170 – lidt mere om Hesselholtdrengene

 

I Hændelser fra Hulsig hører vi om Janus’ sønnerne: Lars, Otto, Karl og Magnus – men vi hører ikke meget om, hvordan det går de fire Madssønner:

De to af dem, Christian og Søren emigrerede til Idaho i Amerika, og her fandt jeg et par billeder. Begge forestiller Christian, 1) som nylig ankommet og karl på (sin onkels?) gård og 2) hvor han er inde som soldat. Hvis det er en onkel, så er det jo på moderens side, for faren, Mads, havde kun en bror: Janus.

Men vi repeterer lige barnebilledet af de 8 drenge: Christian og Søren står på hver sin side af den høje fætter Lars:

Og her de to billeder af Christian ( lånt af fætter Jørgen):

Herunder bogen Hændelser ved Hulsig, hvor man kan læse byens og folkenes historie. Den koster 220 kr. hvis den købes via min mail. Send en mail med din adresse, og jeg sender en bog.

Mailadresse: marianne@hesselholt.com

 

 

169 – En erindring fra Hulsig i 50′erne

 

Her et lille kig ind i Hesselholts hønsegård, hvor en lille pige tilbragte nogle uforglemmelige sommerdage på gården sammen med en tysk feriedreng, Wolfgang. Pigen holder forsigtigt om hønen, mens drengen tager anderledes håndfast på dyret.

Billedet har jeg lånt af fætter Jørgen, som har leveret en del af billederne til Hulsigbogen – og det her hører altså ikke hjemme i en bog, der slutter i 1940. Da havde hverken Wolfgang eller Marianne set dagens lys. Og i den lille tyske drengs opvækst var der meget mørke og kulde, for han fødtes midt i en verdenskrig og voksede op med sult og afsavn. Kom jo til Hulsig for at blive fodret op og opleve lys og varme. Det fik han. Jeg husker en samtale ved morgenbordet. Tante Kirsten sagde: “Du var så lille og tynd og bange, da du kom. Og du vrælede.” Og Wolfgang fór op og protesterede: “Nej nej, jeg brælede ikke spor.” Han lærte sig hurtigt dansk.

 

Så er vinteren forbi


 

Lidt nattefrost, men fuglenes sang fylder mest – og solen har længe været fremme næsten hele dagen. Vinteren var usædvanlig grå, men blid og ind i mellem fejede solstrålerne tavlen ren – det grå forsvandt – og alt blev så smukt.

Jeg har ikke fotograferet ret meget i vinter, men en dag, hvor solen farvede naturen havde jeg heldigvis fotoapparatet med. Her er et par eksempler:

 

 

– 30 års jubilæum

Info:  marianne@hesselholt.com – tlf.: 86 46 60 87 – hjemmeside: www.hesselholt.com

Dette forår er 30 år siden, jeg underskrev min første forlagskontrakt. Det var i foråret 1985. Jeg har siden skrevet mange kontrakter under og udgivet mange bøger, sådan ca. en om året. Jeg har aldrig skrevet af kommercielle grunde – så ville jeg have valgt helt andre genrer. Jeg har skrevet de bøger, jeg godt selv gad læse, hvis en anden havde skrevet dem.

Men den første tekst var en lille komedie, “Ballade i Brugsen”,  og den solgte jeg ved at underskrive mit livs første kontrakt – for 30 år siden – og da var jeg jo lidt benovet over at nogen gad købe det lille håndarbejde, jeg havde nørklet sammen, og jeg skrev glad under på nedenstående  tilbud. Og med skam at melde havde jeg ikke tænkt mig om. Stykket blev en stor succes. Det blev spillet overalt i landets forsamlingshuse og på de små amatørteatre. Og jeg havde jo givet afkald på forfatterhonoraret, som normalt er 10-15 % af indtægterne.

Og lad det så være dig en lære, kære forfatterspire! Se dig godt for og tænk dig godt om, inden du skriver under på en kontrakt! Jeg ved, at det her stykke spillede langt over 100.000 kr. ind allerede i de første år ( og det har spillet lige siden og spilles stadig). Senere stykker blev slet ikke den samme succes.

Jeg holdt op med at skrive skuespil, da vi nedlagde vores hjemlige scene i forsamlingshuset. Det har mange af os savnet, og måske genopliver vi det.

Det er en fornøjelig beskæftigelse af skrive de små spil for amatørteatre, og jeg begyndte jo at skrive, fordi jeg fandt de stykker, der egnede sig til den lille scene enten for dumme eller for vanskelige. Og jeg havde skrevet hovedopgave på universitetet om slægtskabet mellem Molière og Holberg. Det var let at dramatisere hverdagens små intriger.

Hændelser i Hulsig er min sidste store bog. Måske skriver jeg nogle meget små bøger og udgiver dem i hemmelighed. Det kan vist gå an. Men det store hurlumhej med udgivelser orker jeg ikke mere.

Så derfor vil jeg bruge resten af min tid på denne velsignede jammerdal af en jord med ikke at skrive bøger. I stedet vil jeg gruble over,hvorfor vi er her, hvor vi kommer fra og hvor vi skal hen.

Ja, de tre spørgsmål finder jeg ikke svaret på, for det er der ingen, der har gjort og heller ingen, der nogen sinde vil gøre. Men der er mange, der har forsøgt, og jeg vil så længe jeg kan, traske i deres fodspor. Eller løbe. Eller springe. Eller danse.

Den 30. marts er der reception på Skagen Bibliotek – billetter a 50 kr. skal bestilles i god tid. Den 8 april er der præsentation på Randers Bibliotek af Hændelser  - og her er det gratis. Efter præsentationen er alle interesserede velkomne til vin og lidt mad på Sct. Kjeldsvej 2 i Ålum.