74 De to Tranegårde

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.

 
Ligesom der er to Krøggårde ( der ganske vist også har andre navne, Lundholm f.eks. eller Hulsig! ) så er der også to Tranegårde, nemlig i Tranestederne, der befinder sig helt ude ved kysten nordligst – nå ja, nu skal jeg sørme passe på, for verdenshjørnerne vender helt forkert heroppe, og nord er øst og syd er vest, og jeg skal komme efter dig! Det er altsammen grenens skyld – den hælder, så det hele kommer ud af kurs. Men pyt med det, du har sikkert forstået, hvor Tranestederne er og gårdene ligger – hvis ikke, kan du blot følge Tranevej helt ned til havet, og du kommer uvægerligt dertil. De to sidste gårde på vejen er Tranegårdene.
Olavius skriver i sin “BESKRIVELSE OVER SKAGENS KIØBSTÆD OG SOGN fra 1787 om Tranestederne:
“Tvende Bøndergaarde, beliggende ved Tranen, en Egn eller liden Landstrækning, som formodentlig har fået sit Navn af Tranefuglens Forsamling sammesteds i forrige Tider … eller som andre mene, Stedets første Beboer Trane, hvis Marker upaatvivlelig have været meget frugtbare, inden de i Vester og Nord derfra beliggende hæslige Sandmiile oversvømmede Eiendommen, og det saaledes, at paa begge disse Gaarde neppe nu for Tiden skal kunde saaes meer, end 1 !/2 Tønde Byg og 2 til 3 Tønder Havre.”
Jeg køber den med Tranerne. De er vendt tilbage nu og yngler her. Se engang billederne, som min datter Mette tog forleden dag. De står på marken ved August Tranes Tranegård:
 
  
 
Den første TRANEGÅRD, man kommer til, når man kører mod stranden skal vi høre lidt om her. Billederne bliver føjet til senere, for jeg mangler min scanner her. De kommer dog og pynter på siden.
Her er en liste over ejerne:
Indtil 1797 ejedes gården af Jacob Jørgen Steensbeck, hvorefter den overtoges af Niels Pedersen Karred, der dog kun ejede en et år, for 1798 gik den til Lars Jensen Karred af Rannerød, og han drev den indtil 1806, hvor den blev overtaget af Ole Sørensen Trane, der er ejer af to ejendomme, idet han også har Karred. Han sælger dem begge i 1809 til Chr. N. Trane. Fra 1809 til 1833 driver så Chr. Nielsen Trane Kjøbsted ejendommen, som i 1833 overtages af sønnen Thomas Chr. Christensen Trane, der har den indtil 1878, hvor den overtages af Christian August Thomsen Trane. Fra 1904 til 1973 drives gården af Niels Pedersen.
Da Christen Nielsen købte gården i 1807 af Ole Sørensen Trane, byttede de gårde, så at Ole Sørensen overtog Christen Nielsens ejendom i Højrup ved Hirtshals.
Her er en folketælling fra 1801:
Lars Jensen staves Laurids Jensen, men det er ret typisk, at man staver, som vinden blæser. I 1801 boede der kun to folk på gården, og det var ægteparret Laurids ( = Lars) Jensen og Anne Rasmussen, henholdsvis 40 og 31 år.
Her en folketælling fra 1834:
Thomas Christian Christensen 23 år – han driver gården og også fisker, ugift. Christen Nielsen 67 år, hans far er på aftægt, og det samme er hans mor Ane Larsdatter 59 år – desuden bor to af af Thomas søstre og et uægte barn på gården, en søstersøn, men den søster hører vi ikke om. Faderen er matros Jens Rasmussen, og det er også ham, der betaler for drengens underhold. De to søskende er Marianne Christensdatter 18 år og Dorthea Christensdatter 13 år. Den “uægte” dreng hedder Lars Christian Jensen.
Folketælling fra 1845:
Thomas Chr. Christensen 33 år og nu er han gift med Grethe Marie Christensdatter 28 år og de har fået to børn: Ane Line Christensdatter 5 år – Christiane Christensdatter 4 år.
Desuden boede i huset en tjenestekarl, men navnet er ikke oplyst.
Her et gammelt billede af gården ved siden af et helt nutidigt.
 
 
Og nu en folketælling fra 1860:
Thomas Christian Christensen 49 år, han er alvsdyrker og gift med Grethe Marie Christensdatter 44 år. De har tre hjemmeboende børn: Christiane Christensen 19 år – Amalia Christensen 12 år og Christian August Christensen 5 år.
Ane Line, som nu må være 20 år eller død, hører vi ikke om. Hun bor ikke mere hjemme.
Billederne vil blive sat ind her:

  
Her ser vi den helt unge August Trane som soldat og den noget ældre August
 
Her kommer lidt om Tranegården skrevet af Lars Hesselholt i det lille skrift “Hulsigminder”:
Længst mod nordøst i sognet lå der 2 Tranesteder. Sydligst boede August Trane, hvis ejendom var ret stor, 8 -10 køer. tillige var August Trane strandfoged. Han var ret velhavende, men han satte altid sine penge i Sparekassen i Hjørring, for så var der ingen, der kunne finde ud af, hvad han ejede.
Efter 1. verdenskrig foregik der et stort spritsmugleri. Der kom meget sprit herop. Spritbådene holdt til på Herthas Flak, og i nattens mulm og mørke kom de fra kysten og hentede spritten ind, oftest ved Bunken Plantage. Når en spritbåd følte sig usikker, smed de tit spritdunkene ud, og i årene omkring 1927 drev der flere hundrede dunke ind på stranden mellem Bunken og Tranestederne. August Trane sendte derfor bud til politimester Folden i Frederikshavn. Han kom i sin bil med et par betjente, og strandfogederne kørte langs stranden og opsamlede de mange ilanddrevne 10 liters dunke med fin vinsprit. Politimesterens to ledsagende betjente skulle opnotere, hvor mange dunke, der blev læsset på strandfogedvognene. Af og til sagde Folden: “Den skal De ikke skrive, men bær den op til min bil, for vi skal have nogle prøver”. Det gik ret ofte på, og August syntes efterhånden, at politimesteren fik lidt rigeligt af “prøver” i sin bil. Jeg var tilfældigt til stede og så, at der lå en dunk ved siden af en tangbunke. Jeg kom til at vælte tangen hen over den. Da vognene var godt forbi, fandt jeg dunken, og hos en københavnsk forretningsmand fik jeg essenser og fik lavet en hel masse likør og rom, nok til 2 – 3 års forbrug. Nogle måneder efter besøgte jeg August Trane. Han plejede ikke at være særlig spendabel, men vi skulle dog have et par glas af hans flaske. Jeg forstod, at også han havde fået lidt “prøver” af dunkene. August havde to døtre Magda og Alma. Magda og jeg blev døbt i Hulsig Kirke samme dag, og da pastor Place, som hørte dårligt, fik sedlerne forbyttet, havde vi nær fået forvekslet vore navne. Magda drev en hatteforretning i Skagen, men døde tidligt. August solgte sin gård til Niels Pedersen og byggede et ret stort hus nær ved mejeriet i Hulsig, hvor han for snart mange år siden døde.( citat slut)
På arkivet i Skagen fandt jeg flg. beskrivelse af gården, men uden kildeangivelse, den er blot underskrevet “Lyngby, 7 April 1966) – jeg tror, at det måske er den samme, som underskriver sig “Helge” i Skagen Avis og som var fra en gård i Hulsig, men blev lærer og flyttede til København.
Den lyder:
Christen Nielsen i Købsted ( 1769 – 1834 ) købte Gaard i Trane i Tidsrummet 1801 – 1810. Gaarden laa dengang ikke paa din nuværende Plads, men var den nordligste af de 2 Gaarde, der da laa næsten til Havet, nord for den nuværende Tornbakrimme. Disse Gaarde blev begge fordrevne af Sandflugten og flyttedes længere mod Syd. ….

1834 dør Christen Nielsen Trane som Aftægtsmand i den af Sandflugt truede Gaard, og hans ugifte Søn Thomas Christensen Trane har overtaget Driften og lever af Fiskeri og sin Jordlod.
Ca. 1850 sker Flytningen til den nuværende Plads paa den sydligste Del af den Jord, der i Forvejen tilhørte Gaarden. (Marianne: her har en eller andet sat et spørgsmålstegn).

1866 skrev Camillo Bruun i “VEd Strand og Klit” om Egnens Tilstand:
“Naar De kommer til Landsognet fra Skagen og kjører op fra Strand længere nordpaa, kommer De over en jævn Sandflade, hvorpaa der ikke findes et grønt Straae. Her har det gamle Transted ligget, det er gaaet under af Sandflugten i Løbet af de sidste 16 Aar. Den samme Skjæbne truede de nærmeste Ejendomme, Jens Chr. Madsens og Thomas Tranes, da vor nuværende Sandflugtscommissiar fik Embedet.
(Sikringen af Stederne ved Beplantning af Sandmasserne paabegyndtes 1860.) Den for 5 Aar siden aldeles ubeplantede Tornbakke-Rimme staar nu iført et smukt og grønt Klittagstæppe. Jens Chr. Madsen og Thomas Trane kunne nu trygt beboe og drive deres Ejendomme, og den sidste, der før var belavet paa at komme til at fraflytte sit Sted har for 2 Aar siden ( =1864) opført den smukke “Rolling” med de malede Bindingsværksstolper, de ser hist henne …”( Bruun citat slut)
Ingen husker i Dag Thomas Christensen Trane ( 1811 – 85), men mange husker hans Efterfølger paa Gaarden, Sønne August Thomsen Trane ( 1856 – 1939), hans sorte Kabuds, hans krumme Pibe med det hjemmelavede Laag mod fygende Gnister og hans karakteristiske Udtryk “Si – Si”: som Kommentar til en eller anden Oplysning, – men stadig ligger den gamle Bindingsværksgaard fra 1864 smukt vedligeholdt af Augusts Køber af ejendommen, Niels Pedersen og hans energiske Hustru Ingeborg.” ( Citat slut.)
Og nu kommer vi til den anden TRANEGÅRD, den der ligger nærmest havet:
Liste over ejere:
Indtil 1796 ejedes gården af Jacob Jørgen Bergh til Steenbeck og fæster var Peder Sørensens moder. Fra 1796 og til 1836 ejede Peder Sørensen Trane ejendommen, som i 1836 overgik til Christen Jeppesen, der var gift med Peder Sørensens datter Maren. I 1845 og indtil 1856 har Christian Pedersen Krøg gården, der dog sander til i 1856 og bliver nedlagt. Nu køber Jens  Chr. Madsen jorden og bygger gården op et nyt sted, og han driver den indtil 1906, hvor den overtages af Anton Peter Jensen, der i 1936 sælger den til skuepiller Johannes Poulsen, der ombygger den til sommerbolig og da han dør efter nogle år, lever hans kone, danserinden Ulla Poulsen på gården indtil sin død. Herefter sælges den til Fru Heering.
Et par billeder. Det første er Anna Krøgs forældre – hende der blev gift ind i Krøgfamilien. Hun var smuk, men det var moderen tilsyneladende også. Billedet må være rigtig gammelt, for Annas forældre er unge her. Min mor ( Vera Hesselholt)  har fortalt, at børnene i Hulsig i hendes barndom, altså i 1910’erne hvert år var til juletræ på Tranegården. Men da må Anna have været voksen og måske gift – det er jeg dog ikke sikker på. Anna var jo enebarn, så der har ikke været små søskende i hjemmet, som åbenbart var meget gæstfrit.



Og som den så ud, inden Heerings købte den for få år siden og helt byggede den om:

 
I en notits i Skagen Avis fra 1939 står følgende:
Tranegården: Ved Skuespillerforeningens Generalforsamling i København bragte Formanden direktør Ejnar Linden Meddelelse om en meget smuk testamentarisk Disposition af afdøde Skuespiller Johannes Poulsen til Fordel for Skuespillerforeningen. Johannes Poulsen har ønsket, at hans smukke Lystejendom “Tranegården” ved Hulsig Strand, hvor han nu ligger begravet, ved sin Hustru, Fru Ulla Poulsens, Død skal overgå til Skuespillerforeningen tilligemed en nærmere fastsat Kapital, hvis Renter skal gå til Vedligeholdelse af Huset og Gravstedet.” ( Citat slut).

Bemærkning til ovenstående. Jeg modtog forleden et brev fra Ellen Åmand, hvori hun skrev flg. om Tranegården og Ulla Poulsen:

Du citerer fra Skagens avis om Johannes Poulsens donation til Skuespillerforeningen, som blev indskrevet i hans testamente.
Ulla Poulsen foralte os om den, og hun håbede at Tranegården skulde blive et feriehjem for gamle skuespillere, og alt indbo og minder skulde bevares. Dette blev ikke til virkelighed efter Ulla Poulsens död, men Agnete, deres husholderske, som jo fik lov at bo i Tranegården 2 somre og inviterede os ind til thebord ligesom Ulla Poulsen havde gjort, fortalte os, at skuespillerforeningen blev tilbudt at overtage Tranegården som der stod i testamentet, men det  vilde de ikke, da de indså at tiden var löbet fra sådan en feriebolig uden moderne bekvemmeligheder og med renoveringsbehov, som skulde koste meget, så det blev bestemt at Tranegården skulle sälges og indboet sälges på auktion og de skulde så få indkomsten fra dette salg. Agnethe mente, at dette også var sket. I Ullas testamente var der donationer til blindesamfundet og til höreselskabet og disse blev betalt af Ullas formue. Desuden fik Agnethe en stor sum som tak for hendes trofaste liv som husholderske og pasning af Ulla Poulsen i hendes sidste år.
Jeg ved ikke om Agnethe Ebbesen lever endnu, hun flyttede til Bagsvärd udenfor Köbenhavn, og vi skrev julekort til hinanden i nogle år. Måske er der nogen i Hulsig som ved noget om hende. Hun har jo mange minder fra alle de år hun var husholderske på Tranegården.
Camillo Bruun skriver ( Vens.Tidende 1866) følgende:
“Den samme Skjæbne ( = at gå under i sandflugten) har truet de nærmeste Ejendommme, Jens Chr. Madsens og Thomas Tranes, da vor nuværende Sandflugtskommissær fik Embedet. Samdmiler af betydelig Høide laa tæt op til disse Ejendomme, de vare aldeles ubeplantede og beredte sig til at flytte sig og sluge Alt. I 1860 tog vor dygtige Sandflugtscommissær fat paa Arbeidet og dette er nu udført saaledes, at de nævnte Eiendomme kunne ansees for sikrede. Den for 5 Aar siden aldeles ubeplantede Tornbakke Rimme staar nu iført smukt lysegrønt Klittagstæppe.

Lars Hesselholt skriver i sine erindringer flg. om dette tranested:
“Længst mod nord boede Peter Trane, en stor, kraftig mand, som ved flid og nøjsomhed klarede sig hæderligt ved sit lille landbrug, 3 – 4 køer og en hest. Han og hans kone Stine var meget gæstfrie folk. Da “Martin” sidst i 20’erne strandede ved Karred Strand var to af de forkomne overlevende hos Peter og Stine Trane, hvor de fik en god og kærlig pleje.
Peter og Stine havde en datter; Anna. Hun blev gift med Chr. Peter Larsen ( det nordre Krøgsted): Chr. Peter gik meget på jagt. Han drev særlig jagt ved “Tråenrenden” og der omkring. Om han fik ret meget udbytte i jagttasken, ved jeg ikke, men han blev gift med Anna. Peter Tranes ejendom blev solgt til Ulla Poulsen og er nu et pænt sommerhus. ( Citat slut)
Ja, det blev aldrig overtaget af skuespillerforeningen og det trods den testamentariske bestemmelse, som Johannes Poulsen tog i sin tid. Et par år efter Ulla Poulsens død var vi i Tråen og snakkede med nogle fra egnen, som fortalte os, at Dronning Margrethe og Prins Henrik havde været på besøg på Gården. Erling Husth, som viste dem rundt, sagde at de havde været meget interesseret i huset. Vi tænkte, at nu fik vi nok kongelige naboer! Det gjorde vi ikke, men dronningens gode veninde fru Heering købte huset og lavede helt og aldeles om, så det i dag fremstår som en gennemrestaureret pragtgård.
Som det fremgik af den lille avisnotits, så ligger Johannes Poulsen begravet i klitterne ikke langt fra gården. En varm sommerdag hentede vi Anna Krøgs datter Sylvia – se hendes billede i indlæg 71 – Sylvia var da op i firserne, men var helt frisk og huskede alt muligt fra barndommen, og hun fortalte bl.a. om Johannes Poulsens begravelse, for det var hendes far Chr. Peter Krøg der var med til at “berede” gravkammeret, “og” sagde hun, “det jeg nu fortæller har jeg lovet aldrig at fortælle, men nu er det jo så længe siden, at det sikkert er lige meget: Johannes Poulsen er begravet i sin brudeseng.” Ja, nu kom det endda til at stå på en blog. Undskyld! Men det er jo så smukt og ingen kan have skade af den oplysning.
Her er et uddrag fra det ældste skøde på gården ( Skagen Skøde-og Panteprotokol 1796)
Skiøde hvorved Hr. Jacob Jørgen Bergh til Steenbeck tilskiøder Peder Sørensen Thrane, endeel af Stedet Karred i Schagen Sogn, der staar for Hartkorn 3 Fierdingkar for Summa 60 Rigsdaler. Dateret Steenbeck, den 3die Juni d. A. og læst ved Schagens Bytings Ret, Mandagen den 20. Juni d. A. lydende saaledes: Ved Kiøbe Contract af dato 24. November 1795 … den part af Stædet Karred i Schagens Lb. Sogn beliggende, som bemeldte Kiøbers Moeder hidtil har haft i Fæste, staaende for Contribuabel Hart Korn 3 Fierding Kahr …
Steensbeck den 3. Juni 1796
Her kommer et lille uddrag af skødet fra Skagen skøde-og Panteprotokol 1845.
Christen Jepsen af Skagen Landsogn skøder til Christian Pedersen Krøg “mit hidtil eiende og beboede Sted i Skagen Landsogn, Transtedet kaldet, Hartkorn 5 Skpr. 2 Fdk. 1 Alb., som ved Skøde af 31 Maj 1836 er mig overdraget”. Købesum 300 Rigsbankdaler Sedler.
Notat: Under 6. Juni 1836 tinglæst Aftægtskontrakt, hvorved Chr. Jepsen er pligtig at betale sin Svigerfader Peder Sørensen Thrane en aarlig Aftægt.
Som man kan se staves Trane her Thrane – og Jepsen hedder i et andet skrift Jeppesen – men det er bare typisk, som sagt: stavning tog man ikke mere alvorligt end børnene i =te klasse. Ligesom Krøg også ofte staves Krøgh.
Her er uddrag af nok et skøde. Det er fra 1856:
1856 – Tranestedet – Madsen, Jens Christian, Skøde af 28 Feb. 1856 læst 17. Marts s.A til ham fra Sognefoged Christen Pedersen Krøgh paa Ejendommen matr. 8a og 14 k i Skagen Landsogn af HtK. 1 Skp. 3 Fdk. 2 1/4 Alb. …. Købesum 200 Rdl.
Og endelig et sidste skøde: uddrag fra 1888
1888 – Matr. 8a – Undertegnede Jens Christian Madsen af Skagen Landsogn til Anton Peter Jensen den mig iflg. Skøde af 28. Feb. tinglæst 17. Marts tilhørende Ejendom i Skagen Landsogn under Matr. 8a skyldsat for Hk. 1 Sk. 2 Fdkr. 1/4 Alb og under Matr. 14k sammest ( = samme sted) skyldsat for Hk. 1 Fd. 2 Alb. … med samlet Gl. Skat 44 Øre.
Altægt 200 kr. i 5 Aar = 1000 kr. – Begravelse = 50 kr. Udbetaling til Kirstine Marie Jensen = 700 kr. = 1750 kr.
Købesum for den faste Ejendom = 1200 kr. For Besætning og Inventar m.v. = 550 kr. = 1750 kr.
Ved folketællingen i 1801 bor der kun 2 folk på gården: mand og kone og det er: Peder Sørensen 35 år og Maren Christensdatter 29 år
Helt anderledes ser det ud i tællingen fra 1845:
Christen Jepsen 30 år som er gift med Maren Pedersdatter 30 år og de har tre børn: Jeppe Christensen 9 år – Marie Christensdatter 6 år og Lars Christian Christensen og nu kommer det mærkelige – Peder Sørensen 79 år er på aftægt på gården med ikke sammen med Maren ( som nok er død ) som aftægtskone nævnes Kirsten Larsdatter 56 år – hun er måske svigermor.
Folketælling 1860 – som vi husker, så sandede gården til i 1856, og Jens Christian Madsen købte den i og byggede den op et andet sted. Der bor følgende på gården i 1860:
Jens Christian Madsen 37 år – Ane Mikkeldatter 32 år – og datteren Kirstine Marie Jensen 2 år.