Kokholm 18 – om romanens første åndedræt

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ude til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Som i al fald en del af jer ved, så har jeg droppet – AV!!!! ……min store (flotte) bog om Kandestedernes folk. Det føltes, som om mit projekt landede på mine egne fødder, og så kunne jeg jo selv mærke. at det var for tungt.

Den store bog om Elisabeth og Christen Kokholm og livet i det gamle Kandestederne, bliver nu afløst af en lille bog om Elisabeth og hendes lange liv. Sådan må det nødvendigvis nøjes med at blive..

Til gengæld vil jeg i persontegning og hændelser holde mig tæt på den “virkelige” verden. Fortiden, som den i min optik ser ud. Så bliver romanen vel ikke helt hen i vejret

Ind i mellem, vil jeg stadig lægge små og større dokumenter op til dem, der følger med i den her historie. Hele historien vil jeg have færdig engang i 2020.

Romanen vil blive en rammefortællingen. Rammen er Elisabeth Kokholm, der i 1958 dør på Skagen Sygehus. I denne sidste fase af livet fantaserer og reflekterer hun over sit levned, og disse små glimt ind i en usædvanlig kvindeverden – det er selve romanen.

Den ide er ikke original, men nem at gå til, og i øjeblikket griber jeg de nemme løsninger.

. Selv er jeg ikke helt tilfreds. Men jeg kan jo ikke vælge frit – så det har jeg at være.

Elisabeth havde sammen med Christen 7 børn: Mads fra 1899 – Kristian fra 1901 – Carl fra 1904 – Maria fra 1906 – Helga fra 1909 – Rigmor fra 1914

Jeg har en svag erindring om Mads, fra den gang i min barndom, hvor vi drak kaffe og spiste æbleskiver – så kom han altid og satte sig hos os og snakkede. Jeg syntes, han var hyggelig og rar, selv om det kun var far og mor han snakkede med. Nu ser jeg i Rigmor Kokholms efterladte papirer helt andre sider af ham – over for sine søskende var han ikke rar og hyggelig – han var egoistisk og uden kærlighed til andre – sikkert ikke engang sig selv. Det er svært ikke at lade denne viden skinne igennem i romanen – men jeg skal jo huske, at han der for det meste ses med sin moders øjne – og de kunne aldrig blive trætte af at se på børnene. :De var: “mætte som moderøjne” -( “Danmark nu blunder…”)

Børnene vil blive “set” af moderøjne. Her på bloggen kan vi se med alle andres øjne end Elisabeths, så det vil vi gøre. Her f.eks. et brev fra Rigmor til svogeren Kai. Rigmor bor med sin mand Leo i Singapore og først et billede af huset derude og derefter et foto af brevet og så en “oversættelse”

Huset hvor Rigmor boede med sin mand Leo Darling

Dette er er skrevet, mens mor Elisabeth ligger syg på Skagen Sygehus, og hun skriver det til Helgas mand Kai. Altså til svogeren. Selv bor hun i Singapore:

Singapore d.11/3 58

Brevet står i kursiv – helt for oven gnidrer hun ordene: hvad synes I om jeg kommer hjem?.

og brevet:

Kæreste Kai! Tak for jeres Breve – igaar – hvor blev jeg ulykkelig– jeg synes næsten ikke jeg kan tage det – bare dog det må klare op igen – jeg sidder her hos Leo inde på kontoret – det er et hjørne i passagerafdelingen, man kan sidde og skrive og læse – og jeg kunne ikke holde ud at gaa hjemme i Huset alene i dag – ville hellere være herinde i nærheden af Leo – ham er jeg glad for Kai – men hvor jeg ønsker nogen af jer havde været her jeg kunne dele mine Bekymringer med – bare jeg som I andre kunne se Mor og være hos hende lidt på sygehuset – det ville give mig ro – det er så svært Kai at være så langt væk – og bare gå rundt i een pinefeber – venten og spænding – jeg bliver så nervøs af det og kan ligesom ikke føle mig glad – jeg dirrer hvergang der er Brev hjemmefra – bare du havde været her – du forstaar altid at faa mig rolig igen. Iaftes var jeg lige ved at flyve i Telefonen – men den var nok ikke kommet igennem før ud på Natten, og jeg ønsker jeg kunne flyve hjem straks. Nu mens jeg sidder her kommer Leo og siger, at han kan undersøge hvad en Flyvebillet vil koste. Tur-Retur er det ca. 8000 kr – …. så nu vil jeg overveje om jeg ikke skulle flyve hjem nu snart og så tilbage til Efteraaret i stedet for som vi havde tænkt os ….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *