Kokholm 14

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ude til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Jeg forsøger nu at skrive romanen om Elisabeth og Christen Kokholm. Deres historie, som jeg tænker mig den. Som den kunne være. Som den måske var. Men set gennem min pen og mine evner til indlevelse. Det vil kræve tid, men den har jeg, tror jeg da. Det må tiden vise. Ha ha … det var ikke så sjovt.

Men jeg har faktisk skrevet det første kapitel i det tidlige forår – og det har ligget på min harddisk og sundet sig, og jeg troede, at jeg havde digtet, at den yngste af deres børn, Rigmor, sad ved sin mors dødsleje, da denne døde i 1958. Ja, jeg var sikker på, at det var mit eget roman-påhit. Men nu genlæste jeg nogle af Lise Troldborgs arkivs mange papirer, og jeg fandt et lille avisudklip – en dødsannonce over Elisabeth. Og her stod det sort på hvidt, at det forholdt sig så lykkeligt, at Rigmor Darling få uger før moderens død kom til Danmark ( hun boede i fjernøsten) og således kunne være hos sin mor i de sidste dage. Somme tider tror jeg, at jeg har en mærkelig evne til at “føle”, hvordan ting er gået for sig. Det har jeg sikkert ikke, men denne gang følte jeg altså rigtigt. Jeg vil give mig intuitionen i vold og fortsætte med at “digte” om dette rige kvindeliv. Elisabeths. Hun levede et stærkt og smukt liv.

Jeg håber blot, at det må lykkes.

Men her er et billede af den smukke datter, som i mange, mange år blev i hjemmet og hjalp med at opretholde den høje standard, som var Kokholm Hotels. Senere tog hendes liv en eventyrlig drejning. Hun blev gift med prinsen og rejste til et fjernt kongerige – men hertil bragte hun jo alle de erfaringer, hun havde fra sit hjem, og det gav kongeriget status. Det vender jeg tilbage til.

Rigmor er familiens “efternøler” født i 1914. Hun bliver som sagt hjemme i mange år efter faderens død, og først i 1956 forlader hun hjemmet og rejste ud i “den store vide verden.”. Jeg kender ikke alle detaljer, men af et brev skrevet til hende ved afrejsen fra Danmark fra svogeren Kai, der er kaffegrosserer (tror jeg nok) og bor i København med sin familie ( Rigmors søster Helga og et par børn) fremgår det, at hun har taget en stor beslutning – måske har hun truffet sin senere mand,Leo Darling, i al fald har det skridt, hun nu tager, krævet mod. Og måske rejser hun nu ud til ham. Her er et par pluk fra brevet. Rigmor er jo blevet voksen, men alle synes stadig at behandle hende og omtale hende som et kært lille barn. Her et par udpluk af brevet. dateret 25. august 1956

Kære lille Svigerinde

Du var en tapper lille pige – det var en let og god afrejse – vi følger dig i Tankerne. Kære Rigmor – mormor (=Elisabeth) havde det saa godt – men jeg siger som Helga – hun trænger lige som Dig – til at faa ro – der er alligevel meget spektakel sommeren igennem – og støj paa gangen uafladelig – jo, jeg er lykkelig at alt er gaaet saa godt for Dig – og jeg tror nu ikke, at Du glemte at faa sagt farvel til nogen. Var Du stukket af sted med det samme i Januar – tror jeg nu nok – at du havde fortrudt – men som nu i dag, hvor sæsonen er slut – er det helt rigtigt – du er en sød og fornuftig pige, som vi alle vil savne, nej det er ikke det rigtige ord “savne” – vi vil glæde os med Dig og vil følge Dig paa den lange rejse og naar Du naar maalet, saa ved jeg at Du er kommet i havn – en sikker og dejlig havn. Du er et lykkeligt menneske, kære Rigmor – først og fremmest er Du lykkelig fordi Du altid har noget til overs for andre – det er det vigtigste her i livet – først tænke paa andre – dernæst sig selv – Du har næsten tænkt for meget paa andre – men til gengæld er min tro den: at nu er lykken kommet i rigt maal til Dig. Denne gang ikke mere – hav det godt min kære svigerinde og tag et stort kys og mine kærligste hilsner Din h4engivne Svoger Kai.

NB: Vi tænker meget på Dig – nyd sørejsen….

Brevet viser både lidt om forholdet mellem Kokholm-børnene – men hvad der ikke fremgår af brevet er, at den yngste søn, Rigmors storebror Christian, der er vendt hjem fra New-Zealand, hvilket bl.a. har kostet ham ægteskabet og måske tabet af sine to børn, idet hustruen ønsker at rejse tilbage med børnene – og at beholde dem begge – i r i mange henvendelser til Rigmor har forsøgt at få hende til i skilsmisseretten at love, at hun vil tage sig af sønnen Dan. Det vil hun ikke, for hun skal jo rejse. Hendes livsdrøm er i færd med at gå i opfyldelse, men Christian forsøger med det tunge skyts at få hende til at blive hjemme og opgive at rejse. … Hun har åbenlyst også selv dårlig samvittighed både over for moderen og broderen – og har altså ventet, til sæsonen var ovre, men selv da rejser hun ikke helt uden dårlig samvittighed mod de hjemlige pligter. Det er jo netop det, svogeren forsøger at få hende til at glemme alt om og kun glæde sig over, at hun nu har “et liv, der er hendes.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *