Støvring 1999

Skagen 2015

Her ser du ind i mit forfatterværksted, en slags vindue til arbejdsværelset, hvor der i den seneste tid desværre ikke har været meget at komme efter, idet alle redskaber har ligget aldeles urørte hen. En brakmark uden lige. Og hvad er det for et værksted, hvor der ikke produceres den mindste splint til noget af betydning?
Men netop i dag har jeg cyklet en indsigtstur. Sådan en skal man foretage en gang imellem og helst i november, og når solen skinner. Så kan det hænde, at der i solglimtene mellem skovens sorte træer viser sig noget forunderligt. Som giver håb. Det vender jeg tilbage til.
Her et billede, som måske alligevel røber et og andet:

Men det mystiske lader vi ligge – det er alligevel uforklarligt. Og nu bliver vi ganske  jordnære igen. Som cykeldækkene, der på den lange cykeltur ikke et øjeblik forlod forbindelsen til den mudrede skovsti. Lad os holde os i dækhøjde.
Og det er en slags status over Hændelser ved Hulsig, som jeg ville gøre her ( ikke til Skattevæsnet) men til alle andre væsner og skatter. Og dem har jeg heldigvis! 
Som nogen af jer husker, så græd jeg grønne væsker af vrede og sorg, da bibliotekerne nægtede mig en lektørudtalelse, fordi man uden overhovedet at læse bogen ( måske knap nok åbne den) katalogiserede den som  “alt for privat” til at kunne interessere et større publikum end lige de i bogen berørte personer.
Det var ubegribeligt for mig – og det var uretfærdigt. Bogen er netop ikke privat. Den handler om en hel egns historie lagt ind i en fiktiv ramme. Og hvis det skulle være privat og uden interesse, så ville det samme jo kunne siges om Knausgaards bøger og Ida Jessens og Erling Jepsens og Smærup Sørensens og mange andre, som har brugt samme model. Og andet argument havde man ikke.
Lyder jeg bitter. Ja. Og det er jeg også.
Og så alligevel ikke. For bogen fik en fin modtagelse alle andre steder end ovennævnte, og jeg kan nu melde Hændelser ved Hulsig næsten udsolgt – den fik altså læsere – det bedste en bog kan få.
 
Her et billede fra Randers Bibliotek, hvor jeg fik lov at præsentere bogen, mens den endnu lugtede at tryksværte:

 Jeg er meget taknemmelig over for de to biblioteker og i øvrigt har mange andre biblioteker også købt bogen, selv om de ingen anbefaling fik fra deres udvalg. 
Det næste billede er taget på Skagen Bibliotek:
 

Fotograf: Mette Hesselholt Henne Hansen – ligesom det øverste billede fra Skagen Bibliotek.