Billedet her er taget ved Tranestederne, der ligger ca. 8 km syd fra Skagen på Østkysten – mod vest ligger Kandestederne. I midten Hulsig, hvortil enkelte gårde, f.eks. Hesselholt blev flyttet efter en af de store sandstorme. Engang var her grønne enge. Det er vanskeligt at forestille sig idag.
På vej ind i landet fra Tranestederne mod Hulsig.
Et vue langs kysten mod Skagen. Her er stranden bred, ved højvande er der næsten ingen. Alligevel gik vejen fra Frederikshavn og til Skagen i 1800 tallet denne vej. Hestene trak vognene gennem sand og vand. Digteren Goldschmidt fortæller om sin tur til Skagen, at det var et mareridt at færdes på den måde, så det har langt fra altid været behageligt.
Marianne Hesselholts Blog
Forfatter og foredragsholder
Jo, landskabet deroppe har nok vekslet en del mellem grønt og hvidt, men sandjord har det dog altid været, og de første store kendte sandflugter fandt sted i stenalderen. Frodige marker i Vendsyssel har altid været forbundet med en intensiv gødskning – husdyrgødning såvel som nedpløjet skidtfisk.
Når det gik så galt som det gjorde i 1500-tallet, var det meget som følge af brug af “klittag” som fattigmandsbrændsel, stigende befolkningstal og øget kreaturgræsning i klitterne. Nøgne klitter giver sandflugt, og den gødede muld på markerne, omhyggeligt opbygget gennem generationer, blev begravet i goldt sand. Gad vide om du allerede har denne gamle afhandling om sandflugt i det 18. og 19. århundrede, skrevet i 1941?
http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0008-PDF/ho_5rk_0008_74406.pdf
Godt at vi ikke skal leve af landskabets resourcer deroppe i dag, men kan nøjes med at beundre alt det vilde og barske!
Hej Mette,
Tak for din kommentar – åh, men jeg læser lidt løst og fast og ikke spor struktureret endnu. Men det kommer. Og tak for linket til artiklen – jeg ved ikke, om det er vigtigt for min evt. roman, om jeg ved præcis, hvordan og hvorfor naturen har ændret sig så drastisk, men det er helt nødvendigt for mig selv, at jeg ikke begynder at skrive en slags egnshistorie uden at de fakturelle ting er i orden. Så der venter en laaaaaang læseperiode, inden jeg sætter pen til den fiktive del af sagen. Men nu er jeg faktisk blevet rigtig godt nysgerring, så lysten til at fortsætte er til stede. Jeg glæder mig til at få lidt mere arbejdsmæssig struktur på hverdagen heroppe, for helt ærligt, så går dagene ret hurtigt, og jeg lever vegetativt ind i dem. Der er vejr at færdes ude i, og et hav at vandre ved med den der helt specielle drømmelyd i øret, og heder at strejfe om på, og gæster, der kommer og går som de drivende skyer. Men om et par uger bider jeg tænderne sammen og stirrer andre steder hen end på den smukke himmel og havet og klitterne og begraver mig i litteratur om egnen hele dagen. Der er også et par arkiver, som jeg skal mere end bare besøge – jeg håber at få meget travlt på en god måde.