Strandby 1

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ude til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Her begynder en ny kategori: Strandby. Det er et projekt, som kommer til at strække sig over i al fald et år, men mere sandsynligt over to år. Måske over endnu længere tid. Strandby vil være det sted, hvor jeg samler materiale til den selvbiografi, som jeg ikke vil skrive, men som jeg måske og måske ikke ender med alligevel at skrive.

Her først en lille hilsen til mine læsere:

Tak til alle jer, der holdt fast og ikke slap mig i de mange år, jeg svævede over vandene som en anden Vorherre og skabte verdner, der helt var mine egne, men som jeg alligevel tilegnede jer, for hvad skulle jeg stille op med dem helt alene.

De fleste af jer har jeg aldrig mødt og skal jeg heller aldrig møde. Men på de mange foredrag, som jeg i årenes løb har drysset ud over landet fra Gedser til Skagen, der har jeg jo set jer – og set jer som de smukke blomster, I altid vil være i mine øjne. Og mens tiden gik, visnede vi alle sammen en smule, eller jeg gjorde i al fald, men jeg tror og håber, at vi har sat frø, som vil spire og gro og sætte nye blomster i den fremtid, som nu ikke mere er vores.

Her er det foredrag i Løkken for et par år siden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *