Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.

I højre side kan man klikke sig ind på den kategori, man gerne vil læse om. Her er også mulighed for at finde ind på de forskellige måneders indlæg.  På min hjemmeside www.hesselholt.com kan man se og læse om de bøger, jeg har skrevet.

Jeg gør mig mange tanker om formålet med min blok. En af de vigtigste er at skabe det faktuelle grundlag for en fiktiv historie. Lyder det som volapyk? Og kan man overhovedet gøre det på den måde, jeg nu forsøger?
Jeg kan ikke svare på de spørgsmål – kun fortsætte med at grave i en fortid, som jeg forsøger at få hold på.
Dette lille indlæg vil give et kig ind i en pigeverden i begyndelsen af 1900tallet, en verden, som måske er en smule atypisk for en pige i min mors miljø og på den tid. Ja, for nu skal vi spionere en smule i Veras liv. Det har hun sikkert ikke noget imod.
Vi gør det nænsomt.
Men hun var jo brugsuddelers datter – og enebarn – og hun havde ambitioner. Men ikke de helt store og ikke de samme som hendes fars, for han ville gerne, at hun skulle tage en realeksamen og måske læse videre – for hun havde evnerne. Men hun ville IKKE studere, det er noget jeg ved jeg, for det har jeg spurgt hende om engang, hvor hun viste mig sine stile fra Rannerød Skole. Og de var alle til ug. “Og far ville jo også gerne, at jeg skulle læse videre,” sagde hun.
Hun fortalte mig aldrig om årsagen til, at hun nægtede at læse, men jeg gætter på, at det var fordi “Tante Bette”  – hendes hjertensveninde Sigrid ikke kunne få lov at følge hende der – det var jo en bekostelig affære, man skulle hjemmefra, og det har der måske ikke været råd til. Det har der vel ikke været i ret mange hulsighjem på den tid – vi er jo midt i en krisetid.
Den eneste “studerende” fra Hulsig, som jeg kender til fra den tid, er min onkel Lars – nå nej, for resten, jeg er stødt på en pige, der blev sygeplejerske, men hende gik det rigtig skidt. Det skal jeg komme tilbage til i et andet indlæg.
Vera kom nu hjemmefra alligevel. For ville hun ikke læse, så skulle hun vel giftes. Og blive frue, for hun skulle naturligvis “gøre et godt parti”. Deri lå nogle ambitioner, som alle sikkert delte.
Og så blev hun sendt på husholdningsskole i Silkeborg.
Jeg vil forsøge gennem billeder at kigge ind i hendes liv i året 1929 – for Danmark var det krisetid, for mor var det blomstringstid. Og i det lille uddelerhjem sørgede de for at ekvipere deres eneste barn standsmæssigt. Vi ser hende gang på gang er klædt i sidste mode som lige ud fra Damernes Magasin.

Det er vinteren 1929, og endnu er Vera hjemme i Hulsig. Her står hun sammen med Sigrid. Bag dem brugsforeningen.
Men så kommer afrejsen:’

For første gang skal hun hjemmefra – ikke på en kort ferie, men for flere måneder. Og til en del af landet, der slet ikke ligner Skagen Landsogn, et sted, hvor hun ingen kender.
Silkeborg Husholdningsskole 1929:

Her ser man pigerne i sving: man blev undervist i madlavning og almindelig husgerning + barnepleje. Der hørte en vuggestue med til skolen, hvor man kunne øve sig i den del af fremtidsgerningen som mor og husmor. To af mine søstre kom på samme skole i 50’erne, nemlig Hanne og Annelise. Dorte kom på en husholdningsskole i Århus, og jeg slap helt. Og gik alligevel helskindet ind i ægteskabet.
 
           
Billedet til højre forestiller tre lærerinder.
  
  
 

Pigen til højre i billedet er den ny hjertensveninde, Erna. Det blev et venskab for livet.

Erna og Vera – så gode venner var de vist.
Men der blev også tid til udflugt med bil. Hvem Vera rejser med ved jeg ikke. Jeg gætter på min bedstefar, men det kan være helt forkert.

Ja, men det er i al fald P 40 – så det må kunne opklares, hvem min mor “føjter rundt med” i så fin en bil. Måske kan det være kusine Elses familie. Der er mange billeder det år fra besøg på onklens proprietærgård. Her kommer et billede af Vera sammen med en af kusinerne. Men det er nu ikke Else.

Dette billede forestiller Else sammen med mor. Else og Peter kom ofte i vores barndomshjem sammen med børnene Karen og Chresten.

Herunder ser vi et billede fra Pinsen 1929 på gården Højvang, som er Elses fødehjem. Jeg tror, at Elses mor Karen er en søster til min bedstefar – men der er jeg ikke sikker. I al fald er Else og Vera kusiner, og den kusine, mor er fotograferet med, og som jeg ikke kender navnet på, ser vi yderst i billedet:

Dejligt at være hjemme hos far og mor igen:


Nu har man været hjemmefra og er rigtig voksen. Men rart nok at gense dukkelise og “Fenris” hjemme på trappen derhjemme i Hulsig.

Og et nyt kæledyr har man fået i det lille hjem.

På “skovtur” i klitten. Det er vist Sigrid ( tante Bette ) men jeg er ikke sikker, og den anden unge dame kan jeg ikke placere. Måske er det Sigrids søster Anne ( moster Anne?) Mine bedsteforældre sidder til venstre i billedet, og for en gang skyld er min mormor pyntet.