172 – Hulsig Kirke – nogle gamle billeder

Som man nok kan gætte af overskriften, så har jeg fundet et par gamle billeder, og hvad man måske også kan gætte, så vil jeg gerne have hjælp til en bestemmelse af dem. Hvornår er de fra? Og hvem er præsten?

I indlæg 171 var vi til Sølv- og Guldbryllup med Christian og Maren Larsen fra Krøggården, og mon ikke det er den pastor F.M.R. Busch, der tog hele den krøgske familie til alters i Hulsig Kirke i 1920 i forbindelse med den førstomtalte fest. Det er samme præst, som døbte og konfirmerede min mor, Vera Andersen, og han har en lang række lignende gerninger på samvittigheden?

Han var præst fra 1910 til 1925

Her ses han, og kom ENDELIG med kommentarer, hvis jeg skulle gætte fejl.

Og her ses kirken, som den så ud dengang indvendigt – der er jo sket forandringer flere gange siden.

Og endelig kirken som den tog sig ud set udefra. Her er ikke mange pejlemærker, synes jeg. Et hegn. Men gravene ser man ikke.

Grundloven

 

I dag er det 100 år siden Kong Christian underskrev Grundloven af 5 Juni 1915. Der var strid til det sidste. Om mange spørgsmål. I de første mange år af det såkaldte Folkestyre havde de fleste folk jo slet ikke stemmeret, og det gjaldt f.eks. for de 3 f’er: Fruentimmere, Fattige og Forbrydere.

Men det største stridspunkt lå måske et andet sted: var det ikke hul i hovedet at indføre flertalsstyre? Kunne man lade uvidende og “dumme” mennesker bestemme, og hvordan skulle man så kunne forhindre, at der blev truffet en række overilede og populistiske beslutninger.

Ja, såmænd, det spørger jeg tit mig selv om? Hvordan kan vi gå ind for, at alle de grødhoveder, der kun meler deres egen kage og ikke gider sætte sig ind i politik, skal have ret til at bestemme?

Hmmmm? Det kan vel alligevel ikke stå til diskussion for alvor? eller? Det kunne jo hænde, at dem, jeg synes er torskedumme, synes, at jeg er endnu dummere – så altså, det ville vist føre os ud i et uføre at indføre en særlig ret for vidende og begavede mennesker. Mon ikke? Og desuden er det jo en smuk tanke, at vi skal have tillid til hinanden og tro det bedste og håbe på, at de fleste vil det gode.

Men det ser nu ikke altid sådan ud.

Her er alligevel et billede af det, vi holder af, og som meget enkelt udtrykker hovedtanken: lige ret for alle.

Om den så bliver ført ud i det virkelige samfund, kan nok betvivles.

171 – et guld/og diamantbryllup i 1920 og 1930 på Krøggården i Hulsig

 

Forleden dag fik jeg et brev fra Maren og Christian Larsens ( Krøggården) oldebarn, Hanna Henriksen. I brevet var et udklip fra Marens og Christians guldbryllup og et billede.

De blev gift i 1870. Udklippet er fra Vendsyssel Tidende 1920.

Billedet, som ses herunder omtaler imidlertid deres diamantbryllup og må altså være fra 1930 og her omtales Chr.L. som forhenværende landmand. Men dertil har jeg ingen tekst:

 

Her ser vi altså de to kære, gamle mennesker.

Maren døde i 1933 og Christian i 1937.

Gordon Albøge har i et brev fortalt mig, at Christian var meget syg til sidst og blev kærligt plejet af sin datter Marie. Hende holdt vi alle sammen af. Mie var festlig og blev for øvrigt aldrig gift. Det blev hendes tvillingesøster Martha heller ikke. Martha døde i Hulsig Brugsforening i en ret ung alder. Hun var på besøg der ( uddeleren var gift med hendes søster Anna). Her fik hun et ildebefindende og døde altså. Tvillingesøsteren Marie blev meget gammel.

Herunder er teksten fra Vendsyssel Tidende i 1920:

GULDBRYLLUP I SKAGEN LANDSOGN

Ondsag den 11. ds. fejrede et af Landsognets mest agtede Ægtepar, Alvsbruger Chr. Larsen og Hustru, Hulsig, deres Guldbryllup. Når man ser Guldbrudeparret, der er henholdsvis 75 og 73 Aar, skulde man ikke antage, at de begge har passeret Støvets Aar. Saa friske, raske og fornøjelige ser de ud, at man meget vel kunde antage dem for at være først i 60′erne. Chr. L. har ikke alene drevet sin Landejendom mønsterværdigt. Han har i en Menneskealder været Landpostbud og i en lang Periode Strandfoged. 11 Børn er født i det lille Hjem. 9 af dem er endnu i Live. I Skagen bor en Søn, fhv. Fisker Laur. Larsen, Østerby, og en Datter. En anden Datter er gift med Sognefoged Peter Houkjær, Hulsig. Sønnen Chr. P. Larsen driver Hjemstedet.

Vi bringer det afholdte og agtværdige Ægtepar vor hjerteligste Lykønskning og knytter hertil Ønsket om endnu mange gode og lykkelige Dage for de to Gamle og deres kære. (Chr. H. L.)

- et par dage senere stod der flg. at læse i avisen:

GULDBRYLLUPPET I HULSIG blev en sjælden smuk Festdag for Avlsbruger Chr. Larsen og Hustru. Efter Togets Ankomst, ved 2-Tiden, tog Sognepræsten, Pastor F. Busch, Guldbrudeparret, deres Børn og Børnebørn til Alters i Hulsig Kirke. Derefter tog man til Hjemmet, hvor der var mødt talrige Gratulanter med Blomster og Gaver af forskelligste Art. Der blev ved den paafølgende Middag holdt en hel Række Taler, og der indløb henimod 100 Telegrammer. Det blev med andre Ord en Festdag, som hverken Guldlbrudeparret eller Deltagerne vil glemme.

Men unge har de to nu altid set ud. Billedet herunder er det, som man også kan se i bogen “Hændelser ved Hulsig” – det lå blandt min bedstemors billeder og det viser dem vel i en vis alder trods alt – men i al fald han ligner jo en stor dreng:

 

De fik kønne børn. Her ser vi de 9, der omtales i artiklen – måske er billedet af dem taget i anledning af guldbrylluppet. Min “bedstemor” står øverst til venstre.

Og til slut Maren og Christian Larsens gravsten, som netop i år er fjernet. Syndigt. Men der er desværre ingen respekt for de gamle. Her ses den imidlertid:

 

Tak til Hanna Henriksen og tak til alle jer, der bliver ved med at ringe og skrive til mig. Også tak selvfølgelig til alle jer, der har købt bogen.

Jeg har dog stadig nogle stykker tilbage – så … send mig et praj, hvis du vil have Hændelser ved Hulsig til at komme ilende med det danske postvæsen.