\n
\n
\nI det gamle Testamente m\u00f8der vi mange engle. Og efterh\u00e5nden flere og flere engle – undertiden endda\u00a0hele h\u00e6rskarer. Men den allerf\u00f8rste engel vi st\u00f8der p\u00e5 optr\u00e6der helt alene. Og han er en “rigtig” engel,\u00a0 hvis vi da skal holde fast i, at engle er Guds sendebud.
\nVi er stadig i F\u00f8rste Mosebog – det er i den bog, de mest elskede og kendte fort\u00e6llinger findes – grundfort\u00e6llingerne om vi mennesker. Historierne om Noa og hans Ark og om Abraham og Isak og Rebekka og om Esau og Jakob og om Laban, den laban, og om Josef og hans s\u00f8nner.\u00a0Hele denne brogede familie, der ligner alle kommende familier gennem flere 1000 \u00e5r, ja til alle tider.
\nEn familie med\u00a0st\u00e6rke f\u00f8lelsesb\u00e5nd\u00a0og liges\u00e5 st\u00e6rke konflikter, der skiller dem. N\u00e5r jeg l\u00e6ser 1. Mosebog synes jeg, at jeg kan nikke genkendende til s\u00e5 meget. Det er eviggyldige fort\u00e6llinger.
\nMen nu g\u00e6lder det englene, og de begynder virkelig at spille en rolle i disse historier. Det f\u00f8rste menneske, der ser en engel, er nu slet ikke medlem af\u00a0famlien – hun er en fremmed, en slavinde ved navn Hagar.
\nSagen er den, at Abraham og Sara, der lever ganske lykkeligt i Mamres Lund,\u00a0er barnl\u00f8se, og det er noget rod, for Herren har \u00e5benbaret for Abraham, at han skal blive stamfader til et helt folk: lige s\u00e5 mange efterkommere, som der er stjerner p\u00e5 himlen, har\u00a0Gud lovet. Men hvor skal de komme fra?\u00a0Sara er oppe i \u00e5rerne, faktisk har hun rundet de 90, og i den alder er h\u00e5bet om at f\u00f8de andet end fantasib\u00f8rn\u00a0st\u00e6rkt dalende,\u00a0dengang som nu.
\nAbraham og Sara bliver enige om, at den unge Hagar passende kan fungere som rugemor – og hun bliver da ogs\u00e5 gravid, men kommer selvf\u00f8lgelig i klammeri med Sara, der i sin jalousi piner og plager hende, s\u00e5 hun til sidst m\u00e5 flygte ud i \u00f8rkenen. Og her m\u00f8der hun en Herrens Engel. Den har ikke noget navn, men En Herrens Engel optr\u00e6der mange steder i\u00a0Det gamle Testamente, og nogle angelologer (= engleforskerne ) mener, at denne anonyme engel er identisk med Gud selv – men s\u00e5 er den jo ingen engel, s\u00e5 den k\u00f8ber jeg ikke (helt). En engel er en engel – men sandt nok\u00a0falder den undertiden (n\u00e6sten) sammen med Gud: f.eks. da Moses ( langt senere ) ser\u00a0en Herrens Engel i en br\u00e6ndende tornebusk.
\nEnglen f\u00e5r i al fald Hagar til at vende tilbage til Mamres Lund.
\nSenere flygter hun igen ud i samme \u00f8rken og nu med sin lille dreng Ismael ved h\u00e5nden. Hun farer vild\u00a0under den br\u00e6ndede sol og l\u00e6gger sig til at d\u00f8 et pileskud fra sin lille dreng, hvis gr\u00e5d hun ikke kan t\u00e5le at h\u00f8re. Men Gud h\u00f8rer barnets gr\u00e5d, og Guds Engel r\u00e5ber til Hagar fra himlen, at hun skal g\u00e5 tilbage til\u00a0sin dreng og tage ham ved h\u00e5nden, og netop som hun griber den lille barneh\u00e5nd, skyder en br\u00f8nd op foran hende.
\nMen hvorfor flygter Hagar?
\nJo, Sara f\u00f8dte en s\u00f8n trods sin h\u00f8je alder – og f\u00f8dselen gik fint. Lille Isak s\u00e5 verdens lys. Men\u00a09 m\u00e5neder forinden havde der v\u00e6ret fornemt bes\u00f8g hos det aldrende \u00e6gtepar i Mamres Lund. Der kom tre fornemme m\u00e6nd vandrende, og Abraham s\u00e5 straks, at det ikke var almindelige vejfarende, og han diskede nerv\u00f8st op med dejlig middag ude\u00a0under de skyggefulde tr\u00e6er. Hvem de mystiske m\u00e6nd er,\u00a0f\u00e5r vi ikke at vide, men\u00a0de introduceres som hellige, for der st\u00e5r i indledningen: Siden \u00e5benbarede HERREN\u00a0 sig for ham.: Og en af dem taler med Guds stemme: “Da sagde HERREN til ham,” st\u00e5r der.
\nDe tre m\u00e6nd er alts\u00e5 Gud og to engle, eller det er tre engle,\u00a0der er sendt af Gud og gennem hvis mund\u00a0HAN taler, eller de er m\u00e5ske alle tre inkarnationer af Gud. Det er her som andre steder lidt uklart.
\nN\u00e6ste gang en engel optr\u00e6der er i den frygtelige historie om Abraham, der af Gud har f\u00e5et befaling om at dr\u00e6be sin s\u00f8n. Netop i det mest h\u00f8jdramatiske \u00f8jeblik, hvor faderen h\u00e6ver kniven for at gennembore sin s\u00f8ns hjerte, lyder der\u00a0en r\u00f8st fra himlen. Og der st\u00e5r: “Da sagde Englen: “R\u00e6k ikke din h\u00e5nd ud mod drengen og g\u00f8r ham ikke noget.”
\nReddet i sidste sekund.
\nOg det er karakteristisk, at englen er der, n\u00e5r der er brug for den. Herrens Engel er som sagt anonym i den forstand, at den ikke har noget navn og i \u00f8vrigt er blottet for karakteregenskaber. Den er en frelserengel – det er dens funktion, der kendetegner den.
\nAnderledes er det med \u00c6RKEENGLENE, som mit n\u00e6ste indl\u00e6g skal fort\u00e6lle lidt om.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I det gamle Testamente m\u00f8der vi mange engle. Og efterh\u00e5nden flere og flere engle – undertiden endda\u00a0hele h\u00e6rskarer. Men den allerf\u00f8rste engel vi st\u00f8der p\u00e5 optr\u00e6der helt alene. Og han er en “rigtig” engel,\u00a0 hvis vi da … L\u00e6s resten