{"id":10006,"date":"2022-10-16T21:29:42","date_gmt":"2022-10-16T21:29:42","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10006"},"modified":"2022-10-16T21:29:42","modified_gmt":"2022-10-16T21:29:42","slug":"min-soester-dorte","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/10\/16\/min-soester-dorte\/","title":{"rendered":"Min s\u00f8ster Dorte in memoriam"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Min s\u00f8ster Dorte<\/p>\n\n\n\n

Jeg har fire s\u00f8skende.<\/strong> En, der lever, og tre, der er d\u00f8de. I mig lever de alle fire, og det vil de g\u00f8re s\u00e5 l\u00e6nge, jeg tr\u00e6kker vejret.<\/p>\n\n\n\n

Dette indl\u00e6g vil handle om Dortes barndom.<\/strong> Der, hvor vi altid var sammen.  <\/p>\n\n\n\n

Jeg skrev i september 2021 et indl\u00e6g om min \u00e6ldste s\u00f8ster, Hanne<\/strong>. Det kan man l\u00e6se ved at v\u00e6lge datoen 14 september 2021. <\/p>\n\n\n\n

Dorte er min lilles\u00f8ster<\/strong>. Da hun blev f\u00f8dt, var jeg tre \u00e5r. Anders var 5 \u00e5r, Annelise 7 \u00e5r og Hanne 9 \u00e5r. Jeg husker vores f\u00e6lles lille-tid som sk\u00f8n og problemfri. Det var den nok ikke, for 40\u2019erne var dyrtid, og der var mangel p\u00e5 alt, og den knaphed varede langt op i 50\u2019erne, og selv om vi var sm\u00e5 og fik mad og kl\u00e6der og k\u00e6rlighed nok, s\u00e5 m\u00e5 de voksnes verden have v\u00e6ret brydsom. Og mon ikke, det smittede af p\u00e5 os sm\u00e5folk? Og vores mor? Hun var s\u00e5 sart. Mor var enebarn. Og jeg ved fra flere p\u00e5lidelige kilder, bl.a. min bedstemor, at hun var fork\u00e6let som barn og fik, hvad hun ville have, og ogs\u00e5 som voksen blev b\u00e5ret p\u00e5 h\u00e6nder. F\u00f8rst af sine for\u00e6ldre og senere af vores far, som gik og ventede p\u00e5 hende i mange \u00e5r, f\u00f8r han kunne f\u00e5 hende. Men da ventetiden omsider var forbi, og de blev gift, s\u00e5 kom b\u00f8rnene jo. Trip trap, tr\u00e6sko – den ene efter den anden. <\/p>\n\n\n\n

Dorte var den sidste.<\/strong> Mor blev steriliseret efter f\u00f8dslen, som n\u00e6r havde kostet hende livet. Hun mistede meget blod og m\u00e5tte have en blodtransfusion, og man havde ikke noteret, at hun var rhesusnegativ og gav hende derfor en forkert slags blod. Hun har fortalt mig, at hun fik s\u00e5 voldsomme kramper, at hun kunne h\u00f8re jernsengen ryste under sig. Hun l\u00e5 syg i lang tid, og det lille barn kom hjem uden mor. Vi havde heldigvis bedstemor.<\/p>\n\n\n\n

Men det var ikke mor<\/strong>, jeg skulle skrive om, men Dorte. Men mors lange sygeleje m\u00e5 have v\u00e6ret en barsk begyndelse p\u00e5 livet, et stort savn for en baby, ogs\u00e5 selv om hun var omgivet af k\u00e6rlighed. Bedstemor, der boede hos os, plejede hende sammen med sin s\u00f8ster Marie, der en periode flyttede ind hos hende. Og far var der jo, og han var af natur meget omsorgsfuld. <\/p>\n\n\n\n

Alligevel m\u00e5 hun have savnet sin mor.<\/strong> Marie blev aldrig gift, og \u201dbedstemor\u201d var over tres, da hun fandt min bedstefar. Hvad vidste de to om barnepleje?<\/p>\n\n\n\n

Og mor m\u00e5 have savnet sit lille barn <\/strong>heftigt. Jeg var jo kun tre, men alligevel husker jeg den dag, Dorte kom hjem til os. Eller rettere, jeg husker den lille barneseng, som far havde med hjem og som kom f\u00f8rst. Jeg gik rundt om den ude i g\u00e5rden og undrede mig, for den var jo alt for lille til mig. Og hvem var den s\u00e5 til? Det med en lilles\u00f8ster, havde jeg ikke forst\u00e5et, og Annelise har fortalt, at alle b\u00f8rnene blev dybt forundrede, da far en dag kom hjem og fortalte os, at vi havde f\u00e5et en lilles\u00f8ster, og at hun snart ville komme hjem til os. <\/p>\n\n\n\n

En lilles\u00f8ster? <\/strong>Hvor mon hun kom fra? Jo, jo, vi havde da h\u00f8rt om storken. Kom den med hende? Og hvor var mor? Det fik vi heller ingen rigtig forklaring p\u00e5, og det er noget, jeg ved med sikkerhed, men det er en anden historie, som ikke h\u00f8rer hjemme her.<\/p>\n\n\n\n

Vi fik lille Dorte hjem<\/strong>.  Jeg vil fort\u00e6lle lidt af det, jeg husker fra vores f\u00e6lles barndom. Og nogle billeder fra tiden. Desv\u00e6rre er de n\u00e6sten alle sammen af ringe kvalitet, og jeg har ikke ret mange. Vore for\u00e6ldre fotograferede ikke ofte. Tak til Mona og Annelise for deres bidrag. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Annelise og Dorte
<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Marianne og Dorte<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Dorte, Marianne, Annelise og Hanne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Anders og Dorte og Marianne ved vores bil. Dorte m\u00e5 v\u00e6re et \u00e5rstid – s\u00e5 er jeg 4 og Anders 6.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

VORE LEGE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi legede<\/strong>. Det havde vi talent for. I legen flyttede vi ind i fantasiens verden, og mange af de rum, vi f\u00e6rdedes i, er nu borte. Jeg har glemt de fleste – men der var utallige. <\/p>\n\n\n\n

Da Anders blev stor nok<\/strong>, flyttede han ovenp\u00e5. Her fik han det lillebitte kammer, som i sin tid var den unge piges. Her kunne hun akkurat have sin seng og en stol til sit t\u00f8j. Jeg tvivler p\u00e5, at der var plads til en kommode, men de piger, vi havde, kom ikke langvejs fra, s\u00e5 de havde kun t\u00f8j til en uge, og det bar de p\u00e5 kroppen. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 fik Dorte og mig det sn\u00e6vre v\u00e6relse<\/strong>, som l\u00e5 ind mod vaskehuset, og hvor alle b\u00f8rnene havde haft deres sove-og legeplads fra tidernes morgen. Engang stod der to etagesenge langs den ene v\u00e6g \u2013 i dem sov Hanne og Annelise og Anders og mig. I den lille bitte barneseng, som stod lige inden for d\u00f8ren til h\u00f8jre, n\u00e5r man tr\u00e5dte ind, l\u00e5 lille bitte Dorte. <\/p>\n\n\n\n

Men vi var kun en kort tid 5 b\u00f8rn i v\u00e6relset<\/strong>. S\u00e5 byggede far og mor huset st\u00f8rre, der kom et nyt v\u00e6relse oven over vaskehuset, og her flyttede de store piger ind, mens Anders som sagt fik tildelt pigekammeret. <\/p>\n\n\n\n

Og vi blev alts\u00e5 ene i b\u00f8rnev\u00e6relset. <\/strong>Her fik vi to lige store senge, udtr\u00e6kssenge, der kunne vokse i takt med os. Og bedst af alt, vi fik et br\u00e6t, som kunne s\u00e6ttes p\u00e5 sengens sider, s\u00e5 vi havde et lille bord. P\u00e5 det lille bord skabtes verdner. Vi havde altid modellervoks, og med det kreerede vi tilv\u00e6relser for fiktive personer, der lignede og ikke lignede nogen, vi kendte. Vore lege kunne forts\u00e6tte i det uendelige.  <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi kom i seng<\/strong>, lagde mor (om vinteren) de varme dyner over os. De havde ligget p\u00e5 radiatoren. S\u00e5 satte hun sig mellem de to senge, og vi bad sammen fadervor og sang \u201djeg er tr\u00e6t og g\u00e5r til ro\u201d \u2013 og s\u00e5 sagde mor: \u201dog nu skal I l\u00e6gge jer p\u00e5 den lille soveside, og v\u00e6re artige b\u00f8rn, som smukt l\u00e6gger sig til at sove!\u201d <\/p>\n\n\n\n

Og vi lagde os artigt p\u00e5 sovesiden<\/strong>, men s\u00e5 snart mor var ude af d\u00f8ren, og vi kunne se, at lyset var slukket i k\u00f8kkenet, og far og mor og de store var udenfor h\u00f8re- og synsvidde, t\u00e6ndte vi lyset og begyndte legen der, hvor vi sidst sluttede den. Og n\u00e5r far s\u00e5 skulle i k\u00f8kkenet senere p\u00e5 aftenen for at lave kaffe, s\u00e5 kunne han jo se, at de to sm\u00e5 ikke l\u00e5 smukt p\u00e5 den lille soveside, som de skulle, og han kom ind og sagde med en stemme, som skulle forestille at v\u00e6re b\u00f8s og var s\u00e5 h\u00f8j, at mor kunne h\u00f8re den: \u201dKa\u2019 I s\u00e5 slukke lyset! Ellers kalder jeg p\u00e5 Natmanden!\u201d Vi grinede altid, n\u00e5r han sagde det, og han grinede ogs\u00e5 selv og fortsatte helt stille: \u201dI m\u00e5 hellere se at f\u00e5 slukket lyset, ikke?\u201d <\/p>\n\n\n\n

Og m\u00e5ske var vi artige<\/strong> og slukkede lyset, men jeg er ikke sikker. For legen var sp\u00e6ndende og kunne jo ikke slutte, bare fordi far kom truede med Natmanden. <\/p>\n\n\n\n

Legene var sp\u00e6ndende<\/strong>. Og vi var en del b\u00f8rn i vores kvarter. Ja, for sk\u00f8nt landsbyen var s\u00e5 lille, var den opdelt i kvarterer. Jeg kom til at kende dem godt, fordi jeg gik med aviser sammen med Anders.<\/p>\n\n\n\n

Og jeg tror ikke, vi legede med b\u00f8rnene fra “de andre kvarterer<\/strong>” – Vi boede p\u00e5 Strandvej i den s\u00f8ndre ende. Her var husene, da vi flyttede ind, nye, og det var i de huse, vi fandt legekammerater: Lilly, Slej, Jens, Jane, Kjartan, Bj\u00f8rka, Britta, Bjarne – centrale legekammerater, da vi var helt sm\u00e5, rekruteret p\u00e5 Strandby Skole – l\u00e6rerb\u00f8rn – og i nabohusene – fiskerb\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

For Dortes vedkommende st\u00f8dte der en legekammerat til <\/strong>helt oppe fra Stationsvej. Verdens ende. Det var Mona. Hun er et kapitel for sig. For det er det eneste af de mange venskaber, vi b\u00f8rn indgik i lille-tiden, som holdt livet ud. Mona blev som en s\u00f8ster for os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dorte og Mona. Vi blev spejdere, inden vi kom i skole. Det var i Metodistkirken. Her kom vi hjemmevant hver s\u00f8ndag i forvejen. Og her traf vi alle de andre sm\u00e5 og store piger i byen. Ja, for de fleste var metodister. Resten var indremissionske. Og s\u00e5 var der en lille rest, som var … tja … det ved jeg faktisk ikke. H\u00f8rte aldrig om f.eks. grundtvigianere. Pastor Mostrup m\u00e5ske? Han var i al fald hverken indremissionsk eller metodist.

<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

 <\/p>\n\n\n\n

\"Dette
Spejderm\u00f8de. Jeg var f\u00f8rer for den lille flok, s\u00e5 Dorte har vel v\u00e6ret 10 – 11 \u00e5r. Det er fra venstre Dorte, Vibeke, Jane. Kirsten og Lis.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

 <\/p>\n\n\n\n

VORE PLIGTER<\/strong><\/p>\n\n\n\n

De hjemlige pligter var f\u00e5.<\/strong> Men de var der. I lilletiden var der vist nok ingen – bortset fra, at vi skulle v\u00e6re artige. Det var vi vist ogs\u00e5. Dorte var i al fald. S\u00f8d og nem. Men da vi blev lidt st\u00f8rre, fik vi rigtige arbejdsopgaver: vi skulle vaske op, st\u00f8vsuge lidt, tror jeg, og feje k\u00f8kkengulvet hver dag. De store piger er s\u00e6rt frav\u00e6rende i min erindring om disse daglige g\u00f8rem\u00e5l, jeg ved ikke mere, hvorfor. S\u00e5 meget \u00e6ldre var de jo heller ikke. Men Anders trak ligesom en gr\u00e6nse mellem dem og os. Og han begyndte tidligt at interessere sig for madlavning og fik ret ofte overladt k\u00f8kkenet. S\u00e5 var det surt at vaske op bagefter, for mens mor ryddede op, mens hun kokkerede, spredte Anders alt, hvad der kunne spredes over hele k\u00f8kkenet. Dorte og mig vaskede alts\u00e5 altid op ( i min hukommelse) – og vi sn\u00f8d, hver gang der var gryder, som s\u00e5 vanskelige ud. Dem satte vi ud p\u00e5 trappen og t\u00e6nkte, at f\u00e5 fandt mor dem ikke f\u00f8r vi var skole n\u00e6ste dag, og n\u00e5r hun s\u00e5 alligevel bebrejdede os vores springen over hvor g\u00e6rdet var lavest, forsvarede vi os altid med, at s\u00e5dan m\u00e5tte det v\u00e6re, n\u00e5r gryderne var s\u00e5 medtagne af fastkogte(br\u00e6ndte) rester. Som jeg husker det, tav mor s\u00e5. Hun havde vist ikke s\u00e5 sv\u00e6rt ved at lade maden br\u00e6nde p\u00e5. Og hun havde ingen gl\u00e6de ved at lave mad. M\u00e5ske egentlig heller ingen ved at spise mad. Hun var s\u00e5 spartansk. Hvorfor? Far var en livsnyder, men mor …<\/p>\n\n\n\n

Vi arbejdede og legede og havde det rart sammen og denne tryghed og gl\u00e6de ved hinandens n\u00e6rhed varede livet ud. Tak for det. <\/p>\n\n\n\n

Jeg vil ikke skrive om Dorte som voksen.<\/strong> Da vi var store snakkede vi om fremtiden. Dorte ville giftes, det ville jeg ikke. Hun ville gerne have sit eget hjem. Jeg t\u00e6nkte f\u00f8rst langt senere i de baner. Jeg ville gerne finde ud, Dorte ville finde ind. Hun snakkede om b\u00f8rn. Senere var det hende, der havde udve og mig, der altid havde hjemve, n\u00e5r jeg var taget ud i verden. Men det var langt senere. Da vi var unge, ville vi som alle andre sikkert det hele. Og som alle andre n\u00e5ede vi knap nok det halve.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg tror, at Dorte fik det liv, hun \u00f8nskede sig: et godt hjem, en god mand og gode b\u00f8rn. Og mange rejser – i 1995 endda jorden rundt i 80 dage – nej, i flere dage endda. <\/p>\n\n\n\n

Mens de rejste kunne vi andre f\u00f8lge dem (nej, ikke p\u00e5 facebook) i avisen: her et lille pluk:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Et lille uddrag fra Skagen Avis 25 september 1995
<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Men den rejse h\u00f8rer voksenlivet til.<\/strong> I barnelivet, i Dortes og mit, h\u00f8rer livet som spejder i metodistkirkens regi til som et v\u00e6sentligt element – her udfoldede vi sider af livet, som l\u00e5 stille i hjemmet – vi l\u00e6rte alt det, spejdere g\u00f8r: at v\u00e6re duelige til alt praktisk, at v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 omverdenen, den n\u00e6re og den fjerne, at knytte venskaber til b\u00f8rn, vi ellers kun m\u00f8dte der. Der var varme og n\u00e6rhed. Og vi trivedes og voksede i det milj\u00f8. Ogs\u00e5 som voksen blev Dorte ved med at komme til arrangementer i Strandby Metodistkirke. I caf\u00e9en Quindfolk. Her var, da vi var b\u00f8rn og er sikkert ogs\u00e5 nu om dage, et frisind og en tolerance, som man ellers ikke forbinder med sm\u00e5 kirkesamfund. Vi legede, vi digtere, vi spillede teater, vi gik p\u00e5 opdagelse i naturen, vi l\u00e6rte at bo hjemmefra og at klare hverdagen p\u00e5 feltfod. Alt det gav os gl\u00e6de og selvtillid. <\/p>\n\n\n\n

Jeg blev sendt p\u00e5 kostskole i 1959,<\/strong> og s\u00e5 kom vi jo til at leve to adskilte liv, og i den f\u00f8rste tid is\u00e6r, men ogs\u00e5 siden, savnede og savnede og savnede jeg dig. Men jeg var jo 15 \u00e5r, en alder, hvor man formodes at v\u00e6re voksen og hvor omtrent alle kom hjemmefra p\u00e5 den tid. Du var kun et barn (det var jeg faktisk ogs\u00e5) og fortsatte din glade barndom med skole, spejder, Mona, mor og far og Anders og vi store s\u00f8stre, der kom hjem i ferierne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Mona og Dortecof<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Dorte blev gift med Evald i 1972<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Vi fik hver sin kernefamilie,<\/strong> men vi havde et, som vi var f\u00e6lles om: Tr\u00e5en – og det var her vi m\u00f8dtes med hinanden og hinandens familier. Det blev samlingsstedet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I de seneste mange \u00e5r fors\u00f8gte vi at samle alle til Hesselholtfesten i Tr\u00e5en i begyndelsen af august.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Senere vil dette afsnit indeholde flere billeder fra samv\u00e6ret i Tr\u00e5en<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00f8dtes jo ogs\u00e5 ofte i hinandens hjem. N\u00e5r der ikke lige var en familiefest, s\u00e5 var det som regel vi voksne, der fandt sammen. I en \u00e5rr\u00e6kke havde vi en snapseklub, hvor Evald og Kirsten (som er en ven og ikke familie) s\u00f8rgede for at medbringe \u00e5rets h\u00f8st af gode hjemmelavede kryddersnapse. Det var herlige gilder.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

S\u00f8ster Hanne var ikke med p\u00e5 vandreturene.<\/strong> Hun har altid v\u00e6ret mere fjern, fordi hun boede i Frankrig. Vi h\u00e5bede, at hun ville flytte hjem p\u00e5 et tidspunkt, men s\u00e5 d\u00f8de hun alt for tidligt, kun 73 \u00e5r. Men hun havde et sommerhus i Spanien, og hertil inviterede hun os i september 2013 og her fejrede jeg min 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdag sammen med Dorte og Anders og Hanne og Ole.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
P\u00e5 Hannes terrasse i sommerhuset i Spanien <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En sommerdag p\u00e5 Lochersvej
<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Et nyt f\u00e6llesskab mellem vi s\u00f8stre opstod, da vi for \u00e5r tilbage besluttede at vandre <\/strong>nogle dage i Sk\u00f8nne Danmark. Og hver sommer drog vi ud med barnevognen ladet med vin og andre l\u00e6kkerier. Vi gik fra s\u00f8 til s\u00f8. Vi gik Randers Fjord rundt, vi gik Mariager Fjord rundt, vi gik p\u00e5 Djursland, vi sejlede til og gik p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Vi vandrede i Vendsyssel og vi travede i Fussing\u00f8skovene. En enkelt sommer valgte vi, fordi en af os var blevet opereret i stedet en kulturuge med overnatning i \u00c5lum og bes\u00f8g i \u00c5rhus og Viborg og Vestjylland ( det gyldne alter i Sahl) – Vi tre s\u00f8stre og Mona – n\u00e6sten ogs\u00e5 en s\u00f8ster. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Min s\u00f8ster Dorte Jeg har fire s\u00f8skende. En, der lever, og tre, der er d\u00f8de. I mig lever de alle fire, og det vil de g\u00f8re s\u00e5 l\u00e6nge, jeg tr\u00e6kker vejret. Dette indl\u00e6g vil handle om Dortes barndom. Der, hvor … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10,24,25],"tags":[],"class_list":["post-10006","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt","category-strandby"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10006","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10006"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10006\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10006"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10006"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10006"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}