{"id":10083,"date":"2022-11-07T10:35:43","date_gmt":"2022-11-07T10:35:43","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10083"},"modified":"2022-11-07T10:35:43","modified_gmt":"2022-11-07T10:35:43","slug":"som-jeg-husker-1957","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/11\/07\/som-jeg-husker-1957\/","title":{"rendered":"Som jeg husker – 1957"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

1957 \u2013 <\/p>\n\n\n\n

Vinter \u2013 blod – for\u00e5r – folketingsvalg – kommunisme – kristendom \u2013  Hans<\/p>\n\n\n\n

50\u2019erne var dyrtid,<\/strong> men det var ogs\u00e5 en tid, hvor velstanden voksede i takt med velf\u00e6rden, det m\u00e6rkedes is\u00e6r hen mod \u00e5rtiets slutning, hvor socialdemokratiet, der havde regeringsmagten, lancerede sloganet: \u201dG\u00f8r gode tider bedre.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Fattigdommen blev ikke afskaffet<\/strong>, men hj\u00e6lpen til de svageste blev styrket, Danmark var stadig et klassesamfund, men skellene j\u00e6vnedes. S\u00e5 vidt jeg husker, var det ogs\u00e5 ved den tid, at min mor kom i b\u00f8rnev\u00e6rnet. Det var muligvis samme vinter, det blev besluttet, at \u00e5ndssvage piger skulle tvangssteriliseres. Sikkert er det, at jeg h\u00f8rte brokker af en samtale mellem min mor og en gr\u00e6dende mor til en \u00e5ndsvag teenagepige.   <\/p>\n\n\n\n

Vinteren 57<\/strong>. Hvad skete der i mit liv? Jeg fik min f\u00f8rste bl\u00f8dning. I visse kulturer fejres en s\u00e5dan begivenhed med fest og gl\u00e6de, “nu er pigen voksen, hurra, hurra!” men hos os blev den hyllet i tavshed, som var det noget skamfuldt, “nu er pigen i fare, uha. uha!”. Og omtrent s\u00e5dan husker jeg det. Jeg forst\u00e5r ikke i dag, at det kom s\u00e5 uventet. Jeg var 13 \u00e5r, og m\u00e5 vel have h\u00f8rt et og andet fra de andre piger i klassen, der helt sikkert var forud i udvikling, men i al fald h\u00f8rte jeg ingenting fra mine s\u00f8stre og slet ikke fra min mor. <\/p>\n\n\n\n

Jeg pr\u00f8ver nu at famle mig vej til den pige, j<\/strong>eg var den vinter og synes, at jeg ser hende: fysisk et barn, lidt kejtet, drenget i adf\u00e6rd, tynd og ranglet og ikke n\u00e6r s\u00e5 h\u00f8j som de andre piger i klassen. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har ikke glemt forskr\u00e6kkelsen <\/strong>den dag, jeg opdagede, at der kom blod. Hvor kom det fra? Var jeg syg? Jeg fandt min mor og t\u00e6nkte, at hun nok ville blive lige s\u00e5 forf\u00e6rdet som mig. Det blev hun ikke. <\/p>\n\n\n\n

Hun sagde<\/strong> bare noget i retning af: \u201dJamen, det er ikke farligt. Det hedder menses og det kommer igen hver m\u00e5ned.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Det!\nBlodet? Kommer igen! Kommer det igen? Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n

Derp\u00e5\nf\u00f8rte hun mig ind i badev\u00e6relset \u00e5bnede et skab og fandt et bind, som hun lidt\ngenert rakte mig. <\/p>\n\n\n\n

\u201dDe\nligger derinde p\u00e5 hylden, og s\u00e5 skifter du dem, n\u00e5r det er n\u00f8dvendigt. Husk\ndet!\u201d <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 snakker vi ikke mere om det<\/strong>. Det sidste sagde hun ikke, men det l\u00e5 i luften som en hvisken om tabu og skam, og den sivede ind i mig og gav mig en ny viden, som jeg helst havde v\u00e6ret foruden. <\/p>\n\n\n\n

Jeg\nlistede op til Bedstemor og hviskede det til hende. Hun hviskede tilbage: <\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5\nm\u00e5 du holde op med at omg\u00e5s drenge.\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dHvorfor?\u201d\n<\/p>\n\n\n\n

\u201dJo,\nfor nu kan du f\u00e5 b\u00f8rn.\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dB\u00f8rn?\u201d\nAlts\u00e5! Nej, nu var hun da langt ude.<\/p>\n\n\n\n

Senere p\u00e5 aftenen f<\/strong>ortalte jeg det til Anders, og han forklarede omhyggeligt og k\u00e6rligt, hvad det gik ud p\u00e5 og hvorfra blodet stammede. \u201dOg det er noget af det mest naturlige, s\u00e5 det skal du s\u00e5m\u00e6nd ikke t\u00e6nke mere p\u00e5.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Ja, det kunne han jo sagtens sige. <\/strong>Endnu engang \u00e6rgrede det mig, at jeg ikke var en dreng. Hvor havde de det let!<\/p>\n\n\n\n

Kort tid efter smeltede sneen, <\/strong>det dryppede fra alle tage, solen varmede, og jeg husker en bestemt dag i det tidligste for\u00e5r, m\u00e5ske var det i marts, hvor det gik op for mig, at noget var anderledes. Det var en almindelig dag, jeg cyklede min almindelige tur med min almindelige hund l\u00f8bende ved siden af cyklen. Men p\u00e5 vejen hjem, helt pr\u00e6cist p\u00e5 kirkestien mellem Elling og Strandby, blev jeg overv\u00e6ldet af en uforklarlig gl\u00e6de. En ny varme i luften. Og lyset. Og de gule m\u00e6lkeb\u00f8tter, der lyste mellem de fine gr\u00f8nne gr\u00e6sstr\u00e5. Pludselig var det som om jeg s\u00e5 det hele for f\u00f8rste gang. Eller jeg blev mig det sete bevidst. Her var for\u00e5ret, og her var jeg. <\/p>\n\n\n\n

En m\u00e5neds tid efter omtalte cykeltur,<\/strong> var der folketingsvalg, og i min familie regnedes det for en stor begivenhed. Far var konservativ, han havde v\u00e6ret opstillet til amtsr\u00e5det, og vi b\u00f8rn l\u00e6rte tidligt, at man skulle engagere sig politik, det var en borgerpligt, og jeg husker da ogs\u00e5, at vi var med til i hine lune majdage at dele foldere ud og h\u00e6nge plakater op. Og hele familien fulgte sp\u00e6ndt med i de politiske debatter, der blev vist p\u00e5 det nye 17 tommers fjernsyn.  <\/p>\n\n\n\n

Jeg var 13 \u00e5r<\/strong> og fors\u00f8gte at skelne mellem ret og uret, og mon det kunne v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt? Jeg havde jo f\u00e5et en god kristen opdragelse og var fast besluttet p\u00e5 at holde med dem, der talte de svages og de kuedes sag. Var det m\u00e5ske ikke essensen af Jesu l\u00e6re, at man skulle v\u00e6rne om de svage og de sm\u00e5? Og hvor fandt jeg s\u00e5 de v\u00e6rdier udtrykt klarest? Hos kommunisterne, s\u00e5m\u00e6nd. Men det var nu ikke Jesus, der tog mig ved h\u00e5nden og ledte mig ad den vej. Men derom senere.  <\/p>\n\n\n\n

Jeg snakkede det igennem med Anders<\/strong>. Min kloge bror. Han vidste s\u00e5 meget, for han l\u00e6ste altid, og hans hjerne var et bundl\u00f8st virvar af paratviden, som han fiskede op i tide og utide og som han let og elegant r\u00e6sonnerede ud fra. Far mente, at han hang lovlig meget over b\u00f8gerne og forlangte p\u00e5 sin egen stilf\u00e6rdige m\u00e5de, at han skulle bestille noget rigtigt. Der var arbejde nok p\u00e5 havnen, hvor livet aldrig stod stille og et par ekstra h\u00e6nder altid kunne bruges. Og nok var far auktionsmester, men hans b\u00f8rn skulle ikke have privilegier af den grund. Han s\u00e5 gerne, at de tog deres t\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n

Nu, hvor det alt sammen er s\u00e5 l\u00e6nge siden<\/strong>, falder den tanke mig ind, at Anders i en meget ung alder blev tvangsarbejder. Og jeg t\u00e6nker ogs\u00e5, at det selvf\u00f8lgelig m\u00e5tte v\u00e6re s\u00e5dan, for vores far kom fra Hulsig, han stammede fra en egn og en sl\u00e6gt, hvor man kun overlevede, hvis man tog fat med de bare n\u00e6ver. Og Anders tog fat, han roede hyttefade for fiskerne, og han tj\u00e6rede samme hyttefade, n\u00e5r de senere blev trukket p\u00e5 land. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Anders og Hans i arbejde. Her ser de ikke flittige ud. Men det var de – sk\u00f8nt Anders helst ville l\u00e6se. Men jeg tror, at han blev gladere for arbejdet, da Hans blev tilknyttet. De var s\u00e5 fine venner.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Men som sagt: han ville hellere l\u00e6se. <\/p>\n\n\n\n

Og nu fortalte jeg ham <\/strong>alts\u00e5, at alt det der snak om Gud, Konge og F\u00e6dreland, det havde jeg skrottet og erstattet det med kampen for lighed mellem alle mennesker. Jeg var kommunist.  <\/p>\n\n\n\n

\u201dDu, kommunist!<\/strong>\u201d sagde han. \u201dH\u00f8r nu lige her! kommunismen er bare den gamle fort\u00e6lling om paradiset i en ny kl\u00e6dning. Og du ved det jo godt, menneskene dur ikke til den slags. De er ikke gode.\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dDe\ner da heller ikke onde,\u201d sagde jeg. <\/p>\n\n\n\n

\u201dNej,\n\u201d sagde han, \u201dde er bare mennesker.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Men alligevel <\/strong>gik han med til, at vi sneg os op p\u00e5 hans kammer og lyttede til Radio Moskva p\u00e5 hans langb\u00f8lgesender.   <\/p>\n\n\n\n

Vores far blev mere end forbl\u00f8ffe<\/strong>t, da \u201dFakta om Sovjetunionen\u201d begyndte at dumpe ind ad brevspr\u00e6kken p\u00e5 adressen Strandvej 18. Jeg m\u00e5tte g\u00e5 til bekendelse, men selv om hjertet slog et par ekstra slag, s\u00e5 gjorde jeg det med oprejst pande. Jeg s\u00e5 ham i \u00f8jnene – \u201dl\u00f8ft dit hoved du raske gut!\u201d <\/p>\n\n\n\n

Fars reaktion var typisk for ham.<\/strong> Han sk\u00e6ldte ikke ud, det kunne han slet ikke finde ud af, og han begyndte ikke at moralisere, men sagde bare helt roligt, som om han havde grebet mig at fylde mig med slik, at jeg nok fik et sundere syn p\u00e5 verden, n\u00e5r jeg blev \u00e6ldre. Og s\u00e5 lod han det v\u00e6re. Og lod mig v\u00e6re. Men da jeg \u00e5ret efter blev konfirmeret, holdt en af hans gode venner en tale til mig, hvori han roste mig for, at jeg allerede som 13 \u00e5rig havde engageret mig i politisk arbejde, og han sluttede med at sige, at jeg bestemt ville ende i Folketinget med de talegaver, jeg havde f\u00e5et. S\u00e5 havde far alts\u00e5 ligefrem pralet af mig! Det gjorde mig s\u00e5 glad.    <\/p>\n\n\n\n

Men hvordan kunne det g\u00e5 til<\/strong>, at jeg blev radikaliseret i s\u00e5 ung en alder?  Jo se, jeg gik dengang p\u00e5 Freys Mellem-og Realskole i Frederikshavn, og vi havde en moderne historiel\u00e6rer, som syntes, at det var en fin ide at l\u00e6re os om demokrati ved at \u201dlege\u201d folketingsvalg med os. Det var en privatskole, og jeg t\u00e6nker, at det navnlig var b\u00f8rn af velstillede for\u00e6ldre, der gik der. Det var s\u00e5ledes ingen sag at finde kandidater til Venstre og Det konservative Folkeparti. Der var ligefrem rift om de pladser. Det var straks vanskeligere at opdrive nogen, der villigt stillede op for socialdemokraterne, og slet ingen, der ville kandidere for kommunisterne. Det kunne vores l\u00e6rer godt forst\u00e5, sagde han. Den ungarske opstand var i frisk erindring. Men s\u00e5 kiggede han p\u00e5 mig. <\/p>\n\n\n\n

\u201dMarianne?\u201d\nsagde han.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMig?\u201d\n<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa.\nDu har jo s\u00e5 mange s\u00e6re ideer.\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dHar jeg?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

\u00a0 <\/p>\n\n\n\n

Jeg var skr\u00e6kslagen<\/strong>, men ogs\u00e5 stolt. Lidt i af fald. Og jeg t\u00e6nkte, at nu m\u00e5tte jeg finde ud af, hvad det var for ideer, som l\u00e6rer Hansen mente, jeg havde og hvorfor de var s\u00e6re. Jeg husker ikke, hvad det var for skrifter, bibliotekaren fandt til mig, sikkert ikke Das Kapital.  Men jeg tog dem med hjem, og jeg l\u00e6ste dem. Far havde for\u00e6ret mig et gammelt hakkebr\u00e6t af en skrivemaskine, som jeg elskede h\u00f8jt, og p\u00e5 den skrev jeg alt det ned, som jeg kunne forst\u00e5 og en hel del, som jeg ikke begreb det mindste af, men som jeg syntes l\u00f8d klogt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan ikke huske pr\u00e6cis<\/strong>, hvordan \u201dvalget\u201d sp\u00e6ndte af, men jeg ved, at jeg gl\u00f8dede af iver, da ordet blev mit, og en veninde fra klassen, som jeg stadig har kontakt med, har fortalt mig, at det faktisk lykkedes mig at s\u00e6lge det glade budskab, s\u00e5 at en stor del af kammeraterne stemte p\u00e5 mig. Jeg fik dem kort sagt omvendt. Det kunne jeg alts\u00e5: omvende folk. Fint! T\u00e6nkte jeg. Jeg havde nemlig besluttet, at jeg ville v\u00e6re mission\u00e6r i Afrika og omvende hedninger. At den gerning n\u00e6ppe harmonerede s\u00e6rlig godt med mit politiske st\u00e5sted, faldt mig ikke ind. Eller hvis tanken alligevel strejfede mig, s\u00e5 jeg stort p\u00e5 den og t\u00e6nkte, at jeg vel b\u00e5de kunne k\u00e6mpe for lighed i verden og f\u00f8re sj\u00e6lene frelste til Gud. Da jeg 7 \u00e5r senere rejste i Sovjetunionen, talte jeg med en russer om f\u00e6nomenet. Hun var overbevist om systemets ufejlbarlighed og samtidig troende ateist. Jeg pl\u00e6derede for, at begge dele kunne forenes, kristendom og kommunisme, og hun sagde \u201dJa, ja, jeg har l\u00e6st om jeres Pastor S\u00f8by. I er ikke rigtig kloge.\u201d      <\/p>\n\n\n\n

Sommeren 57<\/strong>. I dag st\u00e5r den for mig i et dr\u00f8mmesk\u00e6r og jeg tror, at hvis lykken findes, s\u00e5 var den lige der: i Strandby den sommer. Landet hos mig og min bror. Vi fik en ny ven. Han hed Hans. Hans og Anders og jeg dannede den sommer det smukkeste trekl\u00f8ver, man kan t\u00e6nke sig: en enhed s\u00e5 ubrydelig, som havde vi svoret hinanden evig troskab. Vi sejlede i Moses, vi badede i havet, vi spillede bordtennis p\u00e5 missionshotellet, vi cyklede til biografen i Frederikshavn, og vi gik ture langs havet i de lyse n\u00e6tter, side om side gik vi, og vi kunne snakke om alt mellem himmel og jord, og tiden var evigheden, og vi var i midt den. Os tre. Anders, Hans og Marianne.<\/p>\n\n\n\n

Nu bagefter t\u00e6nker jeg<\/strong>, at vi begge var forelskede i Hans, som var en flot og venlig dreng og bel\u00e6st uden at v\u00e6re bl\u00e6ret. Vi holdt af de samme b\u00f8ger og de samme film og den samme musik. Det var jazzens tid for os, anf\u00f8rt af Anders, der l\u00e6ste alt om New Orleans musikken og fortalte for os. Vi blev ikke tr\u00e6tte af at lytte til Louis Armstrong, Ella Fitzgerald og Bessie Smith.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Det er sm\u00e5t med billeder fra den sommer. Men her er Hans p\u00e5 stranden. Pigen er min lilles\u00f8ster Dorte.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Hans’ far var ingeni\u00f8r<\/strong> p\u00e5 det store nye havnebyggeri, han var enebarn og boede med sine for\u00e6ldre i en villa i Kongsvang i \u00c5rhus. Der gik han i skole, og han boede kun i Strandby i ferierne. Men de var jo ogs\u00e5 uendelige dengang.<\/p>\n\n\n\n

Nu skrev jeg “forelsket”<\/strong> lige f\u00f8r,<\/strong> og det mener jeg nok er det rigtige ord, men det kan nemt misforst\u00e5s, is\u00e6r i dag, hvor unge vist ikke (men jeg ved ikke s\u00e5 meget om det) f\u00e5r lov at sv\u00e6ve i uskyldig gl\u00e6de. De m\u00f8der brutaliteten tidligt – p\u00e5 sk\u00e6rmen, i skoleg\u00e5rden, p\u00e5 gaden, i spillene, og seksualiseringen af b\u00f8rnenes verden er skr\u00e6mmende. Ja, men igen, det er set med mine sl\u00f8rede briller – i deres d\u00e5rlige lys k\u00e6des sex og vold alt for ofte sammen i en usk\u00f8n enhed. <\/p>\n\n\n\n

Den gl\u00e6de vi f\u00f8lte var, tror jeg, uden erotiske over- eller undertoner, det l\u00e5 fjernt fra vores fysiske virkelighed, ja, her kan jeg jo igen kun tale om mig selv. Og det er s\u00e5dan, at jeg synes, at alle billeder ville v\u00e6re forkerte, hvis jeg skulle pr\u00f8ve at beskrive de f\u00f8lelser, der levede i os (=mig) den sommer. <\/p>\n\n\n\n

Det er derfor, jeg siger, at det var som at v\u00e6re i en dr\u00f8m. Vi var utrolig glade for at v\u00e6re i live. Og glade for hinanden. S\u00e5 enkelt var det vist. Ja, set i bakspejlet forekommer det mig, at livet var s\u00e5 let at leve dengang og n\u00e6sten uden skygger. At gl\u00e6den fik lov at lyse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hans og Anders<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Senere kom m\u00f8rket. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1957 \u2013 Vinter \u2013 blod – for\u00e5r – folketingsvalg – kommunisme – kristendom \u2013  Hans 50\u2019erne var dyrtid, men det var ogs\u00e5 en tid, hvor velstanden voksede i takt med velf\u00e6rden, det m\u00e6rkedes is\u00e6r hen mod \u00e5rtiets slutning, hvor socialdemokratiet, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-10083","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10083","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10083"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10083\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10083"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10083"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10083"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}