Kingo blev biskop. Det var et af landets h\u00f8jeste embeder og flot scoret af en kn\u00e6gt fra\u00a0samfundets bund.\u00a0Hold dig til dit kald og din stand, lyder det overalt i tiden. Dertil, hvor du er, har Herren kaldet dig, og der er\u00a0din plads. Men\u00a0Kingo holder sig ikke p\u00e5 plads – eller rettere: han definerer selv sin plads. Og sin rang.
\nMen han var alligevel ikke, s\u00e5dan som nogle af hans biografer har fremstillet ham, en \u00e6rek\u00e6r str\u00e6ber uden f\u00f8lelse for andre. Det er ganske vist sandt, at han ikke som sin steds\u00f8n Jakob Worm vovede at sv\u00e6rte det enev\u00e6ldige samfundssystem direkte. Han hyldede det tv\u00e6rtimod flittigt i sin digtning.\u00a0Worm\u00a0derimod var systemkritiker og m\u00e5tte tage konsekvenserne: udvisning til Trankebar, hvor han hurtigt d\u00f8de. Griffenfeldt gik ogs\u00e5 for t\u00e6t p\u00e5 magteliten og blev henrettet, og kongedatteren Leonora Christina blev kastet 22 \u00e5r i Bl\u00e5t\u00e5rn. Vejen fra toppen til bunden var kort i 1600 tallet. Og Kingo vidste det. Alligevel kan vi se, ikke bare af salmerne, men ogs\u00e5 af brevene til kongen, at han aldeles ikke var uden empati og slet ikke fej. Her vil jeg blot n\u00e6vne to eksempler 1) arbejdet for de fattige og 2) arbejdet p\u00e5 en ny salmebog til Danmarks kirker.
\nEfter refomationen godt 100 \u00e5r tidligere har man ikke mere de mange klostre med indbygget arbejdskraft til at tage sig af de fattige og syge. Holdningen var dengang den, at var man fattig eller syg, s\u00e5 var det et mellemv\u00e6rende, man havde med Gud – ikke med samfundet – Gud var endnu mere enev\u00e6ldig end kongen, men han havde ord for at v\u00e6re retf\u00e6rdig: alts\u00e5: havnede du i skidtet, s\u00e5 havde du nok \u00e6rligt fortjent det.
\nTil erstatning for klostrene oprettedes statsdrevne hospitaler, og de var ganske gyselige. Alle: sindssyge, kr\u00e6ftpatienter, aff\u00e6ldige gamle\u00a0samledes i \u00e9n p\u00e6rev\u00e6lling i store huse med mange sengesteder og en pr\u00e6dikestol centralt placeret midt i al elendigheden.
\nDet er Kingo, der som kirkens overhovede har tilsyn med hospitalet i Odense, men det er kongen, der har det \u00f8konomiske ansvar. I et brev til kongen tegner Kingo i skarpe og pr\u00e6cise billeder de stakkels forpinte\u00a0mennesker, og han anmoder kongen om at g\u00f8re sin pligt: betale flere penge, s\u00e5 vilk\u00e5rene kan bedres. Og her l\u00e6gger biskoppen ikke fingrene imellem. Han indleder med at sige, at han vil l\u00e6gge sit hoved i kongens sk\u00f8d ( et religi\u00f8st billede: “Abrahams sk\u00f8d” er selveste himmeriget ). Her\u00a0er det kongens sk\u00f8d. Og s\u00e5 vil han\u00a0tudbr\u00f8le, og hver eneste t\u00e5re skal v\u00e6lde fra den tsunami af elendighed, der skyller ind over hospitalet og er ved at drukne de stakkels fattiglemmer. Se, det er da et billede, der vil noget, og som m\u00e5 f\u00e5 kongen p\u00e5 stikkerne, skulle man tro. Men Kingo g\u00e5r videre, han\u00a0giver en beskrivelse af\u00a0fattiglemmerne\u00a0s\u00e5 udpenslet, som var det en splatterfilm. Og han standser ikke her, han har den dristighed at p\u00e5st\u00e5, at disse s\u00f8lle skrog ikke kun er fattig – lemmer. De er lemmer af Kristi legeme.\u00a0Og Kingo\u00a0henviser derp\u00e5\u00a0dristigt til fort\u00e6llingen i Lukas Evangeliet, hvor vi h\u00f8rer om den fattige, byldebef\u00e6ngte\u00a0Lazarus, der ligger foran den riges d\u00f8r, mens kun hundene forbarmes over ham og slikker hans s\u00e5r. Her i digtet lader Kingo endda ogs\u00e5 en hund optr\u00e6de, s\u00e5 vi ikke skal v\u00e6re i tvivl:
\n“Her hyler en, der er s\u00e5 fuld af s\u00e5r og bylder\/ som Job og Lazarus og sine spr\u00e6kker fylder\/ af det han n\u00e6rmest har, med spyttet af sin mund\/ og klapper for en slik fra tungen af en hund.”
\nS\u00e5 kan kongen vel forst\u00e5, at det er selve Guds ord, der tales gennem Kingo. Og som vi kan l\u00e6se i Biblen, s\u00e5 d\u00f8r b\u00e5de den fattige og den rige, og mens den fattige muntrer sig “i Abrahams Sk\u00f8d”, s\u00e5 tr\u00e6der den rige lige ind i helvedets fort\u00e6rende flammehav. Den parallel, Kingo her laver mellem den rige i Biblen og\u00a0kongen i Danmark, er\u00a0til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, og kongen var jo ikke blind. Det er ren og sk\u00e6r trussel det her: hvis du ikke punger ud, s\u00e5 ved du hvad der sker!!!\u00a0 Og Kingo vover ikke skindet for egen vindings skyld.
\nDet andet eksempel er fra salmebogssagen, som jeg ikke vil oprulle her, den er ret pr\u00e6cist skildret i min roman. Men i al korthed: Kingo redigerer og trykker en ny salmebog til Danmarks kirker. Den bliver blacklistet af kongen.\u00a0Og Kingo reagerer voldsomt p\u00e5 forbuddet. I stedet for at dukke hovedet, iler han til K\u00f8benhavn for ansigt til ansigt med\u00a0 kongen at sige sin \u00e6rlige mening. Det kommer han ( heldigvis m\u00e5ske) ikke til, men viljen er der, og modet mangler heller ikke.
\nNu ikke mere om den side af Kingo. M\u00e5ske kan min l\u00e6ser f\u00f8je noget til?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kingo blev biskop. Det var et af landets h\u00f8jeste embeder og flot scoret af en kn\u00e6gt fra\u00a0samfundets bund.\u00a0Hold dig til dit kald og din stand, lyder det overalt i tiden. Dertil, hvor du er, har Herren kaldet dig, og der … L\u00e6s resten