{"id":10211,"date":"2023-02-02T23:04:30","date_gmt":"2023-02-02T22:04:30","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10211"},"modified":"2023-02-03T22:20:15","modified_gmt":"2023-02-03T21:20:15","slug":"som-jeg-husker-1954","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/02\/02\/som-jeg-husker-1954\/","title":{"rendered":"SOM JEG HUSKER – 1954"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

  1954<\/p>\n\n\n\n

  1954<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6kkelsen<\/p>\n\n\n\n

Man var et vidne engang. Men hvad s\u00e5 man? Og hvad var det, man h\u00f8rte?<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil fort\u00e6lle om et v\u00e6kkelsesm\u00f8de, jeg oplevede som barn.<\/p>\n\n\n\n

Og nu lytter jeg indad og beder hjernen om assistance. Hj\u00e6lp mig, k\u00e6re hjerne, med at lappe og b\u00f8de de steder i erindringen, hvor tiden har m\u00f8rnet stoffet. Lad det samles til et billede, som jeg genkender.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan! Nu ser jeg det. Billedet. Tak HJERNE! Du er det bedste, jeg har, n\u00e5r jeg skal huske. Hov, nu h\u00f8rer jeg en svag protest. Den kommer fra HJERTET. Men nej, k\u00e6re ven, du er en svindler, n\u00e5r det g\u00e6lder hukommelsen. En lugt. Et billede. En smag. En stemning. Alt det griber hjernen og stykker det sammen til et billede, som spejler de magiske \u00f8jeblikke fra dengang.  <\/p>\n\n\n\n

Jeg husker m\u00f8det. V\u00e6kkelsen.<\/p>\n\n\n\n

Husker hans stemme. S\u00e5 varm og s\u00e5 klangfuld, at blodet sang i en elleve\u00e5rspige. Ved siden af ham en farvel\u00f8s kvinde, der ord for ord slukkede gl\u00f8derne, mens hun oversatte ordene til dansk, s\u00e5 vi kunne forst\u00e5. Men vi forstod kun ilden i hans \u00f8jne og varmen fra hans h\u00e6nder, der favnende raktes ud imod os. Jeg husker ikke, hvor v\u00e6kkelsesm\u00f8det blev afholdt. I Missionshuset t\u00e6nker jeg, eller p\u00e5 S\u00f8mandshjemmet. Men jeg husker, at mange var m\u00f8dt op og at vi sad sammenklistrede som de fisk, der nylig var halet i land og i hast stuvet i hyttefadene. Jeg kan endnu h\u00f8re dybe suk fra m\u00e6ngden. Og en s\u00e6r lugt. Af fisk? Ja, for var det ikke, som om de havde taget fiskene med sig og nu sad der og snappede efter luft. Suk. Suk. Suk. Og var der ikke nogen, der gr\u00e6d?<\/p>\n\n\n\n

Hans navn var Billy Graham, og jeg har hele mit liv troet, at han var en ber\u00f8mt skuespiller, og i dag er jeg ikke i tvivl om, at han i al fald var en stor forf\u00f8rer. Jeg vil stadig tro, at det var Billy, der fangede en lille piges opm\u00e6rksomhed og holdt den fanget i sit net Men m\u00e5ske tager jeg fejl, m\u00e5ske var han virkelig en hollywoodskuespiller, der blot gav den i rollen som v\u00e6kkelsespr\u00e6dikant, og valgte Strandby, fordi det var let at fiske i r\u00f8rt vande, og \u00e5ndeligt r\u00f8re var der altid i den lille fiskerby.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg i skrivende stund kommer i tvivl, s\u00e5 skyldes det min research p\u00e5 Grahams liv og virke, og f\u00f8rst nu bliver jeg klar over, hvor ber\u00f8mt, han var b\u00e5de dengang i 50\u2019erne og hele vejen op gennem \u00e5rhundredet og langt ind i det nye \u00e5rtusind. Han d\u00f8de f\u00f8rst som 90\u00e5rig i 2018, og han var ikke bare folkek\u00e6r, men ogs\u00e5 afholdt af skiftende pr\u00e6sidenter i USA. Han var f.eks. ven med Clinton. Men jeg ved s\u00e5 ogs\u00e5, at han faktisk var i Danmark i 1954 og turnerede i hele landet. En ganske ung mand dengang. I K\u00f8benhavn, i \u00c5rhus og i \u00c5lborg samlede han store folkem\u00e6ngder. Det var for dem, der h\u00f8rte ham, som om Jesus var genopst\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n

Og det var s\u00e5dan, jeg f\u00f8lte det den aften.<\/p>\n\n\n\n

Men kan den store v\u00e6kkelsespr\u00e6dikant virkelig have v\u00e6ret hos os – i lille Strandby? Var det virkelig ham, der hin fjerne aften lukkede os ind i en favn s\u00e5 varm og k\u00e6rlig og s\u00e5 fuld af l\u00f8fter, at vi gr\u00e6d og lo p\u00e5 en gang.<\/p>\n\n\n\n

Jeg v\u00e6lger at tro det.<\/p>\n\n\n\n

I dagene efter t\u00e6nkte jeg ikke p\u00e5 andet end den smukke mand med den st\u00e6rke udstr\u00e5ling, og jeg snakkede med Bedstemor om det, og ogs\u00e5 hun mente, at vi nok var blevet taget ved h\u00e5nden af et menneske, der ville f\u00f8re os til Frelseren. Jo jo, vist var han en stor mission\u00e6r. Men helt tryg ved ham var hun nu ikke. Det husker jeg ogs\u00e5. Det var, som om hun anede, at han ikke kun havde taget os ved h\u00e5nden, men ogs\u00e5 ved n\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n

Bedstemor var klog. Hun s\u00e5 andet end ild i hans \u00f8jne. Eller hun s\u00e5 ilden og fik en mistanke om, at den ikke var t\u00e6ndt af Gud.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel tror jeg, at det var efterveerne fra den aften, der blev ved at v\u00e6rke i sj\u00e6len. Jeg skulle noget, som han pegede p\u00e5. G\u00e5 ad en vej, som han havde \u00e5bnet. F\u00f8lge et spor. Hvordan? \u00c5h jo, jeg ville v\u00e6re mission\u00e6r. Det sagde jeg til Bedstemor, og hun smilede sit fromme smil og bad mig kn\u00e6le og bede sammen med hende. Vi bad inderligt til Gud. Jeg kan ikke huske de ord, vi belemrede ham med, men jeg husker gl\u00e6den, der susede rundt i min urolige krop. Jeg havde brug for noget. Nu fik jeg det. Et fjernt m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Tiden gik, og jeg glemte min fromme mission hos verdens hedninge, og der skulle g\u00e5 \u00e5r, f\u00f8r jeg igen koblede den slags dr\u00f8mme til mit fremtidsspor. Nu gjaldt det de vildeste roture p\u00e5 havet i \u00e5ben b\u00e5d, halsl\u00f8se spring fra den yderste mole og vovelige sv\u00f8mmeture til havs. Kunne man mon bunde p\u00e5 den tredje revle i dag? Hvis ikke, s\u00e5 var der langt ind. Men man vovede det alligevel, og man overlevede mirakul\u00f8st, sk\u00f8nt b\u00f8lgerne gik h\u00f8jt og kr\u00e6fterne var sm\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde kort sagt travlt med at v\u00e6re den vilde pige, der turde mere end de fleste og som skulle have v\u00e6ret en dreng og som m\u00e5ske derfor havde tillagt sig drengens vildskab. Og fromheden? Var den lagt p\u00e5 hylden? Eller blot i aftagende. Nej slet ikke, n\u00e5r det blev aften, og alt blev stille, f\u00f3r aftenb\u00f8nnen til himmels s\u00e5 inderligt som altid, og arm i arm med Bedstemor vandrede jeg s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag ad stien til Elling Kirke.  <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  1954   1954 V\u00e6kkelsen Man var et vidne engang. Men hvad s\u00e5 man? Og hvad var det, man h\u00f8rte? Jeg vil fort\u00e6lle om et v\u00e6kkelsesm\u00f8de, jeg oplevede som barn. Og nu lytter jeg indad og beder hjernen om assistance. Hj\u00e6lp mig, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-10211","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10211","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10211"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10211\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10216,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10211\/revisions\/10216"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10211"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10211"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10211"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}