49. Jens Tønnesen: Gamle Skagensminder

Jens Tønnesen har skrevet en del tekster om Skagen i Gamle dage. En artikel i Vendsyssels Aarbog 1935 handler om overtroen hos fiskerbefolkningen . Han lægger ordene i munden på en gammel fisker Kren Rump 79 år, og ja som navnet siger, stammer familien fra Hulsig. Kren fortæller fra sin barndom ( han er født i Skagen i 1857) følgende:
“Da jeg var Dreng, 12 – 13 Aar gammel, roede jeg paa Havet med Bertel Jørgensen med Torskebakker. Saa fik jeg selvfølgelig ogsaa Lov til at hjælpe til med at bjerge Agn og agne ( æen) Bakkerne. Naar det gik for sig, skulde jeg være lysvaagen, kan du tro, de ældre var jo vokset op med de Tiders Skikke, saa for dem var de selvfølgelige; men jeg jo lige begyndt, og der blev holdt strengt paa de forskellige Formularer og Skikke. Ja, de gamle havde den faste Tro, at det var en absolut Betingelse for at fiske noget.”
Og lidt senere fortæller han:
“Naar Folk var paa Vej til Vaadstranden eller med Garn, som skulde sættes i Havet, var der bestemte Folk, det ikke var rart at møde; det var særlig de gamle Koner; ja, der var enkelte af dem, som havde en saa stor “Indflydelse”, at mødte Folk en af dem, saa vendte de øjeblikkelig om og opgav at komme paa Havet den Gang. Paa den anden Side var der ogsaa enkelte, det var heldigt at møde. Til de første høre bl. a. “Prinse-Kwon” og til de sidste Lars Bødkers Kone.
Saadan er der meget andet, jeg kan huske fra de Tider, men Overtro var det selvfølgelig det hele. Jeg oplevede en Gang noget af det, da jeg  som Dreng var med Jens Fage ved Vaadstranden som Kvindehjælper. Det var saa tidlig paa Dagen, at det endnu var mørkt, da vi fik Vaaddet i Land her lige vesten for Byen; Baaden blev straks sat ud igen og roedes længere vester for at sætte Vaadden ud for Stokrenden. Imens skulde jeg samle alle Dragbaandene sammen, da jeg var paa Vej vester med dem paa Ryggen, saa jeg en hvid Skikkelse komme gaaende op af Vandet og tværs over Stranden foran mig for at forsvinde i Bakkerne. Vejret var godt, og da jeg kom til Stokrenden fortalte jeg Folkene, hvad jeg havde set. Skipperen, Jens Fage, var ude og kaste Vaadden, men saa snart han kom i Land, stillede han hos mig og vilde høre, hvad jeg havde set, nogle af de andre havde selvfølgelig fortalt ham om min Beretning. Da han hørte den igen, sendte han straks 2 Mand hjem med Jollen og gav os andre Ordre til at drage Vaadden ind med det samme, og inden vi havde den i Land, var det en saa stærk Storm af Syd, at det ikke var mere en lige til, at de 2 Mand naaede hjem med Jollen.” ( citat slut).
Ja, Kren Rump tror jo, at det han fortæller er overtro, men samtidig er han ikke i tvivl om, at han virkelig oplevede skikkelsen osv. Og derefter beretter han, om hvordan en mand fra Hulsig, som havde en syg kone, kom til den kloge mand i Skagen for hjælp og der fik besked på at gå hjem til Hulsig langs stranden. Så han en hvid skikkelse stige op af havet, så var det et tegn på, at konen ville blive rask. Han så skikkelsen, og konen blev rigtignok også rask. Så pyt med, om det er overtro. Det virkede i de dage! Det var de gamle i al fald ikke i tvivl om.
I næste indlæg vil jeg fortælle om hekseri. Den slags florede nemlig i de gode gamle dage. Og ja, vist for resten også i dag. Jeg har lige læst i Information, at danske folkemindesamlere er i færd med at indsamle beretninger fra folk, der har oplevet overnaturlige ting. Siden hedder www.overnaturlig.net

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *