal verden med hende? S\u00e5 t\u00e6nker jeg p\u00e5 far og mor og bedstemor og bestemmer mig til at krydse \u00e5en helt ude i havet p\u00e5 det sted, hvor den har sit udl\u00f8b. Der kan man bunde. Det ved jeg.<\/p>\n\n\n\n

Et lille P.S.: <\/p>\n\n\n\n

Jeg har gjort lidt research. siden jeg skrev indl\u00e6gget. Huskede det ikke lige: Frey Skole havde kun \u00e9n “underklasse” inden udskillelsen til Mellemskolen, og det var 4. under. Frey kunne alts\u00e5 faktisk ikke flytte mig til 3. under, for den klasse havde skolen ikke. Det bet\u00f8d jo, at han enten m\u00e5tte beholde mig eller sende mig tilbage til landsbyskolen. Men s\u00e5 havde han mistet skolepengene. Det, som jeg tog for medlidenhed med den bedr\u00f8vede pige, kunne godt have v\u00e6ret ren kalkule. Men jeg husker i al fald, at han var venlig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi skriver 1953, jeg er ni \u00e5r, sommeren g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, og p\u00e5 telefontr\u00e5dene samles tr\u00e6kfuglene. De planter sig side om side i lange brogede b\u00e5nd, og det er trist at t\u00e6nke p\u00e5, at himlen snart bliver fejet fri for … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-10423","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10423","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10423"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10423\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10465,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10423\/revisions\/10465"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10423"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10423"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10423"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}