{"id":10123,"date":"2022-12-03T21:31:57","date_gmt":"2022-12-03T21:31:57","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10123"},"modified":"2022-12-03T21:31:57","modified_gmt":"2022-12-03T21:31:57","slug":"1985-kriseaar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/12\/03\/1985-kriseaar\/","title":{"rendered":"1985 – krise\u00e5r"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

 Krise\u00e5ret\n1985<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg ved slutningen af et langt liv fors\u00f8ger at fange\nde vigtigste signaler fra den fortid, der var min, sl\u00e5r den tanke mig, at 1985 skiller\nsig ud som det sv\u00e6reste af alle de \u00e5r, jeg var gift og havde b\u00f8rn i hjemmet. At\ndet var et krise\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Og min n\u00e6ste tanke er, at n\u00e5 ja, s\u00e5 var det vel\nheller ikke v\u00e6rre \u2026 der skete jo hverken mig eller min familie noget ondt. Og\nn\u00e5r jeg betragter mine fotos, ser jeg da ogs\u00e5 mest smil i ansigterne. Ogs\u00e5 i\nmit. Ja, det lyser jo ligefrem, som om jeg vil overbevise verden om, hvor glad\njeg er. Og er det s\u00e5 s\u00e6rt? Jeg var jo gift med den rigtige mand, havde det\nrigtige job, de rigtige b\u00f8rn, og jeg var p\u00e5 det rigtige sted. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 kernefamilielykkeligt alt sammen? S\u00e5 krise? hvordan?\n<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e5 jeg finde ud af. Der m\u00e5 v\u00e6re et svar. Men\nhvor? Der er ingen dagb\u00f8ger fra 1985. Kun kalenderen, altid den samme lille bog\nmed plads til notater. S\u00e5 er det jo n\u00e6sten en dagbog alligevel, t\u00e6nker jeg. Den\nm\u00e5 kunne lukke op for alt det, jeg har lukket ned. Men jeg ryster p\u00e5 h\u00e5nden, da\njeg f\u00e5r lirket den rigtige bog frem af stakken. 1984-85 st\u00e5r der p\u00e5 omslaget. Indeni\nalle navnene. Og hvad mere? Der m\u00e5 v\u00e6re noget mere. Mellem linjerne?    <\/p>\n\n\n\n

Jeg \u00e5bner bogen og snubler gennem siderne. Jamen? jeg\nlukker den igen og m\u00e6rker, hvordan en kulde breder sig i mig. Jeg fryser, og jeg\nf\u00f8ler mig tom. Som om l\u00e6sningen har l\u00e6nset mig for energi.      <\/p>\n\n\n\n

For hvad er det her? Hvem handler det om? Jeg \u00e5bner\nbogen igen og l\u00e6ser den en gang til. Langsomt denne gang, famlende finder jeg\nvej gennem kraget\u00e6ernes vildnis. Og mens jeg tvinger mig til at forts\u00e6tte, begynder\nkonturerne af en kvinde at tegne sig. Og da jeg l\u00e6gger bogen fra mig, har de samlet\nsig til billedet af hende, der skrev de mange sider.  <\/p>\n\n\n\n

Det, jeg ser, er f\u00f8lgende: en l\u00e6rer, der holder \u00f8je\nmed sine elever og nedf\u00e6lder sm\u00e5 bem\u00e6rkninger om frem- og tilbageskridt for\nhver enkelt, en hustru, der st\u00f8tter sin mand i hans politiske arbejde, en mor,\nder engagerer sig i sine b\u00f8rns skole- og fritidsliv og en samfundsborger, der\nm\u00f8der op og deltager i lokalomr\u00e5dets aktiviteter. <\/p>\n\n\n\n

Hvem er hun? <\/p>\n\n\n\n

Det er ikke mig.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er hende, der gr\u00e6dende m\u00e5 forlade biografen og mine\nb\u00f8rn, fordi Bambis mor bliver dr\u00e6bt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er hende, der ikke t\u00f8r l\u00e6se h\u00f8jt af Tove Janssons\nMummitrolden, fordi den skr\u00e6mmer mig.   <\/p>\n\n\n\n

Jeg er hende, der m\u00e5 s\u00e6ttes af p\u00e5 en landevej og\nl\u00f8be efter bilen, mens den langsomt triller videre – kilometer efter kilometer,\nog hun l\u00f8ber og l\u00f8ber, indtil hun udmattet n\u00e5r frem til den og igen og kan\ntr\u00e6kke vejret og lade sig transportere hjem.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er hende, der ligger v\u00e5gen nat efter nat.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er hende, der forst\u00e5r kvinden i avisen, som tager\nsit eget liv, selv om hun er mor til sm\u00e5 b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n

Men hun er ikke n\u00e6vnt. <\/p>\n\n\n\n

Det er i midt-firserne. Landet er i krise. Jeg gennemlever\nmin egen, og jeg kapsler den inde, mens jeg smiler til verden.<\/p>\n\n\n\n

Der st\u00e5r ingenting om den glasklokke, der omslutter\nmig s\u00e5 t\u00e6t, at jeg ikke kan r\u00e6kke ud til dem, jeg elsker. Jeg tror ikke, jeg\nn\u00e5r mine b\u00f8rn. Nu gr\u00e6der jeg ved tanken, det gjorde jeg ikke dengang. Jeg gr\u00e6d\nover s\u00e5 meget andet. Men ikke lige det. Det kunne jeg slet ikke rumme.   <\/p>\n\n\n\n

Der st\u00e5r ingenting om Fru Hauerbach, min psykiater, ingenting\nom de endel\u00f8se samtaler, ingenting om den langsomme bedring.   <\/p>\n\n\n\n

Hvem er jeg det \u00e5r? <\/p>\n\n\n\n

Jeg er 42 \u00e5r, gymnasiel\u00e6rer, gift og mor til tre\nb\u00f8rn p\u00e5 fire, tretten og sytten \u00e5r. Jeg elsker min familie, og jeg holder af\nmit arbejde. Set udefra er det hele s\u00e5 fint. Set indefra er det et liv p\u00e5\nkrykker. <\/p>\n\n\n\n

Men det er der ingen, der ved.  <\/p>\n\n\n\n

Jo, Ole ved det. Selvf\u00f8lgelig g\u00f8r han det. Og m\u00e5ske aner\nb\u00f8rnene det. Jeg beder til, at de ikke g\u00f8r.  <\/p>\n\n\n\n

Jeg siger det til Ole, jeg siger det igen og igen. \u201dJeg\nhar det forf\u00e6rdeligt,\u201d siger jeg. Og han svarer det samme hver gang: \u201dDet g\u00f8r\ningenting.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Som om det er en forbrydelse, han tilgiver mig. <\/p>\n\n\n\n

En dag gr\u00e6der jeg i skolens garderobe. En kollega\nser det. \u201dHvad?\u201d Siger hun. \u201dDig, der altid er s\u00e5 glad.\u201d Og det buser ud af\nmig, at jeg er syg, at jeg lider af angst. Hun inviterer mig p\u00e5 caf\u00e9. Fort\u00e6ller\nmig, at jeg skal v\u00e6re glad for alt det, jeg har. \u201dDu har jo s\u00e5 meget,\u201d siger\nhun. \u201dB\u00f8rnene, t\u00e6nk p\u00e5 dem!\u201d Jeg ryster p\u00e5 hovedet. B\u00f8rnene er endnu et\nsmertepunkt. Det g\u00f8r S\u00c5 ondt at t\u00e6nke p\u00e5 dem, hvor lidt jeg kan v\u00e6re der for\ndem. At jeg svigter. At jeg er langt v\u00e6k, n\u00e5r jeg holder om dem. N\u00e5r deres\nhjerter sl\u00e5r mod mit. \u201dJeg har min mand,\u201d siger jeg s\u00e5. \u201dNej,\u201d siger hun. \u201dM\u00e6ndene\nskal ikke v\u00e6re vore krykker.\u201d Jeg siger ingenting. Jeg takker himlen for min\nkrykke. Uden den faldt jeg. Uden ham var jeg f\u00e6rdig. Jeg er levende takket v\u00e6re\nham. <\/p>\n\n\n\n

Det \u00e5r begynder jeg at drikke. Og jeg l\u00e6ser i smug\nalt, hvad jeg kan finde om alkohol og alkoholisme, og jeg tror, at jeg er\nblevet dranker, og jeg konsulterer min l\u00e6ge for hj\u00e6lp, og da han sp\u00f8rger, hvad\nog hvor meget, jeg drikker, og da jeg svarer, at jeg drikker \u00f8l og somme tider\nop til flere om dagen, smiler han og siger, at jeg ikke er alkoholiker og ikke har\nbrug for l\u00e6gehj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n

Men det har jeg. N\u00e5r jeg drikker, kan jeg v\u00e6re i mig\nselv \u2013 en tid – alkoholen dulmer det v\u00e6rste.   <\/p>\n\n\n\n

Jeg er i Frankrig det for\u00e5r med mine elever. Studietur\nmed franskholdene. To klasser. Jeg rejser alene. Kollegaen, som skulle have\nv\u00e6ret med, er blevet syg. S\u00e5dan som jeg har det, kan jeg ikke rejse, t\u00e6nker\njeg, og nu m\u00e5 jeg melde klart ud. Men det kan jeg s\u00e5 ikke, og desuden er det\nmin pligt at rejse, t\u00e6nker jeg og tager mig sammen.      <\/p>\n\n\n\n

Chauff\u00f8rerne p\u00e5 den bus, jeg har lejet, har aldrig\nv\u00e6ret i Paris, de er egentlig ikke vant til det her job. Den ene af dem er l\u00e6rer,\nforklarer han mig. Han har taget det store k\u00f8rekort, siger han, og har nu f\u00e5et det\nher bijob, men han virker n\u00e6rmest, som om han aldrig har k\u00f8rt en bus f\u00f8r, og det\ner f\u00f8r GPS\u2019 ens tid, og manden kan ikke l\u00e6se et kort, og kammeraten er ikke stort\nbedre, og da vi krydser Paris for at komme sydp\u00e5 til Loiredalen, forvilder han\nsig i virvaret af omfartsveje og avenuer, og jeg, som d\u00e5rligt kan finde rundt i\nRanders, er til ingen hj\u00e6lp.  <\/p>\n\n\n\n

Vi skulle ankomme til Saumur ved 19-tiden, men klokken\ner langt over midnat, da vi endelig triller ind gennem skolens port, ind i\ng\u00e5rden, hvor elevernes v\u00e6rtsfamilier har ventet i mange, mange timer. <\/p>\n\n\n\n

Alle er d\u00f8dtr\u00e6tte og har sv\u00e6rt ved at skjule det. Og\nv\u00e6rst st\u00e5r det til med mig, der glemmer tasken med sovepiller i bussen og f\u00f8lgelig\nikke lukker et \u00f8je den f\u00f8rste nat. Jeg er heldigvis god til at klare mig efter\nen hvid nat, det har jeg pr\u00f8vet s\u00e5 ofte f\u00f8r, alligevel er det et vaklende vrag,\nder m\u00f8der op til arbejdet n\u00e6ste morgen. Gymnasiet, vi bes\u00f8ger, er ledet af\nnonner, og mine chauff\u00f8rer logerer p\u00e5 klosteret, de er godt tilfredse, nonnerne\nkappes om at fork\u00e6le dem. <\/p>\n\n\n\n

Jeg tror, at den nonne, der modtog os, reddede hele turen.\nFor mig i al fald. Hun var fuld af livsgl\u00e6de og humor, og hun havde lagt en\ndetaljeret plan for hver dag, og det gik fint med at n\u00e5 det hele. Vi skulle\nbare f\u00f8lge med. <\/p>\n\n\n\n

Og mine elever, som i forvejen var dygtige til\nfransk og som elskede faget, kastede sig med krum hals ud i foretagenet, og jeg\ntror n\u00e6sten, de talte sproget flydende efter en uge. Og de havde knyttet varme\nvenskaber med de piger og drenge, de boede hos. Da de skulle hjem, blev der\ngr\u00e6dt af sorg. Jeg gr\u00e6d ogs\u00e5, men af lettelse.  <\/p>\n\n\n\n

Da vi kom hjem, kastede jeg h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen. Det\nvar s\u00e5dan, jeg f\u00f8lte det, at jeg gav op i stedet for at k\u00e6mpe videre. Men jeg\nk\u00e6mpede jo ikke. S\u00e5 fik jeg en henvisning. Kom i behandling. Fik en diagnose: endogen\ndepression. <\/p>\n\n\n\n

Det var der, jeg m\u00f8dte Fru Hauerbach. \u201dOg hvad er\ndet s\u00e5, du g\u00e5r og gemmer p\u00e5?\u201d var det f\u00f8rste, hun sagde, og jeg snakkede og\ngr\u00e6d mig igennem en pakke kleenex. Jeg fortalte hende om en grim h\u00e6ndelse fra\nmin barndom. Hun lyttede. S\u00e5 sagde hun endelig noget: \u201dNu har du s\u00e5 fortalt,\nhvad der har plaget dig, og det er godt at f\u00e5 det sagt. Men det vil vi ikke\nsnakke mere om. Fortiden er ikke interessant. \n F\u00e6rdig med den!  Nu g\u00e6lder det fremtiden, og lad os se den i et\nnyt lys. F\u00f8rst m\u00e5 vi have dig p\u00e5 h\u00f8jkant, det skulle jo ikke v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt. Du\nf\u00e5r noget medicin, s\u00e5 du sover godt igen. Og s\u00e5 kommer du nok til h\u00e6gterne. Jeg\ner ogs\u00e5 l\u00e6ge for krigsflygtninge, og der kan man jo ikke rigtig komme nogen\nvegne, hverken n\u00e5r man snakker fortid eller fremtid. Men dig er det jo ingen\nsag. Du har en fremtid.<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde en fremtid.<\/p>\n\n\n\n

Fru Hauerbach var ikke psykolog. Nej, det var hun\nsandelig ikke. Jeg tror endda, at hun var en ret gammeldags psykiater, der\ntroede fuldt og fast p\u00e5, at medicin i de rigtige doser kunne kurere hvad som\nhelst. Og med mig fik hun ret. Medicin, samtale, tid, og en dag havde jeg det\ngodt. <\/p>\n\n\n\n

I dag er jeg ikke i tvivl om, at depressionen ikke\nopstod af ingenting, som diagnosen endogen indikerer \u2013 men at den havde r\u00f8dder\nlangt tilbage til den del af mit liv, som l\u00e5 indkapslet og aldrig havde f\u00e5et\nden opm\u00e6rksomhed, som var n\u00f8dvendig, for at jeg kunne slippe fri af den. Dertil\nkom, at jeg det for\u00e5r levede i skr\u00e6k for at miste mit arbejde. Vi var for mange\nfranskl\u00e6rere, og jeg var den yngste, og s\u00e5 var der ogs\u00e5 det, at min alzheimersramte\nmor blev markant d\u00e5rligere i den periode. Og en sidste ting, der hjalp godt\ntil: nabokonen, gode, gamle Laurine, skrantede, hun blev s\u00e5 svag, at jeg ind\nindimellem m\u00e5ttet g\u00f8re rent og se til, at hun fik mad. Der var ingen\nhjemmehj\u00e6lp dengang. Og s\u00e5 d\u00f8de hun alligevel, og det skete, mens jeg var i\nFrankrig, og jeg kunne n\u00e6sten ikke holde ud af komme hjem til den meddelelse,\nat hun var v\u00e6k. <\/p>\n\n\n\n

Jeg blev jo rask. Samlivet med min mand og mine b\u00f8rn\nfik igen farver og indhold, og vigtigst af alt: jeg kunne vise, at jeg elskede\ndem. Og mit job blev sikret. Skolen fik tildelt en ny gren, Gymnasiale Indslusningskurser\nfor Flygtninge (GIF) \u2013 det var flygtninge fra krigen mellem Iran og Irak, og\njeg blev sendt p\u00e5 et lynkursus i islamisk kultur og i undervisning i dansk for\nudl\u00e6ndige. <\/p>\n\n\n\n

Jobbet som GIF-l\u00e6rer blev p\u00e5 mange m\u00e5der en\n\u00f8jen\u00e5bner for mig. Her m\u00f8dte jeg ansigt til ansigt unge mennesker, der havde\nv\u00e6ret i Helvede. Midt i en krig. Nogle af dem havde oplevet tortur. Og de havde\nbevaret latteren og gl\u00e6den og livsgnisten. Jamen s\u00e5\u2026 Jeg husker f.eks. den dag,\nTeheran blev bombet, husker deres \u00f8jne, der var sorte af frygt.  <\/p>\n\n\n\n

Meget blev sat i perspektiv.  <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

 Krise\u00e5ret 1985 N\u00e5r jeg ved slutningen af et langt liv fors\u00f8ger at fange de vigtigste signaler fra den fortid, der var min, sl\u00e5r den tanke mig, at 1985 skiller sig ud som det sv\u00e6reste af alle de \u00e5r, jeg var … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-10123","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10123","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10123"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10123\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10123"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10123"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10123"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}