116 – to kusiner

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

I det følgende vil jeg fortælle lidt om to kusiner, der har mere end slægtskabet og navnet til fælles. Desværre har jeg kun et dårligt billede af den ene, som er Elisabeth Kokholm, datter af Mads Pedersen Houkjær. Den anden er Elise Hesselholt, min farmor, datter af Ole Pedersen Houkjær. De gik begge under navnet Lise, og begge kom de i en ung alder ud for en voldsom hændelse, der må have mærket dem for livet: Elisabeths far tog sit eget liv, netop som hun havde truffet den unge Kokholm, som hun forelskede sig i og gerne ville giftes med. Den samme grumme handling foretog Elises bedstefar, Christian Krøgh, sig. Og det var den lille pige, der fandt ham loftet, hvor han havde hængt sig.

Elisabeth:

Og her Elise:

Min onkel Lars Hesselholt skriver i sine erindringer “Hulsigminder”:

Længst mod vest lå Mads Houkjærs gård. Mads var min bedstefars broder. Han hængte sig, og enken sad tilbage med gård og to børn: sønnen Peder og datteren Lise.” ( Side 53) og senere skriver han om Elises bedstefar følgende: ( side 71)  ”Chr. Krøgh var meget musikalsk. Mange kom i hjemmet ( = Krøgh-gården) for at høre ham spille violin. Han kørte også med fisk fra Skagen til Aalbæk, hvor en anden kørte det videre til Frederikshavn. Det var en kold tur om vinteren, og derfor varmede han sig lidt med en flaske brændevin. Det blev efterhånden for ham en vane, og da han indså, at det havde taget overhånd, gik han op på loftet og hængte sig.” 

Bent Hardervig skriver i bogen “I Begyndelsen var Lyset” om de gamle slægter: “Slægter og gårde snoede sig ind i hinanden, delte sig og gled sammen igen – et giften ind og ud i et samfund så snævert, at både gårde, familier og krøniker fik karakter af fælles gods. Inden for en ring af utilnærmelighed.” .Og senere: … “Idet hele taget synes slægten dengang at være karakteriseret af stærke kvinder og stille tungsindige mænd.”

Den karakteristik af familier og deres fællesliv gælder også for slægterne i Skagen Landsogn, der grænser op til Raabjerg ( hvortil Kandesterne hørte) og herfra vikledes familierne videre ind i hinanden.

Det var måske den “indavl”, der skabte de sårede sjæle, som ikke orkede livet, men måtte herfra, enten ind i sygdommens fængsel eller endnu længere bort til dødens ukendte land. Eller de emigrerede simpelthed. Den løsning var der også nogen, der valgte, men det var måske ikke de svageste.

115 Intermezzo

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Lidt sniksnak om Hulsigromanen, som ikke rigtig vil blive roman, og som i øvrigt har vanskeligt ved at finde sine egne ben. Alligevel vil den begynde at lunte mod sin bestemmelse i det kommende efterår.

Denne sommer har jeg brugt på at finde folk i Hulsig, og her har jeg bevæget mig meget bredt – også bredere end romanen kræver det. Altså den bog, som ikke helt bliver en roman.

Der er nogle personer i Hulsig Historie, som har fanget min opmærksomhed, og de vil blive kernepersonerne i bogen. Jeg tror, fortællingerne ( for det bliver en slags fortællinger) vil begynde omkring midten af 1800tallet. Og to personer tegner sig allerede temmelig klart:

Den ene er min Oldefar Ole Pedersen Houkjær, som kom fra Houkjærgården i Kandestederne, og som var en bror til den Mads Houkjær, hvis datter giftede sig med Kristen Kokholm, der byggede Kokholms Hotel.

Den anden person er min tipoldefar, Chresten Krøgh, der ejede Krøggården. Både han og min tipoldemor Christiane var stærke personligheder, som engagerede sig i det lille samfund og var med til at styre, opretholde og udvikle det.

 Og kvinderne. Jeg kender deres navne, men ved ikke så meget om dem. De vil naturligvis kræve plads i fortællingen – og det får de.

114 – lidt mere om min smukke bedstemor

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Anna Andersen – fotograferet på sin 80 års fødselsdag.

I et tidligere indlæg har jeg skrevet om min bedstemor. Min smukke bedstemor, har jeg kaldt hende, og smuk var hun, men jo egentlig ikke min bedstemor, skønt vi er i familie. Hun giftede sig med min bedstefar, uddeler Andersen i Hulsig, og da han døde flyttede hun til Strandby og boede lige til sin død hos os på Strandvej 18.

Hun hed Anna og kom fra Krøggården, og hun var barnebarn af mine tipoldeforældre, Christiane Jeppesen og Christian Krøgh. Hendes mor hed Maren, og hun var en søster til min oldemor Marie Houkjær, der blev gift med Ole Pedersen Houkjær. Sammen fik de to min farmor Elise, der blev gift med Janus Hesselholt, og altså blev mor til min far, Magnus Hesselholt. Så jo, jeg er i familie med Bedstemor