Berømte mænd fra Ålum 2

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ude til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Den første af de berømte mænd, jeg vil fortælle om i den nærmeste fremtid, er Sankt Kjeld. En helgen. Vi er nemlig så heldige at have vor egen helgen. Jeg ved godt, at Viborg har taget patent på ham, men han er nu alligevel mest vores – født som han er herude ganske nær ved Ålum.

Vi kan ikke prale af, at vi i Danmark har haft en overflod af helgener. Tværtimod.. Ganske vist var vi katolikker indtil reformationen, altså i flere hundrede år, så vi kunne jo godt have forstret en hel del af disse sære støbninger, der udmærker sig på forskellig vis, men har det til fælles, at de i hele deres liv står så nær det guddommelige, at det kan ses og føles af samtiden – en evne, der har givet dem et udødeligt eftermæle. Men som sagt: vi har ikke mange danske udgaver af arten.

Ansgar var vel den første, men hvor dansk er han lige? Derefter kom der et par Knud’er. Knud den Hellige og Knud Lavard. Men ellers var der mest tale om ”småhelgener”, der virkede i afsides, lukkede landbysamfund, som de var en integreret del af, og kun få kendte til dem uden for deres snævre virkekreds. Og skønt de blev helgenkårede, så blev de næppe husket. Hvem husker f.eks.Sankt Niels?.

Men Sankt Kjeld blev kendt. Han kom til at spille en rolle både i det politiske og i det religiøse liv i Danmark. Og han kom til at sætte sit præg på det religiøse landskab i sit fædreland og muligvis ud over dets grænser. På rigtig mange måder ligner hans liv og levned en anden ”hellig” mand, der også virkede i middelalderen, men et andet sted i Europa, nemlig Frans af Assisi – født i Umbrien og grundlægger af franciskanerordenen, og ja den Frans, som paven har ladet sig opkalde efter.

Og jeg ville så inderligt gerne, at de to, Frans af Assisi og og Kjeld af Ålum, skulle have kendt hinanden, for de var som nævnt i sindelag og gerning vældig ens. Måske var de det, fordi de læste og tolkede Bibelen på samme måde og ville leve som de første kristne – ja, som Jesus selv. De troede på, at mennesket er skabt i kærlighed og til kærlighed. Og den tro var så sandelig ikke tidens ( det har den måske aldrig været i nogen tid?).I hvert fald troede de det og levede efter det – og blev behandlet derefter. Vi husker nok, hvordan det gik Jesus.  

At kærlighed er det vigtigste af alt ved enhver kristen – ”tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærlighed.” Sådan står der skrevet i Bibelen. Men tiden var krigenes og voldens tid. Det var griskhedens og grådighedens tid.

Og at det var en så vild og voldsom tid har sikkert skabt en stor længsel i menneskene efter blidere vinde – efter skønhed og mildhed og alt det modsatte af det, der mødte dem i det liv, de levede. Det skabte en grobund for det, både Kjeld og Frans stod for. Denne længsel efter fred og glæde gødede jorden for deres tanker.   

Desværre har de to ikke kendt hinanden. Frans blev født kort før Kjelds død. Man kan sige, at Frans afløste Kjeld. “Kræfter fødtes for kræfterne som svandt” –

Det ville ellers have været en fantastisk historie – for Kjeld rejste til Frans’ egn.. Han kom til Italien. Og havde Frans levet, da han rejste dertil, så ville han have mødt ham. Det gjorde han ikke. Kjeld døde i 1150, og da var Frans en lille purk. Det ville have været så fedt!!!! Men jeg kan jo kun lyve mådeligt i mine bøger. Meget kan digtningen, men den må være tro og sand så langt som muligt…

I dag blev jeg glædeligt overrasket. Det er et par dage siden, jeg skrev første del af indlægget. Og i dag læste jeg i Gyldendals store bog om Danmarks kirker: Danmarks Kirker af Niels Peter Stilling. Og jeg er så ikke den første, der ser en parallel mellem de to helgener. Og Stilling holder endda med mig i, at Kjeld er vores = fra Ålum.Tak for det!

Her under den lille notits fra Stillings bog side 117:

Hvor heldig kan man være. Men nu vil jeg gå på jagt og finde, hvad jeg kan om Kjeld eller Keld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *